Derfor tænder kvinder på denne slags sexister

Forskning peger på, at mange kvinder helst vil have en blød sexist

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Derfor er røvryst feministisk --

Synes du, at kvinder er lidt sarte skabninger, som dels fortjener at blive sat lidt på en piedestal og passet på, og som dels nok gør sig bedre som primære omsorgsgivere i hjemmet snarere end som topchefer i erhvervslivet?

Så ser du ud til, at du har en del kvaliteter, som kvinder går efter.

Det er en af konklusionerne i en ny videnskabelig undersøgelse med den lange titel: 'Benevolent Sexism and Mate Preferences: Why Do Women Prefer Benevolent Men Despite Recognizing That They Can Be Undermining?'

Gentleman
Forskere har længe ikke helt kunnet forstå, at kvinder igen og igen i diverse undersøgelser viser sig at foretrække mænd, som giver udtryk for holdninger og adfærd, som kaldes velvillig sexisme eller 'benevolent sexism.'

Velvillig sexisme er karakteriseret ved en positivt, men alligevel stereotypisk syn på kvinder: Den velvillige sexist tilbeder kvinden men synes samtidig, at kvinden har brug for hjælp og beskyttelse og er bedste egnet i traditionelle kønsroller, hvor manden henter pengene hjem og hun er afhængig af ham.

På trods af at denne velvillige sexisme ikke fremmer kvinders sag, foretrækker mange kvinder alligevel af mand af den type, der umiddelbart fremstår som en god gammeldags gentleman.

Se også: Mænd der er bange for kvinder

Velvillig sexisme er ifølge forskerne forbundet med negative konsekvenser for kvinder såsom selvobjektificering (kvinden ser på sig selv og sin krop som et objekt), dårligere kognitive præstationer, mindre støtte til ligestilling og følelser af mindreværd i arbejdssituationer.

Der findes selvfølgelig også god, gammeldags misogyni i form af aggressiv sexisme (hostile), hvor manden udviser vrede og foragt overfor kvinder.

Sexperterne - 18. nov. 2016 - kl. 12:04 Numsedronning viser, hvad feminisme går ud på - med sin røv

Teorier
Tidligere forskning, fra Tyskland, peger på, at de kvindelige studerende anså velvillige sexistiske mænd som mere tiltrækkende end ikke-sexistiske mænd, De aggressive sexister var de mindst populære.

Men hvorfor er så mange kvinder tilsyneladende tiltrukket en den søde sexist?

En teori er, at kvinden lokkes af de positive sider, som fx at manden tilbeder og beskytter hende, mens hun er blind for de negative sider.

En anden teori er, at kvinden foretrækker den velvillige sexist, fordi han kan beskytte hende mod den hadefulde sexist.

Den tredje teori, og som er den, det nye studie lægger sig op ad, er, at den søde sexists adfærd signalerer, at han er klar til at investere og forpligte sig i forholdet og villig til at beskytte og sørge for hende (og hendes afkom) på alle måder.

Eksperimenter
Det amerikanske studie bestod af en en række eksperimenter med universitetsstuderende. Forskerne fik bekræftet deres hypotese og fandt frem til, at kvinderne tiltrækkes af den venligsindede sexist, fordi hans adfærd typisk signalerer, at han er klar til at investere i kvinden. Han er rede til at beskytte hende og sørge for hende, fysisk og finansielt.

Og det ligger i tråd med klassisk evolutionspsykologi, der foreskriver, at kvinder foretrækker stærke, stabile mænd, der kan passe på hende og hendes afkom.

Meget få vil tilgengæld finde sig i en mand, der er decideret kvindefjendsk og hadefuld overfor kvinde.

Det interessante er, at kvinderne, selv de når vidste, at den slags mand er sexistisk og patroniserende og at det har nogle negative konsekvenser, alligevel gerne vil have ham, hvilket så skyder teori 1 ned.

Og heller ikke teorien om, kvinderne søger beskytter mod den aggressive, fandt forskerne belæg for i eksperimenterne.

Gør noget for ligestillingen. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 15. sep. 2015 - kl. 13:37 Ser du porno, er du... feminist

Pudsig
Desuden opdagede forskerne, at også kvinder, der var feminister, fandt den velvillige gentleman-sexist mest interessant. Det er der to mulige forklaringer på.

Den ene følger den evolutionspsykologiske: Alle heteroseksuelle kvinder vil være tiltrukket af mænd, der beskytter dem.

Den anden handler om, at i et samfund (som det amerikanske), hvor det stadig primært er mænd der sidder på magten, vil selv feminister have en mænd, der skaffer ressourcer.

Og det samme ting er på spil i et mere ligestillet lande som Danmark, er uklart, men man ved, at veluddannede kvinder stadig helst vil have en mand med fx samme eller højere uddannelse.

Se også: Intelligens er sexet

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere