Derfor sender unge kvinder frække beskeder 

Unge kvinder lader sig nok inspirere af porno, når de sexter, men sexting og porno bliver sjældent blandet sammen

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Så farlig er din porno. 

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Er porno skadeligt? -- 

Sexting handler mere om intimitet, end om porno. 

Det fortæller sociolog og ph.d-stipendiat Sidsel Harder. 

Sammen med kollegerne Julie Bentzen, Jakob Demant og Claire Maxwell fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet har Harder netop publiceret et studie, som på dansk kunne hedde 'Skræddersyet pornografi: Indhold, kontekst og samtykke i unge kvinders deling af seksuelle billeder'.

Her interviewer de 17 danske kvinder i alderen 18-22 om deres erfaringer med porno og sexting.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 18. aug. 2017 - kl. 21:20 Danske pornobrugerne er vilde med …

Sidsel Harders indgangsvinkel til sexting bygger på studier af pornografi, og det er en kombination, som sjældent optræder i forskningen - måske fordi porno ofte er tabu eller udskældt både i samfundet og på universitetet.

- Ting, vi stødes af, bliver kaldt pornoagtigt, for eksempel følelsesporno. Men porno kan også være et frirum for seksuelle fantasier. Pornoen kan nemlig noget andet end det, vi selv kan i soveværelset. I Porno-topia kan vi eksperimentere, undersøge andre slags kroppe, undre os over, hvorfor vi bliver tændt eller ikke gør.

- Sexting har lidt af det samme potentiale, men debatten om sexting har været præget af et kraftigt risiko-fokus, mener Harder og peger på, at det ofte er problemerne, der er i centrum, når unges digitale seksualitet kommer på dagsordenen.

Sidsel Harder har, siden hun i 2006 læste et åri Californien, været interesseret i pornografiens samfundsmæssige betydning. Privatfoto
Sidsel Harder har, siden hun i 2006 læste et åri Californien, været interesseret i pornografiens samfundsmæssige betydning. Privatfoto
 

Sidsel Harder taler hurtigt, engageret og sprudlende om sin forskning og om dens perspektiver:

- Der er, både i forskningsverdenen og i medierne, en udbredt forestilling om, at porno påvirker os helt ufiltreret. Altså for eksempel at unge ser porno, og når de så texter, genskaber de det, de så. Men sådan forholder det sig ikke, viser studiet blandt andet.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 12. feb. 2020 - kl. 22:44 Det siger dit pornoforbrug om dit forhold

Frække billeder
I Harders studie er deltagerne både kvinder, som tager afstand fra porno, og nogle som bruger pornografien aktivt. De har alle taget og sendt frække billeder til udvalgte partnere, og uanset deres porno-præferencer er kvinderne yderst bevidste om, at deres egne frække fotos skal fremstå helt anderledes end det, de har set i porno.

Indholdet af egne billeder er langt mindre eksplicit og meget blødere. Kvinderne beskriver selv billederne som mere realistiske og ægte i modsætning til pornoens plastiske kroppe og redigerede lyssætning.

- Samtidig er konteksten vigtig for de unge kvinder. Modtageren er for eksempel en kæreste, og det seksuelle spil er gensidigt: Han får ord, og hun får komplimenter. Således fungerer sexting som et digitalt spejl, der kan give selvtilliden et re-fill.

Se også: Pornhub Awards 2019: Her er kvindernes favoritter

- Så langt hellere ‘hvor er du dejlig’ end ‘fuck, hvor gør du min pik stiv’ eller et dickpick? 

- Ja, absolut. Sexting handler for kvinder om at skabe en digital intimitet. De vil kunne mærke, at deres krop og deres billeder bliver værdsat.

- Det er også et spørgsmål om at være sårbar over for den anden, at stole på, at han kan finde ud af at passe på billederne og bruge dem rigtigt – det vil sige alene! På den måde producerer kvinder seksuelle billeder, der indeholder det, som, de synes, porno mangler - sådan autenticitet, fantasi og gensidighed. 

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 18. okt. 2018 - kl. 22:18 Porno for kvinder har ægte orgasmer

Nøgenhed og konsekvenser
Kvinder er også meget bevidste om hele samtykke-problematikken, og hvem de sender hvad til. Her er deres følelse af kontrol vigtig.

- En af de kvinder, vi talte med, forklarede sexting som billeder med både 'hud og konsekvenser'. Hele diskussionen om ufrivillig deling er ikke gået hen over hovedet på unge kvinder, og de er ikke naive. De frygter, at billederne vil blive set af andre, og at de vil blive udskammet for dem. Derfor sørger mange for, at der ikke er ansigt på (de frækkeste af) dem.  

- Problemet er, at vi fra anden forskning ved, at når billeder deles uden samtykke, deles ansigtsfotos og kropsfotos ofte sammen, sådan at offerets identitet afsløres. Der er ikke nogen måde at gardere sig mod digitale sexkrænkelser, og det er aldrig offerets tankeløshed eller andet, der er skyld i forbrydelsen. Men desværre kan ofre stadig opleve at blive udskammet og få at vide, at de selv er ude om det, hvis deres billeder bliver delt.  

 Porno som genre
Harder har, siden hun i 2006 læste et år på det prestigiøse Berkely University i Californien, været interesseret i pornografiens samfundsmæssige betydning.

- Jeg tog blandt andet på et kursus, hvor vi så to timers porno hver uge, fra gamle smalfilm til klassikeren 'Deep Throat'. På faget var vinklen, at porno er en filmgenre med faste regler ligesom andre filmgenrer.

Pornofilm er for eksempel opbygget ligesom musicals - med seksuelle 'numre' i stedet for de musikalske - og en tynd historie ind imellem til at binde dem sammen. Og de seksuelle numre har en opbygning, der altid indeholder et klimaks, det såkaldte moneyshot. Den opskrift skal ikke give et realistisk billede af sex, men skal i stedet sælge en fantasi, som skal ophidse brugeren.

Se også: Porno er ikke skyld i intimkirurgi

Fantasi
Harder peger på, at nyere forskning viser, at vi som modtagere skelner skarpt mellem fantasi og egen seksuelle virkelighed.

- Særligt er kvinder påvirkede af feministisk pornokritik og siger fra, hvis de oplever pornoen som grænseoverskridende. Det betyder blandt andet, at kvinder fremsøger porno, hvor der bruges kondom, og hvor de mener, at kunne aflæse nydelse hos skuespillerinderne - og at de for eksempel fast forwarder gennem klip for at være sikre på, at der ikke kommer til at ske noget i filmen, som vil overskride deres grænser. 

Problemet er imidlertid, at anti-pornografibevægelsen undervurderer kvinders evne til at sortere og screene pornoen, og derudover gør pornoen til syndebuk for krænkelser af kvinder.

Sex & samliv - 24. aug. 2016 - kl. 21:25 Porno får skyld for skilsmisser

- 50 år efter at Danmark som foregangsland frigav billedpornografien, er der stadig mange, som mener, at porno i sig selv kan ses som en forbrydelse, og at den kan påvirker mænd til at misbruge kvinder, bl.a. med digitale krænkelser. Men det argument frikender jo i værste fald gerningsmændene: De var måske så hjernevaskede af porno, at de bare delte billederne bevidstløst? 

- Det kan vi ikke være bekendt som samfund, og forskningen skal støtte op om, at gerningsmænd bliver stillet til ansvar for deres ulovlige delinger. Det gør vi blandt andet, når vi forsker konkret på, hvad billeddeling er for en forbrydelse, og hvordan den kan efterforskes, straffes og forebygges, siger Sidsel Harder. 

Se også: Lær samtykke med hård porno

12 kommentarer
Vis kommentarer