Derfor onanerer kvinder

Stor dansk sexundersøgelse afslører danske kvinders vaner med solosex

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv: Kvinde - sådan onanerer du dig til orgasme --

De fleste danske kvinder masturberer for at slappe af.

Det er en af konklusionerne på en stor dansk sexundersøgelse, som er udarbejdet af analysebureauet bilendi.dk på vegne af sexshoppen belugi.dk.

Tallene fra belugi.dk bygger på interviews med 2000 repræsentativt udvalgte danskere, så man kan med god grund sætte sin lid til, at informationerne er ganske dækkende i forhold til vores onanivaner.

Helt overordnet fremgår det, at mænd er flittigere med højrehånden end kvinder (eller hvad man nu bruger i de autoerotiske hyggestunder).

Danske mænd onanerer tre gange så meget som kvinder, hvis vi kigger på, hvor mange der onanerer dagligt/næsten dagligt.

Hver tiende danske mand onanerer dagligt/næsten dagligt, hvorimod kun tre af de danske kvinder masturberer dagligt/næsten dagligt.

47 procent af de danske mænd og 23 procent af kvinderne hygger sig med onani en gang om ugen.

Hver femte danske kvinde onanerer aldrig – det tilsvarende tal for mænd er 14 procent.

 

Derfor
De fleste kvinder foretrækker at gøre det om aftenen. Hvilket passer fint i tråd med de forskellige årsager til at onanere, som kvinderne angiver. Her er topscoreren med 47 procent, at de gør det for at slappe af.

Kvinder angiver at 'det giver en anden oplevelse end at have sex med en partner', som den næst vigtigste grund til onani, 37 procent.

Langt færre kvinder bruger 'erstatning for sex, da min partner har mindre lyst til sex end jeg.' 14 procent gør det, mens det er fire ud af 10 af de danske mænd, der onanerer som følge af mere sexlyst end deres partner.

 

Præstation
Vi bad sexologen Marie Oddershede fra belugi.dk om en udlægning:

- At der er en klar overvægt at kvinder, der bruger onani til afslapning, kan måske overraske, de fleste har en forestilling om, at det er mændene der har brug for udløsningen. Måske i stedet for en sovepille, eller bare for at 'lette trykket'… Det er sikkert også tilfældet, men jeg mener, at der ligger noget andet, og dybere bag de høje tal, og især for kvindernes vedkommende, siger sexologen.

- For det første er sex med en partner ofte forbundet med at skulle præstere noget i forhold til et andet menneske. Det giver derfor ikke helt det samme for en kvinde, som onani kan gøre. En stor del af menneskers selvværd er tæt forbundet med seksualiteten. Det er her, vi kan komme helt i kontakt med os selv. Mange kvinder fortæller, at det er svært at slappe helt af sammen med en partner, og at de derfor kun kan opnå orgasme, hvis de onanerer alene.

- For det andet er der mange roller, kvinderne føler de skal udfylde i hverdagen, og at det ofte er andres behov, som kommer i første række. Det bliver derfor vigtigt for dem lige at dykke ned i sig selv med jævne mellemrum. Nogle gør det gennem motion, yoga eller selvudviklingskurser, men den hurtigste og mest nærliggende metode er at give sig selv og sin egen seksualitet lidt kærlig og selvisk opmærksomhed.

Andet end sex
Oddershede mener, det er positivt, at så mange, både mænd og kvinder, oplever onani som en dejlig ting, der ikke har noget at gøre med partneren:

- Der er altså ikke tale om, at partneren ikke er spændende nok i sengen, og at onanien er substitut for sex med partneren. Tværtimod bør onanien sidestilles med et selvudviklingskursus eller en fritidsinteresse, som din partner finder glæde i, og i mange tilfælde også kan komme dig til gode, i form af nye indsigter.

- Onani giver et godt forhold til dit eget køn og din seksualitet, så derfor opfordrer jeg altid andre til at onanere alt det, de orker. Onani er jo mange ting. Det behøver ikke at have en orgasme som mål, eller involvere et stort setup af udstyr. Onani kan også bare handle om, lige at mærke lidt på sig selv, og gå på opdagelse i alle de sanser kroppen har.

Sex & samliv Danske kvinder: Sådan onanerer vi

Du vil blive overrasket over, hvor glad kroppen og lystfuld kroppen kan bliv,e hvis du koncentrerer giver dig tid til at folde oplevelsen ordenligt ud i dit hoved og i din krop. (Foto: shutterstock.com) Sex og samliv Kvinde - få mere ud af din onani

Bedre kvindeonani
Orgasmeeksperteren Katrine Berling har tidligere givet denne guide til kvindeonani:

1. Slip orgasmejagten
Orgasmer er mange ting: Nogle gange er det et festbrag, og andre gange er det en lille bitte fe-orgasme, men den ene orgasme er ikke bedre end den anden. Derfor er det vigtigt, at vi lader det, der sker, når vi onanerer, ske, og ikke jager noget bestemt. Vi skal være til stede i vores egen krop og mærke den.

2. Brug din vejrtrækning
Det er vigtigt, at vi bruger vores vejrtrækning, når vi onanerer. Vores vejrtrækning er nemlig med til at øge eller nedsætte vores ophidselse. Vi kan forsinke eller trække en orgasme ud, bare ved at tage dybe, lange vejrtrækninger, og vi kan komme tættere på en orgasme ved at trække vejret hurtigt.

3. Husk knibeøvelserne/hoftevip
Et stærkt underliv er super vigtigt for, at du får stærke orgasmer. Derfor skal du lave knibeøvelser mindst tre gange om dagen hver dag. Det gode ved knibeøvelser er, at man kan gøre det hvor som helst, når som helst, så der er ingen undskyldninger.

Samtidig kan du bruge knibeøvelserne aktivt, når du onanerer - især hvis du sætter dem sammen med små hoftevip. Så hver gang du vipper med hofterne, så kniber du også sammen - det er med til at aktivere energien og skubbe dig mod orgasmen.

4. Onaner i lang tid
Hvis du gerne vil have længere og dybere orgasmer, er det vigtigt, du onanerer i lang tid - helst omkring 45 minutter. Jo længere du onanerer, jo mere energi får du opbygget i din krop, og jo bedre orgasmer får du så.

Som kvinde skal du onanere, lige indtil du er ved at komme, og så tage nogle dybe indåndinger, hold fem sekunders pause, og så fortsætte igen.

5. Brug legetøj
Hvis man gerne vil til Månen, er det en god ide at bruge en rumraket, og hvis man gerne vil have superorgasmer, så brug alle de hjælpemidler, du kan, herunder dildoer eller vibratorer.

6. Giv slip og sæt lyd på
Hvis man skal have en orgasme, er det vigtigt, at man kan give slip, helt og fuldkommen - ikke holde tilbage på noget som helst. Det lyder lettere, end det er, men i virkeligheden handler det om at åbne sig helt op: Har du lyst til at skrige, så skrig, får du lyst til at græde, så græd, skal du grine, så er det det, du gør.

Læserkvinder: Sådan onanerer vi

Karina: Hånd og fingre
Jeg har altid haft nemt ved at få orgasme, og jeg tror, det hænger sammen med min nysgerrighed for at undersøge min krop. Jeg nyder også at give mig selv orgasme med min partner - det synes, han er meget frækt.

Jeg bruger mest min hånd og fingre. Engang var jeg helt besat af at bruge en 'sommerfugl', som man kunne spænde på klitoris. Den gav nogle voldsomme, vidunderlige orgasmer, og den var i øvrigt fantastisk at bruge med en sexpartner i doggystyle.

Sommerfuglen blev slidt op, og jeg ville gerne prøve at få bedre orgasmer uden legetøj. Jeg bruger ikke porno, det tænder mig ikke så meget, men bruger gerne frække fantasier for at varme mig selv op. Det afhænger af min cyklus, hvor tit jeg leger med mig selv, men ligger det nok på fem-seks gange om ugen. Det gør jeg faktisk også, selvom jeg har en kæreste, for jeg kan komme flere gange og har nok til ham eller hende.

Teknikken er meget forskellig, men for det første sikrer jeg mig, at jeg ikke bliver forstyrret midt i det hele, og så starter jeg med at røre ved mig selv og ligger eller sidder behageligt og lader orgasmen bygge sig op. Det kan gå vildt hurtig, og andre gange er jeg træt og skal bruge lidt mere energi på det.

Mariann: Fantaserer om en lækker fyr
Jeg onanerer vel tre-seks gange om ugen. Oftest bruger jeg mit massageapparat på klitoris. Det er forskellige fantasier, jeg onanerer til. Jeg kan have set en fyr i fjernsynet, som er lækker, eller bare en fyr, jeg kender, som jeg rigtig gerne vil have mine fingre i.

Jeg onanerer oftest, når jeg går i seng. Jeg er single, så jeg må jo klare mig selv. Det er meget sjældent, at jeg onanerer til porno. Jeg er mere til at sidde og kigge på det, og når jeg så går i seng, så bruger jeg nogle af de ting, jeg har set på filmene.

Malene: Også analt
Jeg har to måder at onanere på. Den ene måde har jeg brugt siden barndommen. Jeg lægger benene over kors med min hånd godt presset op mod klitoris - uden på bukserne - og vipper bækkenet op og ned. Det giver en dejlig stimulation af klitten, og det kræver ikke så meget forberedelse - kan klares i en lænestol eller på toilettet. Når jeg onanerer på den måde, bruger jeg meget min fantasi, og det kan i dag godt være lidt hårde forestillinger med flere elskere på en gang. Jeg onanerer tre til fem gange om ugen.

For nogle måneder siden købte jeg min første vibrator, og når jeg onanerer med den, kræver det lidt mere tid, fordi jeg skal have smidt bukserne, have gang i glidecreme osv. Med den bruger jeg ikke fantasien så aktivt, men bruger vibratoren på brystvorterne - rundt om klitten, og jeg tager for det meste en klitorisorgasme, inden jeg lader vibratoren glide ind og stimulere mit g-punkt, og den er udformet, så den samtidig kan stimulere klitten.

Hvis jeg stadig har energi derefter, kan jeg godt give mig selv en tur analt oveni - og de tre måder at bruge vibratoren på giver mig hver sin form for orgasme. Vibratoren til onani bruger jeg oftest, når jeg er alene hjemme, og det kan være i dagtimerne, eller hvis jeg en enkelt nat skal sove alene.

Liselotte: Kugler og buttplug
Jeg onanerer oftest som en del af min mands og mit sexliv. Han tænder meget på at se mig røre ved mig selv. I forbindelse med samleje gør jeg de vel et par gange om måneden.

Men når jeg onanerer, begynder det ofte blot med, at jeg kæler for mig selv. Griber ofte en tube glidecreme, så det hele bliver glat og lækkert. I løbet af min 'seance' involverer jeg dog ofte både mine vaginalkugler, min vibrator, mine hænder og en buttplug.

Det sidste, der kommer til, er som regel buttplug'en. Når jeg er rigtig, rigtig tændt, indfører jeg den - og så eksploderer jeg ret hurtigt.

Tina: Mmmh - George Clooney
Jeg bruger alt - fra håndbruser til fingrene til dildoer/vibratorer. Og der skal faktisk ingenting til, at jeg får lyst til at gøre det. Har jeg set en flot fyr/mand, ser George Clooney, Robert Redford eller Richard Gere på tv, ja, så får jeg bare vildt lyst til at gøre det. Hvor som helst og når som helst. Jeg bruger somme tider legetøj og andre gange blot fingrene.

De fleste mænd høvler handske på en lavpraktisk og pikket facon: Det var det - ganske uerotisk og uden de store dikkedarer. Men der kan være god mening i at variere det lidt. (Foto: colourbox.com) Sexperterne Sådan gør onani dig bedre til sex

Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen