Derfor er han utro, selv om om han elsker dig

Utroskab skyldes ikke altid, at I har problemer i forholdet

Sexologen svarer: Kan man komme videre efter utroskab?

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan takler I utroskab --

Mange sidespring bunder i problemer i enten parforholdet eller i den utros personlighed, men nogle gange er forholdet lykkeligt, de elsker hinanden, sexlivet fungerer, og alt er såre godt.

Og alligevel vælger den ene så at have sex med en tredjepart.

Ifølge forfatter og parterapeut-guru Esther Perel er der fire forklaringer på, hvorfor man finde utroskab i lykkelige forhold. Hun har blandt andet skrevet The State of Affairs (Erotisk intelligens på dansk)

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 14. okt. 2017 - kl. 23:00 Det betyder kvinders utroskab

Selvudvikling
Den vigtigste grund til, at en ellers harmonisk person vælger at være sin elskede partner utro, er, at vedkommende er på jagt efter at mærke sig selv på en ny måde. En affære som en form for selvudvikling eller en måde at finde eller genfinde sig selv.

‘For disse søgende sjæle er utroskab mindre et symptom på et problem, det er oftere beskrevet som en udviklende oplevelse med vækst, udforskning og transformation,’ skriver Perel i The State of Affairs.

Utroskab er for den type en udforskning af glemte eller undertrykte sider af personligheden. Det handler om frihed, fra hvem man har været og er. Han vil dog ikke ændre sig, men snarere være fri fra de bånd, der binder, føle sig ung og sorgløs, udforske og mærke livet. Den utro leder ikke efter en anden person, men efter sig selv eller gemte sider af sig selv.

Overskridelsen
For nogle er selve det forbudte, overskridelsen, tillokkende, forførende. Denne type taler om det som at føle sig som teenager, når han eller hun sniger sig til sex med en fremmed. Det er pirrende, det er forbudt, og det giver et kick at bryde reglerne. Æblet fra barndommens æblerov smagte bare bedre end dem, man fik med i madpakken. Græsset er bare grønnere hos naboen.

Det grænseoverskridende er forførende. Fordi den utro ikke MÅ have udenomsægteskabelig sex, bliver det ekstra tillokkende.

Foto: Shutterstock Sexperterne - 28. jan. 2018 - kl. 23:55 Nej - dette er IKKE utroskab

Missede muligheder
For en tredje utro type, der stadig elsker kæresten, handler det snarere om sorgen over tab af muligheder. Han savner gamle flammer, det liv han aldrig fik. Det får ham til at føle sig begrænset, spærret inde i det forhold, han har valgt, uanset hvor meget vedkommende elsker det.

Så han følger sin nysgerrighed, og utroskabssexen bliver en måde at finde ud af, hvem der kunne være sket, hvis han havde valgt anderledes. Igen er det en form for selvudforskning, hvor den utro finder fremmede sider af sig selv i utroskaben.

Følelser
En fjerde type person, der er glad for sit forhold, men som alligevel vælger at knalde ved siden af, gør det for at opleve nye eller undertrykte følelser. Det er således igen et spørgsmål ud selvudforskning.

Ifølge Perel er især mænd sårbare overfor denne version, iogmed at de har lært at undertrykke og ikke vise deres følelser. Med tiden bliver de lukkede knudemænd. der hverken mærker glæde eller sorg, nydelse eller smerte. For dem er utroskaben meget mere et spørgsmål om, følelsesmæssig forløsning end om seksuel forløsning.

Men betyder årsager bag utroskaben noget for den person, der såres af partnerens sidespring? Måske ikke - det vil gøre ondt uanset hvad. Men skal parret videre derfra, er det vigtigt at forstå baggrunden,

Derfor er vi utro
Et studie i Journal of Sex Research har set nærmere på unge amerikaneres motiver til at være en partner utro.

Ved at analysere svarene på de 77 spørgsmål kom forskerne frem til otte temaer, der ligger bag de flestes utroskab:

1. Vrede
Man er vred på sin partner over, at vedkommende har gjort en ked af det. Vreden kan for eksempel skyldes, at partneren har været utro - eller man mistænker partneren for at være det.

Du-er-selv-ude-om-det-undskyldningen: 'Du har såret mig, så nu må jeg godt knalde en anden.'

2. Sex
Måske vil man gerne have mere sex, eller man vil prøve en form for sex, som kæresten ikke er interesseret i. Det kan også skyldes, at man er forvirret på sin egen seksuelle identitet.

Du-er-ikke-liderlig-nok-til-mig-undskyldningen: 'Hvis du gav mig flere blowjobs, ville jeg ikke knalde med en anden.'

3. Kærlighed
Mangel på kærlighed - man tvivler på, at man har valgt den rigtige parter, man er holdt op med at elske vedkommende, eller man keder sig i forholdet.

Vi-er-vokset-fra-hinanden-undskyldningen: 'Det er ikke dig, det er mig.'

4. Forsømmelse
En følelse af enten selv af forsømme sin partner, eller at vedkommende gør det. Der er for lidt kvalitetspartid, og for mange konflikter.

For-meget-pis-for-lidt-sjov-undskyldningen: 'Du ser mig ikke mere.'

Se også: Derfor er din kæreste utro - lige nu

5. Ingen commitment
Uklare rammer og mål for forholdet, hvor skal det hen, og hvad vil man med det. Det kan også være, at man ikke vil tættere på sin partner, eller at man ikke vil have børn med vedkommende.

Jeg-har-aldrig-elsket-dig-undskyldningen: 'Det er ikke dig, det er mig.'

6. Situationelt
Utroskaben kan også være situationsbetinget. Man er på ferie, på druk, sammen med andre, der er utroskab, en følelse af ikke at kunne sige nej til til en person, der lægger op til noget.

Ingen-rygrad-undskyldningen: 'Jeg kunne ikke gøre for det, jeg faldt og min pik endte i fissen på hende.'

Se også: Gør forholdet farligt - og få mere sex

7. Selvværd
Man har brug for at føle sig som et selvstændigt og stærk individ, man tror, sidespringet booster selvværdet, eller man vil vise sig selv og sine partner, at man er attraktiv.

Mit-lave-selvværd-er-afhængigt-af-andres-tanker-undskyldningen:  'Jeg ville bare bekræftes.'

8. Variation
Man ønsker mere variation i forhold til sexpartnere, man regner ikke med, at det bliver opdaget. Og man vil lige have et sidste eventyr før ægteskabet.

Fordi-jeg-fortjener-det-undskyldningen: 'Because I'm worth it.'

Forskningen viste også, at man kan abonnere på flere af ovennævnte motiver samtidig.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen