Derfor ser manden porno

Måske er det hendes skyld...

Fra arkivet Sexpert-tv: Hold nallerne fra hans porno.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv Classic: Derfor ser mænd porno --

Du kan ikke lade være. Du tjekker browser-historikken på hans computer og opdager, at han med jævne mellemrum logger på pornosider.

Der er både store bryster og ditto dillere, saftige trekanter og brutal anal.

Så spørger du dig selv: Ser han porno, fordi han mangler noget i forholdet?

Svaret kan være: Ja, han savner... omsorg.

Det fremgår af et nyt studie, hvor amerikanske forskere undersøgte sammenhængen mellem (mangel på) omsorg, brug af porno og parforholdets kvalitet.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 30. nov. 2018 - kl. 21:56 Derfor ser vi porno

Omsorg
Omsorg (affection) kan være ømhed og hengivenhed af både fysisk og mental karakter, hvor man mærker kærestens kærlighed og hengivenhed. Fra ikke-erotiske kram og kærtegn og kærlige ord til sex. De ting booster blandt andet kroppens produktion af hormonet oxytocin, som øger følelsen af samhørighed.

Uden disse ting kan man føle sig ensom, også i et parforhold, hvor parterne kan have forskellige behov for disse omsorgsudtryk.

Se også: For mange mænd er sex et andet ord for omsorg

Alternativ omsorg
Og her kan der så ske det, at man finder alternative måder at få denne omsorgseffekt. For eksempel ved at se porno, mens man onanerer. Man får et midlertidigt pseudo-socialt forhold med en eller flere af de optrædende modeller, og kroppen udskiller velvære-hormoner som oxytocin og dopamin.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 7. nov. 2017 - kl. 21:59 Derfor onanerer kvinder

I studiet deltog 367 voksne mænd og kvinder, som alle var i forhold, og her er nogle af resultaterne, der viste, at mændene generelt så en del mere porno (tre gange om ugen) end kvinder (to gange om måneden).

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 2. mar. 2019 - kl. 22:38 Stor undersøgelse: Derfor ser vi porno

Deltagere, både mænd og kvinder, som så porno i forbindelse med onani, gjorde det typisk af tre årsager: For at få forløsning for opsparet seksuel energi, slippe for ensomhed og for skabe disse pseudo-sociale forhold.

Således kan brug af porno ses som en måde at tackle, at man ikke får den omsorg, man har brug for, i parforholdet.

Det betyder så ikke, at porno er problemet, snarere er det en midlertidig løsning for den enkelte.

Se også: Derfor onanerer mænd

Forskerne peger på, at et stort og hemmeligt pornoforbrug kan være tegn på, at man ikke får sine omsorgsbehov dækket.

Og det er et bedre sted at tale ud fra, hvis din kæreste ser meget porno. En samtale om, hvad I hver især har brug for og savner, er langt bedre end ‘Du må ikke se porno, for du burde have nok i mig', eller ‘jeg føler mig utilstrækkelig i forhold til pornodullerne'.

Hertil skal tilføjes, at andre studier har vist, at ikke onani og pornobrug ikke nødvendigvis er en erstatning for noget, man ikke får, men derimod er et supplement til et i øvrigt velfungerende sex- og samliv.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 6. apr. 2018 - kl. 23:14 Ny undersøgelse: Derfor skal par se porno

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere