Derfor er onani bedre end sex for nogle kvinder

Nogle kvinder føler, de skal præstere en orgasme under sex

SEXPERT-TV CLASSIC: Sexlegetøj der booster hendes onani.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sexolog Signe har testet to sjove sexgadgets til kvinder --

Maj har stået i masturbationens tegn både på Sex&Samliv og ude i den store verden, idet denne syrenduftende forårsmåned er International Masturbation Month.

Det er så ikke en FN-officiel betegnelse - amerikanske sexaktivister i sexhoppen Good Vibrations stiftede National Masturbation i 1995 som protest mod, at direktøren i sundhedsstyrelsen Joycelyn Elders måtte gå, fordi hun havde udtalt, at onani er naturligt og måske burde være en del af seksualundervisningen.

Selv om modstanden mod onanien stadig nu og da viser sit grimme ansigt - som i tidens pornofrygt og I grupper, der promoverer påholdenhedens dyder og fordele, er alle fagfolk enige om at betegne onani som både sundt og naturligt, og at det både kan ses som erstatning for sex og som supplement til et aktivt sexliv.

Og det er da også netop den danske sexolog og orgasmeekspert Katrine Berlings budskab. Onani kan nemlig både være med til at gøre sexlivet bedre, og det kan være bedre end sex:

- I mit virke som sexolog møder jeg ofte mennesker, der er frustrerede over, at de finder sex med en partner bedre, end når de er sammen med sig selv - eller omvendt. Mange har en forventning om, at de to ting skal give samme resultater, siger Berling til Ekstra Bladet.

- Min tilgang til det er altid: Vi skal ikke sammenligne sex med en partner med solo-sex. Det er to forskellige ting. Og der er fordele og nydelse ved begge to.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 8. maj. 2018 - kl. 20:19 Mænd der onanerer ofte får bedre orgasmer

Fordele
Berling, der ikke har onaneret mere i maj end ellers, anfører fordele ved solosex og ved partnersex.

Solosex/sex med sig selv:

  • For mange er det lettere at give sig selv en orgasme end at få hjælp af en anden.
  • Du kender din krop, du ved, når du skal holde pauser, intensivere og hvilke former for stimulation du ønsker.
  • Du kan gøre det helt på den måde, jeg ønsker, fordi der kun er dig. Du skal kun fokusere på en ting, din egen nydelse, og skal ikke tage hensyn til en partner.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 13. maj. 2018 - kl. 00:02 Derfor bør du onanere hver dag året rundt

Det er bedst med en partner:

  • Intimitet og kropskontakt med et andet menneske er altid anderledes, end det er med en selv.
  • Du kan ikke overraske dig selv, så ønsker du spænding, har du brug for en partner.
  • Der er nogle former for orgasmer, der er bedst sammen med en partner, fordi du ikke kan tage dig selv helt ud af kontrol.
  • Hvis du tænder visuelt, som mange gør, har du brug for en partner til at tænde som det ekstra krydderi.

Bedre orgasmer
En ny undersøgelse peger på, at en del kvinder bedre kan lide onani end sex - og det kan Katrine Berling genkende fra sin praksis:

- For nogle mænd er det så vigtigt, at kvinden kommer under samlejet, at de ubevidst kommer til at lægge et stort pres over på kvinden. Hun får præstationsangst. Hun får følelsen af, at skulle levere en orgasme. Og når det ikke sker, fordi presset skaber stress i hende, så kan hun føle sig utilstrækkelig og forkert, siger Berling.

- Præstationsangst skaber stress, og stress og nydelse er en umulig kombination. Jo mere man føler, man skal præstere under sex, jo mindre nyder man det. Kvinder stresser over, om de ser godt ud, om de gør det godt nok, om de kan levere en orgasme, om han keder sig, om han har det godt og så videre.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 7. nov. 2017 - kl. 21:59 Derfor onanerer kvinder

Opgiver
Berling påpeger, at mange kvinder forholdsvis hurtigt kan få en orgasme under solosex.

- De forventer så, at det skal være lige så let, når de er sammen med en partner. Det er så ikke tilfældet for alle. Når orgasmen ikke kommer med en partner, kan kvinden have en tendens til at opgive, for det sker jo alligevel ikke. Forkertheds-følelsen kan indtræde, og sex er ikke fedt mere.

- Nogle kvinder har svært ved at bede om det, de længes efter, eller at sige til og fra, hvis noget føles godt eller forkert. Det ender med, at de tolererer det sex, de får, uden nydelse. Gøres det i længere tid, mister man glæden og lysten ved sex.

- Der er heldigvis håb for alle de kvinder, der kender disse mønstre, de kan alle lære at nyde sex mere. Dels ved at kende deres behov og give udtryk for disse, dels ved fore eksempel at tage min orgasmetræning, som består af samtaleterapi og hjemmeøvelser.

Sex og samliv Kan ikke komme - mon kæresten går?

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere