Derfor skal du ikke være kæreste med en player

Har din nye kæreste haft mange engangsknald, så er det ikke sandsynligt, at I holder som par

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan er en god kæreste.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Dette gør den gode kæreste --

Han er både lækker og charmerende. Og et godt skrald tillige. Det har andre kvinder også erfaret før dig. Han har nemlig været lidt af en fuck boy.

Men nu er det helt anderledes med dig, siger han. Nu committer han sig til dig, kærligheden, til forholdet.

Muligvis mener han det, men ny forskning peger på, at hvis den ene eller begge to i et par tidligere har været åbne overfor uforpligtende sex, er der større risiko for, at forholdet går i stykker.

Se også: Se hvem der har godt af engangsknald

Tilfredshed
Det amerikanske studie ‘The Implications of Sociosexuality for Marital Satisfaction and Dissolution’ fulgte 204 nygifte par over flere år. Som titlen antyder, undersøgte forskerne deltagernes såkaldte socioseksualitet (som dækker over, om man er afvisende eller åben overfor uforpligtende sex) og deres tilfredshed med samlivet, samt om forholdet gik i stykker.

- Det er helt almindeligt, at tilfredsheden med forholdet daler over tid, forklarer hovedforfatter Juliana French fra Florida State University.

- Men det, vores undersøgelse viser, er, at når en eller begge parter før ægteskabet mente, at uforpligtende sex er ok, kan det være med til at forårsage brud.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 21. feb. 2019 - kl. 21:38 Så mange kvinder har en back-up kæreste

Engangsknald
Deltagere af begge køn, som før forholdet både i holdninger og adfærd havde en åben socioseksualitet og altså efterstræbte og nød engangsknald og lignende, var også mindre tilfredse med forholdet ved dets begyndelse.

Og ikke nok med det: Personer, som havde en kæreste med en åben socioseksualitet, oplevede et markant fald i parforholdslykke, hvilket ofte førte til skilsmisse.

- Det, som overraskede os mest, var, at både mandens og kvindens socioseksualitet spiller en så vigtigt rolle på den lange bane, siger French, der dog også opdagede, at det ikke er entydigt negativt, hvis den ene eller begge er glade for uforpligtende sex. For visse forhold klarede nemlig skærene alligevel:

- Par, som vedligeholdt et tilfredsstillende sexliv med sex på jævnlig basis, og par, som havde et lavt stressniveau, klarede udfordringerne.

Se også: Sådan kan du se, om din kæreste vil være utro

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere