Disse kvinder har mere lyst til sex

Kvinder, der forventer nydelser og orgasmer, har større lyst til penetrationssex

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Det burde mænd vide om kvinder.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Dette skal du vide om din kæreste --

Når hun tager det for givet, at sex er rigt på nydelse og orgasmer, har hun generelt mere lyst til penis-i-skede samleje.

Det viser ny international forskning, hvor 128 danske kvinder også deltog. De andre deltagere kom fra Tyskland, Canada og USA. I alt medvirkede 1480 kvinder.

Studiet peger også på, at dette begær efter sex og disse antagelser om, at sex typisk er nydelsesfyldt og orgasmefremkalende, hænger sammen med kvindens syn på kønsroller i sengen.

Vi tog fat i psykolog Jesper Dammeyer fra Københavns Universitet, der er medforfatter af studiet, for at høre, hvordan kønsroller, antagelser om at sex er nydelsesfyldt og lyst til sex hænger sammen.

- Det, vi undersøgte, var heteroseksuelle kvinders lyst til sex. Eller rettere liderlighed efter vaginalt samleje. Det gjorde vi med spørgsmål som ’hvor tit har du så meget lyst til vaginalt samleje, at du ikke kan koncentrere dig om andet?’ siger Dammeyer, der også undersøgte, om en række forventede faktorer bestemte graden af lyst, og om den var forskellig fra land til land.

Deltagerne skulle blandt andet angive, hvor enige de var i udsagn som ‘når jeg er sammen med en partner, vil jeg nyde sex' og ‘når jeg har sex med en partner, får jeg oftest orgasme.’

- Det, at man forventer, at sex er dejligt, og at man forventer at få orgasme, hang sammen med højere grad af lyst til sex. Modsat hang troen på kønsstereotypier i forhold til sex negativt sammen med graden af lyst.

Lyst
Disse kønsklicheer kan være, at mænd har mere lyst til sex end kvinder, mænd tænker mere på sex og så videre.

- Disse sammenhænge fandt vi for alle landene, dog ikke for Danmark, hvor det kun var det sidste - at kønsstereotypier hænger sammen med mindre sexlyst - som spillede en rolle. Dette kan dog skyldes, at der var færre danske kvinder med, og at resultatet derfor kan være misvisende, forklarer psykologen.

Se også: Jubiii, kvinden bestemmer - også - i sengen

Men de videre analyser viste, at der ikke var forskelle mellem landene.

- Det kunne man ellers have forventet, for eksempel at danske kvinder er mere liberale end amerikanske. Men det fandt vi ikke i dette studie, som altså er med til at vise, at det er nogle kulturelt skabte forskelle af forståelsen af mænd og kvinders seksualitet, som gør, at nogle kvinder kan have mindre lyst til sex og forventer dårligere sex.

- Så der er god grund til at få ryddet stereotypier om forskelle mellem mænd og kvinders seksualitet af vejen, for eksempel den om at mænd er altid liderlige og kvinder er det ikke. For meget af forskellen er ikke biologisk, men kulturelt betinget.

- Det vil give mere og bedre sex for kvinder - og bestemt også for mændene. Og som anden forskning tydeligt har vist, så er sex godt for menneskers trivsel generelt set, siger Dammeyer.

Se også: Det vil mænd og kvinder have ud af sex

Hovedkonklusionen er, at på tværs af kulturerne gælder det, at kønsstereotyper hænger sammen med, at man har lave forventninger til sex og mindre lyst til sex.

Som 30-årige Joan i dette eksempel: Hun formoder, at mænd har større sexlyst end kvinder og tænker mere på sex. Når hun har sex, forventer hun ikke nødvendigvis, at hun får særligt meget nydelse ud af sex endsige orgasmer. Hun har ikke stor lyst til penetrationssex med kæresten.

Det omvendte er også tilfældet i analysen:

Linda, også 30: Hun går ud fra, at kvinder kan have stor sexlyst, og at det også kan være hende, som giver udtryk for, at hun vil knalde. Som hun forventer vil være super lækkert. Hun har stor lyst til penetrationsssex med kæresten.

Se også: Kvinder med magt har bedre sexliv

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere