Dette gør dit sexliv bedre og mere intenst

Sårbarhed i sengen kan være smertefuldt og angstprovokerende - men også vejen til seksuel lykke

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Styrk din sex-IQ.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Hvad er seksuel intelligens? --

Verden er hård, og din sjæl er fuld af sår, så det kan ikke undre, hvis du ifører dig en kappe, som beskytter dig mod verdens overgreb og afvisninger.

Desværre betyder den hårdhed, at du går glip af det guld, der ligger gemt i sårbarhed, særligt den seksuelle slags.

Det mener klinisk psykolog og sexterapeut Marianne Brando, der hævder, at ægte intimitet i et forhold ikke opnås uden ægte sårbarhed.

Ifølge Brando er seksuel sårbarhed nøglen til fantastisk sex. Når du er sårbar, og dit forsvarsværk er sænket, er der ikke længere barrierer mellem dig og din elskovspartner.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 15. nov. 2018 - kl. 20:03 Det kan DU gøre for, at I får mere intimitet i forholdet

Autentisk
Hvad er sårbarhed så i den kontekst? Sårbarhed er, når du viser dit mest autentiske jeg, helt nøgent, ubeskyttet. Det skaber følsomme, ubeskrivelige øjeblikke, hvor du bliver set som den, du er - og accepteret for det.

Når dit inderste, mest intime jeg omfavnes, kan det være de mest healende stunder i jeres forhold.

Men har du mon turdet det nogensinde, været dit mest sårbare selv under sex?

Tænk tilbage på dine bedste sexoplevelser. Måske var det i en situation, hvor du gjorde noget uvant, åbnede dig på en måde, som virkede lidt farligt, og som gav et kæmpe rush.

Du oplevede en unik samhørighed, fordi du tillod dig selv at være nøgen og blive set i din mest grundlæggende form, dit sårbare selv. Der var med andre ord hul igennem.

Omvendt har dine mindst interessante sexoplevelser givetvis været der, hvor du gemte dig og din sårbarhed væk. Den kedelige friktionssex, hvor intet er på spil.

Se også: Få mere intimitet

Dans
Sårbar sex er en dans. En dans, hvor I skiftevis følger og leder hinanden. Når du leder og dirigerer seksuelt, følger din partner og jo mere sårbar, du bliver, desto mere leder din partner (der kan dog også være sårbarhed i at styre). Det, du tager med i sengen (styring og sårbarhed), har betydning for, hvordan din partner reagerer på dig, mener Brandon.

Men. Ifølge Marylin Brandon kan der ske det i et parforhold, at kvinden oplever, at hun hele tiden har styringen i og uden for sengen. Og det tænder hende af.

Brandons kvindelige klienter siger ting som: ‘Jeg vil have, at han for en gang skyld tager initiativet.’ ‘Hans berøringer er så prøvende, tøvende. Det tænder mig af!’

Se også: Sexologen har svaret: Dette burde alle mænd vide om kvinder

Disse kvinder kan ikke give sig hen og åbne sig for den seksuelle nydelse, hvis de føler, at manden er kastreret. De er ikke sårbare, fordi de er i kontrol i stedet. Den kontrol slippes først, når hun stoler på, at han kan gribe hende.

Desværre stivner mange forhold i vaner og mønstre, hvor sårbarheden forsvinder. Det kræver bevidst arbejde at forblive sårbar i sengen. Det kræver åbenhed og villighed til at skabe nye oplevelser sammen. 

Men hvis hun stoler på ham i et forhold med gensidig respekt, kan sårbarheden blomstre og forbedre de seksuelle oplevelser.

Hvordan en mand kan tage styringen seksuelt og dermed give kvindens plads til at være sårbar, kan du læse om her:

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 13. dec. 2019 - kl. 22:59 Her er det mest potente, du kan tage med i sengen

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere