Det værste du kan gøre i dit forhold

Er du skyldig i dette?

SEXPERT-TV CLASSIC: Sådan bliver I gode venner igen.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Bliv gode venner igen efter skænderiet --

Et parforhold er sjældent bare den der dans på roser, hvor man bader hinanden i kildevand og kærlighed. Et parforhold er også en konfliktfyldt, kompliceret kamp, hvor to personers mønstre, tilknytningsstil, erfaringer, drømmer og lyster støder mod hinanden.

Konflikter er uundgåelige. Når vi åbner og viser, hvem vi er, bliver vi sårbare. Det, der afgør, om disse konflikter er ødelæggende eller opbyggende, handler i høj grad om, hvordan man reagerer i dem:

Nogle går fra mild irritation til DEFCON 5 på et øjeblik, hvor den lille diskussion ender med trusler om skilsmisse.

Men der er en tilgang til konflikter, som er endnu mere destruktiv: Tilbagetrukken tavshed. The silent treatment.

Det forklarer psykolog Kathy McCoy.

Aggressiv
Tavsheden kan være aggressiv, som hvis man nægter at kommunikere med partneren i dagevis, og den kan være mere passiv med tilbageholdenhed, hvor man undgår at indgå i en diskussion, fordi man er konfliktsky. Tavsheden kan buldre som torden.

Problemet ved det er blandt andet, at tavsheden kan misforstås, som at man er ligeglad, eller som manipulerende adfærd.

Det er ønsketænkning at tro, at konflikten vil gå over bare, fordi man trækker sig. Konflikten siver ned i parforholdets fundament, hvor den udvikler sig til vrede og bitterhed, og partneren kan så i stigende grad reagere med endnu mere direkte udtryk for vrede og frustration for at blive hørt.

Afstanden mellem jer øges. Og intet løses.

Kan du kende genkende mønstret? Så kan du gøre dette, ifølge McCoy:

Ud af din tryghedszone
Ud af din comfortzone! Hvor mange gange har du ikke hørt dette mantra før og tænkt, det er lettere sagt end gjort.

Vi lærer vores konfliktløsningsmønstre som børn, men hvis disse mønstre er uhensigtsmæssige, kan vi faktisk selv ændre dem.

Det vil givetvis føles ubehageligt til at begynde med. Men husk konfliktskyhed nok er rart på den korte bane, men på langt sigt taber du - og din kæreste.

Kom på banen og giv udtryk for din mening, Lad din partner forstå, at du hører, hvad vedkommende siger, og at du ved, at du plejer at lukke ned ved konflikt, men at du også gerne vil prøve at ændre det. Bed om hjælp til det.

Se også: Dette ord må du aldrig bruge når du skændes med kæresten

Tag fat
Hvis det snarere er din partner, som har for vane at trække sig og møde konflikter med tavshed og isolation, kan du forsøge at bede vedkommende om at lade være denne gang, men på en måde, der giver plads:

Sig: ‘Jeg ved, det er svært for dig. Men prøv at blive i det her hos mig. Vi har brug for at alle om det her og løse problemet. Jeg har virkelig brug for at finde ud af det her.’

Det vil sikkert også hjælpe, hvis du skruer ned for din konflikteskalering og stemmeføring og LYTTER.

Sexperterne - 23. aug. 2016 - kl. 22:30 Sådan undgår du at mindfucke dig selv og kæresten

Fokus
Fortæl at du gerne vil tale, når du er faldet lidt ned, eller når I har tid til at fokusere.

Det vigtige er her, at begge parter viser, at man er med at tage fat på problemet.

Netop det, at du giver klart udtryk for, at du er rede til at gøre hvad som helst for at redde forholdet, uanset hvor svært for dig, er vigtigt.

Selvom du har lyst til at flygte ind i tavsheden (eller straffe med den), ved du, at det er ødelæggende i lange løb.

Så vær ikke for stolt til at tale - og heller ikke til at tale med en parterapeut.

Husk at dit forhold (forhåbentligt) er konflikterne, ubehaget og dramaerne værd. Det bliver meget værre, hvis du skubber det hele ned under gulvtæppet.

Omvendt er det stor mulighed for at komme endnu tættere på hinanden, når du tør åbne op, vise hvem du er og tage diskussionerne.

34 kommentarer
Vis kommentarer