Dette kinky undertøj coronahitter

Her er langt til de praktiske mormortrusser

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Coronakrisen har disruptet mange brancher og sat fart på udviklinger, som i forvejen var undervejs. Online salg er boomet, camsites er vokset - og salget af kinky undertøj er skudt i vejret.

Det fremgår af en artikel på prestigiøse New York Times, hvor fokus i sagens natur er det amerikanske marked. Men det danske marked har også ændret sig kraftigt.

Både sexet undertøj som g-streng, blonder og det mere vovede som bh, der ikke dækker det hele, og bundløse trusser har solgt godt i coronamånederne.

Se også: Sådan bliver sexlivet efter coronaen

Blomster
Jennifer Zuccarini fra lukusbrandet Fleur du Mal (der har taget sit navn fra en berømmet Charles Baudelaire-digtsamling - Syndens blomster), måtte hurtigt melde udsolgt af de bundløse trusser og:

- Alt fra den mere sexede, uartige afdeling sælger - vores bondageserier, de åbne bh'er, hofteholderne.

Guido Campello fra undertøjsfirmaet Journelle har dette bud på trenden: Isolationen giver par mulighed for eksperimentere med intimitet udenfor tryghedszonen.

- De har lært hinanden bedre at kende og er kommet tættere på hinanden, og de er blevet mere kreative.

Salget af blondeundertøj er steget med 37 procent fra begyndelsen af april, ifølge Todd Mick fra NPD Group, der laver markedsanalyser:

- Det, der sker, er, at sexet undertøj er egen-omsorg. Og når man køber online, har man mere mod på at investere i de sexede ting.

Se også: Sådan påvirkede corona-udbruddet sexbranchen

Bundløse danskere
Hos danske sinful, der er skandinaviens største sexshop, kan de godt genkende de amerikanske tal. Rune Kjelsmark fra presseafdelingen fortæller, at salget af undertøj gik amok under coronalockdown - fra 1. april til midten af maj - sammenlignet med samme periode sidste år.

- I denne periode er salget af undertøj og lingeri steget med 77 procent. Og af alle trusser, vi solgte i den omtalte periode, var 65 procent bundløse.

Rune Kjelsmark kan fortælle, at også danskerne har købt godt ind af det frække undertøj. Foto: PR
Rune Kjelsmark kan fortælle, at også danskerne har købt godt ind af det frække undertøj. Foto: PR
 

Herunder kan du se stigningerne i nogle af kategorierne.

  • Bundløse: 164 %
  • Trusser: 102 %
  • Push up bh-sæt: 382 %
  • Strømper til hofteholder: 192 % (hofteholdere er steget med 63 %)
  • Catsuits: 159 %
  • Corsager: 105 %
  • Chemiser: 74 %
  • Bodystocking: 48 %

For nogle kvinder handler lækkert lingerie om selvforkælelse - og forførelse. (Foto: bacifashion.dk) Sex og samliv Danske kvinder: Vi elsker vores lækre lingeri

Kjelsmark har følgende bud på, hvorfor lingeri har været så populære:

- De høje stigninger i salget af undertøj tyder på, at de danske kvinder har haft et ønske om at forkæle dem selv og især deres partner under Corona-lockdown.

- Mens et flot bh-sæt kan være en form for selvforkælelse, der giver kvinderne ekstra selvtillid, så har det frække undertøj som catsuits og bundløse trusser et helt andet formål - nemlig at forkæle og forføre partneren.

- I forbindelse med Corona-lockdown oplevede vi også store stigninger inden for sexlegetøj til par. Det giver derfor god mening, at frækt undertøj, som forkæler partneren, også er steget i denne periode, hvor de danske par virker til at være rykket endnu tættere sammen, siger Rune Kjelsmark fra sinful.dk.

Foto: Shutterstock.com Sex og samliv Sexlivet i coronatid: Legetøj og frække zoom-dates
 

8 kommentarer
Vis kommentarer