Disse par klarer coronakrisen bedst

Er du lydhør overfor din kæreste?

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Blive bedre til at tackle konflikt med kæresten.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Tal ordentligt, og husk den rigtige tone --

Coronakrisen har har presset samfundet og kultur- og erhvervslivet til det yderste. Men også mange parforhold er påvirket negativt - og endda uden at kunne se frem til hjælpepakker.

Så er det jo godt, at vi har Ekstra Bladets sex-og samlivsredaktion, der bringer dig den nyeste forskning, som kan hjælpe par i coronakrise.

Et helt spritnyt studie af forskere fra otte lande er netop udgivet, uden dog at være fagfællebedømt endnu.

I undersøgelsen ‘Love in the Time of Covid: Perceived Partner Responsiveness Buffers People from Lower Relationship Quality Associated with Covid-Related Stressors’ fremgår det, at nogle par ser ud til være bedre til kunne tackle de problemer, som coronaen medfører.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 21. apr. 2020 - kl. 21:40 Unge danske kvinder: Derfor har vi ikke lyst til sex

Lydhør
Små 4000 deltagere fra 57 lande udfyldte spørgemskemaer om deres parforhold under krisen. Der blev spurgt ind til følelser af ensomhed og til økonomiske bekymringer, samt hvordan de bedømte konfliktniveau og samhørighed i relationen,

Også deltagernes perceived partner responsiveness blev belyst: Synes du, at din kæreste forstår dig, drager omsorg for dig og holder af dig, lytter til dig og prøver at se tingene fra dit perspektiv og i det hele taget kerer sig om dine følelser. Med andre ord handler det om lydhørhed.

Netop disse ting er vigtige under en krise, hvor folk isoleres og har mindre kontakt med andre.

Kys & kærlighed - 13. okt. 2017 - kl. 22:23 Det mener din kæreste i virkeligheden, når han brokker sig

Stress
Og som mange danskere givetvis selv har erfaret i dette corona-betingede forsømte forår, svarede deltagerne over en bred kam, at de er stressede, har bekymringer om økonomien, samt at de føler sig ensomme.

Faktisk var de ting direkte forbundne med mindre tilfredshed med forholdet samt en svagere følelse af samhørighed og flere konflikter: Jo mere stress med mere, desto flere konflikter og så videre.

Kys & kærlighed - 25. jul. 2016 - kl. 23:10 Hvis du kan dette, øger du kærestens begær

Der var dog også positive elementer i studiet.

For når en deltager oplyste, at kæresten var meget lydhør overfor deltagerens følelser og behov, var han eller hun bedre beskyttet mod de negative effekter af de forskellige stressfaktorer:

Altså er din kæreste lydhør og imødekommende, når du har coronakuller, går det mindre udover dit forhold.

Det får forskerne til at konkludere, at man - når man er stresset af coronaen - har gavn af at have en partner, som man føler anerkender ens behov. Hvilket forbedrer kommunikationen, mindsker bekymringerne og øger tryghed i forholdet.

Så hvis du og din kæreste er lydhøre overfor hinanden, kan I bedre tackle den massive stress, som coronapandemien lægger ned over jer.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 7. feb. 2019 - kl. 00:00 Dette skal I gøre HVER DAG, hvis forholdet skal holde

8 kommentarer
Vis kommentarer