Derfor skændes I altid om det samme

Det her burde I skændes om i stedet

-- Herover Sexpert-tv fra arkivet: Tjekliste - har du et godt forhold? --

Indimellem er et skænderi bare et skænderi. Men i parforhold ligger der ofte noget helt andet og lurer under overfladen. Det er sjældent, at et pars ophidsede meningsudveksling blot handler om det, der bliver sagt.

Der ligger sandsynligvis andre og mere fundamentale problematikker bag ved.

Det forklarer paterapeut og psykolog Leon Seltzer på psychologytoday.com, hvor det fremgår, at det er meget typisk for et par, der søger terapi, at de selv tror, de har identificeret deres problemstilling.

Terapeuten finder så som regel ud af, at der er nogle andre ting på spil, som parret med deres blinde vinkler og forsvarspositioner ikke kan se.

Se også: Anna og Jonas vil hjælpe andre danske par med det svære parforhold

Måske er det endda lykkedes parret at skjule de dybereliggende konflikter for dem selv, fordi de er for smertefulde at tackle. Så de griber til at skændes om de samme relativt ligegyldige ting igen og igen, forklarer Seltzer, der giver nogle eksempler på, hvordan det ser ud.

Kys & kærlighed - 17. apr. 2016 - kl. 20:03 Her er de største trusler mod dit parforhold

Kommunikation
Hun klager over manglende kommunikation i forholdet, han forklarer, at han ikke fatter, hvad hun mener med det - de kommunikerer da som andre par.

Det, hun mener, er, at der er for lidt verbal kommunikation, og den er for overfladisk og negativ. Og hun tror, løsningen er mere kommunikation, som vægrer sig imod, måske fordi den kommunikation der trods alt er, er negativt.

Ifølge Seltzer er løsningen at finde ud af hvordan man kan gøre kommunikationen berigende. Det kan være, at de kan tale til hinanden på en mindre fordømmende og mere empatisk facon, give mere støtte og forståelse.

Hvis man møder sin partners personlige beretning med en kold skulder, er kritisk, aggressiv eller kommer med råd, som partneren slet ikke har bedt om, føles kommunikation som en straf.

Kommunikation skal være tilfredsstillende og styrke forholdet, og det kan det, hvis forholdet føles trygt. Tryghed danner grundlaget for god og givende kommunikation. Så når parret klager over mangel på samme, er det i virkeligheden udtryk for sorg og vrede og frygt for, at den følelsesmæssige samhørighed er tabt, og de derfor føler sig ensomme i relationen.

For at genfinde og styrke denne samhørighed skal parret lære at reagere på hinandens tanker og følelser med omsorg og empati: I det perfekte parforhold står man vagt om hinandens sårbarhed.

Se også: Anna og Jonas vil hjælpe andre danske par med det svære parforhold

Sex
Seltzer nævner et andet eksempel på, hvordan man skændes om en ting, mens det egentlige problem er et andet. Manden klager over, at kæresten trækker sig fra fysisk kontakt, og ikke kun den seksuelle. Hun stivner, når han rører ved hende, og når hun en sjælden gang 'giver' sex, virker det som en pligt.

Han kalder hende frigid, men hun har aldrig fortalt, at hun oplevede et overgreb som teenager, der betyder, at hun ikke stoler på mænd, har et dårligt kropsbillede og skammer sig over seksuelle følelser.

Han føler sig kastreret af hendes afvisninger, som hun også føler skyld og skam over.

Da parret begyndte i terapi hos Seltzer, mente begge, at problemet var hendes manglende libido. Men da hun endelig turde åbne op om overgrebet i samtalerne, ændredes mandens holdning til hende helt: Fra hård vrede til blid omsorg. Nu kunne han omsorgsfuldt forstå, at hendes reaktioner ikke var afvisninger af ham, men snarere forsvarsmetoder, som hun ikke selv var herre over.

Nu kunne de erkende, at hendes kulde, som de troede var problemet, slet ikke var det egentlige problem. Men derimod det traume, som overgrebet havde sat i hende, så hun ikke kunne skelne sund erotik og overgreb.

Hun begyndte i individuel terapi, hvorpå hendes kropsbillede og seksualitet blomstrede.

Mindgames
En anden amerikansk parterapeut Jeffrey Bernstein er inde på nogle af de samme tankebaner. Han påpeger, at måden, vi tror, vi ved, hvad vores partner føler og tænker, kan være destruktivt for forholdet.

Bernstein nævner nogle eksempler på disse mindgames:

Den ene partner tror, at dens andens handlinger altid er møntet på ham/hende: Han tænker: 'Hun stod tidligt op og ordnede køkkenet som en måde at fortælle mig, at jeg ikke gør det ofte nok.'

Det kan også være således: Når din kæreste kommer sent hjem efter et møde, tolker du det som: 'Han/hun straffer mig nu, fordi jeg ikke gik ud med skraldet forleden, som jeg lovede.'

Et tredje eksempel: 'Hun straffer mig, fordi jeg så fodbold hele eftermiddagen, ved ikke at lave middag. Mens det i virkeligheden handler om, at hun er så forkølet, at hun ikke orker.

Med andre ord: Når man hele tiden antager eller formoder ting omkring partnerens handlinger og udtalelser, vil man gå galt i byen.

Så ifølge Jeffrey Bernstein skal man lade være med at tro, man ved, hvordan den anden tænker, og i stedet vise sin kæreste tillid - så får man også tillid tilbage.

Fokuser på, hvad du elsker ved din partner. Vi kan blive utrygge og urolige i vores parforhold, men du skal ikke lade den frygt styre dine tanker. Se det i stedet som tegn på, at du skal give forholdet opmærksomhed.

Kys & kærlighed - 8. jun. 2017 - kl. 22:17 Kendis-terapeutens supertips: Disse syv ord redder dit forhold

Se også: Sig tak og få et godt forhold

11 kommentarer
Vis kommentarer