Dette skal I gøre HVER DAG, hvis forholdet skal holde

Tre enkle ting er nok

Gør som sexologen siger og bliv en bedre kæreste.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Dette gør den gode kæreste --

‘Skal’ og ‘burde’ er store ord, når det handler om mennesker og adfærd, men ikke desto mindre vover vi dem her: Hvis dit forhold skal være varmt, kærlig og langvarigt, er der få, men fundamentale ting, I burde gøre.

Det er i hvert fald, hvad par-parterapeuterne Linda og Charlie Bloom hævder på deres blog med det smukke navn 'Stronger in Broken Places'.

Her er deres korte liste, som kan redde dit forhold og gøre det godt og kærligt.

Fokus/nærvær
I det daglige ‘projekt familie’ handler meget om logistik, om hvem der skal gøre hvad hvornår. Så kan let man glemme at lige stoppe op og fokusere på kæresten.

At tage bare et kvarter ud af dagens travle kalender og give partneren ubetinget opmærksomhed og lige spørge ind til, hvordan det går, er guld værd.

Det skal selvfølig så kombineres med, at du lytter med omsorg og nærvær. Følelsen af samhørighed vil vokse mellem jer.

Se også: Dette gør alle lykkelige par

Brug tid - sammen
Du arbejder og går til yoga og spansk, han arbejder og træner både fitness og marathon, og jeres unger skal køres til diverse fritidsbeskæftigelser, og så er der venner og familie, der skal passes, og så er der cirka ingen kvalitets-partid tilbage i den travle kalender.

Her bør og skal man vælge at vælge hinanden til på meningsfulde måder, der forbinder jer følelsesmæssigt. Det kan være dybere samtaler om, hvilke drømme I har hver især for sig selv og for forholdet. Det kan også være den der date night, hvor I har det sjovt. For få ting bringer samhørighed som fælles morskab.

Berøring
En tredje ting, der er uundværlig på daglig basis og som er selve limet i forholdet: Berøring. Og ikke bare det der kram og tantekysset, men en form for sensuel berøring. Som kan være sex, men absolut ikke skal være det eller lede til det.

Som en af sexforskningens legender William Masters sagde til sine elever: ‘Fortæl jeres par, at der ikke må gå 24 timer uden en eller form for sensuel berøring.’

Uden denne sensuelle forbindelse risikerer par at blive adminstrerende direktører i A/S parforhold, de bliver venner, samarbejdspartnere - og ikke elskende. Forholdet vil tørre ind uden daglige kærtegn.

Alt i alt kræver forholdet et vist mål af dagligt nærvær, anerkendelse, generøsitet taknemmelighed og bekræftelse.

Se også: Det afslører jeres skænderier

Sex
'Hør, hov', tænker du måske, hvad med det der sex, hører sex med i denne ligning?

Jo, det gør det skam, idet forskning viser, at hvis du er lydhør - som i punkt 1 - får du sandsynligvis mere sex.

Forskerne ville finde ud af, hvordan par takler et af livets helt store paradokser: I parforhold søger vi intimitet og nærhed, men dette har en bagside: Intimitet kan på lang sigt føre til mindre begær.

I alle langvarige parforhold skal man andre ord kæmpe med tryghed og kedsomhed på en ene side og eventyr, erotik og utryghed på den anden.

Det nye studie peger på, at det under visse omstændigheder ikke behøver at være et paradoks. Dybt forståelse og lydhørhed ser nemlig ud til at vedligeholde begæret.

I et af eksperimenterne skulle mere end 100 par føre dagbog i seks uger med fokus på især begær og opfattelser af partnerens lydhørhed.

Og her fremgår det, at når man ser sin partner som forstående og lydhør, føler man sig værdsat, ligesom man også synes, at partnerens værdi på kødmarkedet stiger - hvilket så betyder, at man føler større sexlyst:

- Seksuelt begær vokser af øget intimitet, og lydhørhed er en af de bedste måder, man kan booste denne flygtige følelse, meget bedre end vild sex, lyder det fra en af forskerne bag, Gurit Birnbaum.

- Vores forskning viser, at personer, der er lydhøre og forstående overfor hinanden udenfor soveværelset, er i stand til at vedligeholde begæret, siger Birnbaum, der forklarer, at lydhørhed er så vigtigt, fordi det signalerer, at man åbent og informeret virkelig går op i hvordan partneren har det - man investerer og viser forståelse på et dybt niveau.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere