Derfor faker kvinder orgasmer

Hvad ligger der bag kvinders motiver til lade, som om de kommer? Det ser to videnskabelige studier nærmere på

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Flere orgasmer? Lær af lesbiske!

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Derfor får lebiske flere orgasmer --

Undersøgelser viser det gang på gang: Mange kvinder faker orgasmer, og nogle gør det ofte.

Det kan hænge sammen med, at kvinder får færre orgasmer end mænd, fordi penis-skede-sex ikke er den optimale orgasme-fremkalder for de fleste kvinder. Så de faker - måske for at gøre manden glad eller for at få det overstået.

Men set fra et feministisk perspektiv er der mere på spil. Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor 462 britiske kvinder deltog.

Her er nogle af resultaterne:

Kun 33 procent havde aldrig faket med den nuværende partner. Og 77 procent havde på et eller andet tidspunkt i livet faket, og de gjorde det mellem hver tredje og hver fjerde gang de har sex.

For kvinder, som ofte faker med nuværende partner, gælder dette: De angav, at partneren var knap så god i sengen, at de generelt har svært ved at få orgasme, og de mente, at mænd har brug for, at kvinder kommer.

De kvinder, som angav, at de ofte har faket orgasmer gennem livet, havde også markant mere kvindefjendske og anti-feministiske holdninger, såkaldt hostile sexism. Kendetegnene ved fjendtlig sexisme er, at man synes, at kvinder er inkompetente og er mænd underlegne.

Omvendt viste det sig, at kvinder, som havde faket mindst gennem livet, havde holdninger, som afslørede såkaldt benevolent sexism, venlig eller velment sexisme. Her sætter man gerne kvinden på en piedestal og mener, hun skal beskyttes af manden, og at hun har helt særlige omsorgsevner. Umiddelbart positive værdier, men altså også begrænsende.

Se også: Seks grunde til din kæreste faker orgasmen

Sammenhæng
Forskerne tror, at den sammenhæng kan forklares med, at ærbarhed og pænhed vægtes højt i velment sexisme, så disse kvinder lægger slet ikke vægt på at give udtryk for kvindelige nydelse og har i stedet fokus på kontrol og værdighed.

Desuden konstaterer forskerne, at feminister faker mindre:

‘Women low in hostile sexism (i.e., women who are more likely to endorse feminist beliefs) were less likely to fake orgasm. This is consistent with qualitative research showing that women who 'resist' faking orgasm often express feminist motivations for doing so.’

Ikke overraskende fremgik det også, at det var mere sandsynligt, at kvinder, som mener, at kvindens orgasme er vigtig for manden, fakede orgasmer.

Se også: Seks grunde til din kæreste faker orgasmen

Behov
Ifølge hovedforfatter Emily Harris kan mange kvinder have svært ved at kommunikere ærligt omkring sex og sexbehov samt om orgasmeudfordringer.

Hvorom alting er, så har begge køn samme interesse: Kvinder vil have orgasmer, og mænd vil gerne levere dem.

Alt efter perspektiv kan man så fundere lidt over, om mandens behov for at give kvinden orgasme er godt eller skidt for kvindens nydelse.

Forskerne mener på den ene side, at det er godt, at kvindens orgasme endelig er kommet på agendaen for både mænd og kvinder. På den anden side er det problematisk, at der opstår et orgasmeræs, som kvinden i sidste ende får mindre seksuel nydelse ud af.

Studiet afslører ikke noget om, hvordan mændenes eventuelle sexisme passer ind i regnestykket. Men det er jo ikke usandsynligt, at kvinder, der selv er sexistiske, har partnere, der også er det.

Sex & samliv - 6. apr. 2016 - kl. 21:10 Derfor faker mænd i sengen

Omsorg
Andre sexforskere har lige kastet sig over de orgasme-fakende kvinder med et andet udgangspunkt. Fokus for dette studie er nemlig, hvordan snydeorgasmer er tegn på, hvordan forholdet fungerer.

Udfra en teori om at orgasme-faking er en måde at give udtryk for følelser, man ikke har, lavede forskerne eksperimenter med mænd og kvinder i forhold.

Deltagerne (319 i det ene, 139 i det andet) udfyldte spørgeskemaer senest to timer efter sex. Disse spørgeskemaer handlede om, hvad deltagerne syntes om deres sex- og samliv, samt om de fakede orgasmer.

Her er, hvad undersøgelsen viste:

  • Personer, der fik ægte orgasme, meldte om mere tillid, intimitet og commitment i forholdet.
  • Folk, som fakede, følte mindre tillid, intimitet og forpligtende samhørighed i deres parforhold.

Dog viste undersøgelsen også en anden knap så negativ sammenhæng: For personer, som generelt har en tendens til at være mere kærlige og hengivne i måden at kommunikere, var snydeorgasmer forbundet med høj intimitet og tillid og commitment - hvilket kan være udtryk for, at de netop faker for at være kærlige og for ikke at såre kæresten som en måde at vedligeholde forholdet på.

Forskerne konkluderer, at det at fake orgasmer er en kompleks oplevelse med mange lag - dog anfører de også, at hyppige snydeorgasmer ofte er tegn på sex- og samlivsproblemer.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 29. okt. 2018 - kl. 23:20 Denne slags kvinder faker orgasmer

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere