Det betyder mandens udløsning - for kvinden

Nogle kvinder føler sig ekstra sexede, når manden ejakulerer

Sexologen har et radikalt bud på, hvem der skal få orgasme først.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Hvem skal komme først? --

Manden går ofte meget op i, om kvinden får orgasme, når de har sex. Det har blandt andet betydning for hans manddomsfølelse.

Men hvad betyder mandens udløsning for kvinden?

Det er der lavet meget lidt forskning i, men nu har italienske forskere foretaget de første analyser af, hvad kvinder tænker om det.

Selv om fokus for studiet er, om selve udløsningens omfang og intesitet har betydning for kvindens nydelse, så går den lidt også bredere ud.

Orgasmer
240 kvinder deltog. De svarede på en række spørgsmål om, hvad udløsningen betyder for dem.

Halvdelen anser det som meget vigtigt, at manden får udløsning under samleje. 18 procent eller knap hver femte kvinde foretrækker, at manden kommer, før de selv gør, mens dette ikke betyder noget for cirka 54 procent.

Lidt flere end hver femte kvinde, 22,6 procent, hævder, at de får mere intense orgasme, når manden får udløsning i dem. Og 17,4 procent fremfører tilmed, at de helt sikkert får bedre orgasmer, når mandens udløsning er særlig intens.

Omvendt mener lige så mange, 17,8 procent, at det overhovedet ikke har betydning for deres orgasmer.

Ydermere viser studiet, at 20 procent fortæller, at det (selvopfattede) omfang af mandens udløsning har indflydelse har på deres orgasme, mens 37,9 procent mener, at det ingen betydning har.

13,1 procent føler, at udløsningsmængden er udtryk for, at de er mere sexede.

Tilfreds
Dataanalyser viser, at kvinder, som hævder, at de får mere intense orgasmer, når manden ejakulerer, når manden får mere intense udløsninger, og når selve udløsning er omfangsrig, rapporterede de også om bedre orgasmiske funktioner og større seksuel tilfredshed.

Forskerne konkluderer, at der er stor forskel på, hvad mandens udløsning betyder for kvinder, og de efterlyser mere forskning på området.

Ikke mindst fordi studiet har den svaghed, at det bygger selvrapportering, så mandens faktiske udløsning (intensiteten og omfanget) og dens betydning for kvinderne reelt ikke indgår. Det er kvindernes forestillinger, studiet egentlig giver indsigt i. Og de forestillinger kan være præget af deres ønsker, tabuer og idealer om seksualitet.

Desuden kan det også ses som en mangel, at undersøgelsen ikke tydeligt skelner mellem ejakulation og orgasme - er det selve sæden, som har betydning, eller er det, at manden overhovedet får orgasme, der er vigtig for kvinderne..?

Impotens
Sædvolumen er ikke kun noget, som har betydning for nogle kvinder, der føler, at deres attraktionsværdi stiger i takt med sædmængden, og pornostjerner, der gerne vil levere kraftfulde sprøjt i rigelige mængder.

Næ, det er som sædvanligt også noget, en del mænd går rundt og bekymrer sig om. På vocativ.com fortæller en urolog, Jesse Mills, hvordan han ofte får henvendelser fra urolige mænd, der føler, de ikke sprøjter nok i omfang og/eller i længde.

Mills oplyser, at der kan være medicinske årsager til, at ladningen er meget lille, men de bekymrede, mestendels unge mænd, er på ingen måde syge: De leverer indenfor normalområdet, som er en lille teske.

- Det bliver altid sammenlignet med porno eller den nuværende kærestes tidligere mandlige partner. Denne virkelighedsforvrængning er ved blive mere udbredt, lyder det fra urologen, der ikke kun giver pornoen skylden:

- Mænd er sindssygt konkurrencemindede med seksualitet. Det er en slags parringsevolution, der sikkert spiller ind her, som gør, at vi associerer stor volumen med bedre seksualitet og bedre fertilitet. Det er bare endnu form for pusten sig op og slåen sig på brystet, som mænd gennemgår, mener Mills, der kun kan give et brugbart råd til de mænd, der vil sprøjte mere:

Drik rigeligt med vand.

Sexforskeren Zhana Vrangalova fra New York University fortæller, at spørgsmålet 'hvordan øger jeg min sædmængde? er lige så hyppigt stillet, som 'betyder penisstørrelsen noget?'

Hun spurgte også sine brugerne på Periscope, om mængden betyder noget: 6 ud af ti mænd mente, at det var vigtigt, mens kun 17 procent af kvinderne havde den holdning.

Der er masser af produkter på markedet, der i et voldsomt pornoagtigt sprog lover, at man får evner som pikhelten Peter North, The King of Cum. Ingen af dem virker beviseligt.

Du kan også bare købe syntetisk sæd hos Magic Money Shot, der leverer imiteret sperm på dåse - til pornobranchen. En bøtte med cirka 200 milliliter inklusiv sprøjteaggregat koster 59 dollars. Kommer i to smagsvarianter: vanilie og, nåja, sæd. Producenten lover, at det er low carb, glutenfri og uden spor af nødder...

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen