Er danske mænd bange for stærke kvinder?

Mandeklumme: Kvinder er nødt til at åbne en smule mere op, mener sexolog og parterapeut Bastian Larsen i denne klumme

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Svage mænd, som kun evner at please kvinden, og stærke kvinder, der kræver modspil og derfor ikke tænder på den afrettede mand.

Et tema, der går igen i meget af tidens debat om mænd og kvinder, dating og kønsroller. Dette er sexolog og parterapeut Bastian Larsen syn på tingene:

Forleden var der en kendt dansk designkvinde, der på Facebook fortalte om en flirt, der var gået galt, fordi manden havde givet hende et venligt råd: 'at mænd er jagere og kvinden er byttet'.

Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, men det havde i hvert fald fået kvinden til at fare i flint og følt sig forsøgt reduceret til en hjemmegående husmor og ramt på ligestillingen. 

Jeg ved naturligvis ikke præcist, hvad manden mente med sin kommentar, eller hvad der præcist fik manden til at komme med lige nøjagtigt den kommentar, men det sætter en problemstilling i perspektiv, som jeg ofte møder i mit arbejde som parterapeut og sexolog eller for den sags skyld, da jeg selv datede meget og mødte mange såkaldt stærke kvinder.

Nemlig den moderne kvindes allerhelligste mantra: 'Kan selv!'

Bastian Larsen har erfaring med dating og sex - både som journalist og som sexolog.
Bastian Larsen har erfaring med dating og sex - både som journalist og som sexolog.
 

Vi kunne ikke helt finde et billede af en skræmmende og sexet dansk kvinde. Så her en en, der er skræmmende sexet. (Foto: colourbox.com) Sexperterne - 8. feb. 2012 - kl. 14:30 'Stærke danske kvinder er sexede'

Bevidsthed

Et princip, der rækker tilbage til vores oldemødre, der begyndte kampen om ligestillingen i et samfund, der nok var mere mandsdomineret, end vi kan forestille os i dag.

Det var en utroligt vigtig kamp, og der er stadig stort behov for ligestillingsbevidsthed i dagens Danmark. Men udviklingen indenfor ligestilling har også haft den sideeffekt, måske særligt i Danmark, at man har blandet begreberne LIGE sammen med ENS.

For mange af de positive kvaliteter og mønstre, der eksisterede i spillet mellem kønnene før den proces, er blevet smidt ud med badevandet.

Mangler initiativ

Jeg oplever f.eks. tit mange såkaldt stærke kvinder beklage sig over, at mænd mangler initiativ, eller at de selv føler sig forsøgt presset ind i traditionelle kønsrolle mønstre. Og her har den pågældende kvinde helt klart følt sig truet og udsat for at blive skubbet ind i en passiv rolle aka hjemmegående husmor ved kødgryderne.

Det er for resten interessant, hvorfor kvinder altid smider den på bordet. Jeg tror egentligt ikke, mange mænd i dag er interesseret i, at kvinderne kommer tilbage til kødgryderne. Dels er det jo fantastisk at lave mad selv, og desuden ville vi få for lidt kød, hvis ikke vi selv var i køkkenet af og til.

Polaritet

Men med den moderne forvirring i kønspolariteten er vi efterhånden nået derhen, hvor mange unge mænd gemmer sig bag skovmandsskjorten, mens de mumler ned i hipster/Grundtvig-skægget, og kvinden stormer af sted i karriere, ekstremsport og børne- og mandepasning.

Kontrol er blevet nøgleordet for den moderne kvinde, hvilket nok er en del af forklaringen på, hvorfor så mange kvinder mister forbindelsen til deres krop, for de lægger ikke kontrollen fra sig, når de kommer hjem fra arbejde.

Kontrol

Kontrol er blevet deres redskab til at håndtere de mange krav, som de føler, at de har fået pålagt af … hvem det helt præcist er, er efterhånden uklart, men det er meget længe siden, at det var krav, der kom fra mændene.

I dag er de største dommere over kvinder sædvanligvis kvinderne selv. Det er der, den virkelige konflikt finder sted, og mændene er i mange tilfælde tilskuere til kvinders konflikt med sig selv eller andre kvinder, mens vi står ved siden af og kigger på.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 15. jul. 2017 - kl. 13:45 Mandeterapeut om tabermanden: Ingen grund til panik – det går sgu meget godt

Bange?

Så for at svare på det spørgsmål jeg rigtigt ofte bliver stillet i mit arbejde, og privat, så oplever jeg ikke gennem mit arbejde, eller privat, at danske mænd er bange for stærke kvinder. Tværtimod tror jeg, at de fleste mænd synes, at det er dejligt med en kvinde, der har styr på sine ting og er i harmoni med sig selv.

Her er det så vigtigt at huske på, at kvinders definition på en stærk kvinde sædvanligvis er helt anderledes en mands definition. En kvinde, der fylder meget i lokalet med store armbevægelser og høj stemmeføring kan sagtens virke stærk, når hun sidder med sine veninder, mens hun bare virker dominerende og selvhævdende på de fleste mænd. Mens en kvinde, der hviler i sig selv og er fokuseret og kan lytte lige så meget som hun taler, virker stærk og til stede på de fleste mænd, men måske svag og eftergivende på andre kvinder.

De fleste mænd, der sidder overfor en såkaldt stærk kvinde, føler sig ikke nødvendigvis truet af hende, men bliver ofte bare meget træt af det mantra, de stærke kvinder ofte har brug for at definere sig selv med. 'Jeg klarer mig selv, jeg kan selv, jeg dyrker det ene og det andet, jeg kan, jeg gør, jeg vil.'

Træt
Som en mand, der har siddet i adskillige datesituationer med den type kvinde, så kan jeg sagtens forstå trætheden hos manden overfor. På et tidspunkt dukker tanken uvægerligt op, hvis du kan selv og vil selv, så har du nok dybest set ikke brug for mig.

De såkaldt stærke kvinder udstråler meget sjældent, at der er plads til andre end dem selv i deres liv. Som mand oplever man ikke, at det er truende eller farligt, men bare ensomt. Så vil man sædvanligvis hellere på date med en kvinde, der er stærk nok til at rumme andet end sig selv og giver plads til det.

Den stærke kvinde skyder ofte sig selv i foden i den situation, for hun er jo ikke på date, fordi hun ønsker at være alene, men der er nødt til at være bare en lille åbning overfor en eventuel partner, ellers oplever man som mand, at det bliver en konkurrence eller en krig om at dominere situationen.

Men den stærke kvinde er ofte bange for at vise den mindste svaghed. Hun er, uden nødvendigvis at tænke over det, et produkt af en tradition og udvikling, hvor det var en svaghed at åbne op overfor en mand, fordi det giver ham magt over hende.

Men at åbne op overfor hinanden er første skridt til enhver form for forhold, så hun er ofte fanget af sit eget behov for at vise styrke, og så er det, at man ender alene og beklager sig over mænds manglende initiativ.

Kys & kærlighed - 25. maj. 2016 - kl. 20:32 Mandeblogger: Det her skal kvinder vide om mænd

Åbne

Men styrke er også at turde åbne op, og det kan godt lade sig gøre, uden at man mister sig selv. Parforhold kan jo være utroligt udviklende, blandt andet fordi man skal gå på kompromis af og til og tilpasse sig et andet menneske.

Det er derfor den enlige moster/onkel, som alle familier har, bliver mere og mere sær for hvert år. Han/hun udvikler sig ikke rigtigt længere, eller udviklingen går måske ligefrem baglæns.

Det er igen en forskellig målgruppe, man har overfor sig. Det er helt fint, at kvinder fortæller deres veninder, at de kan selv og klarer det ene og det andet på job og hjemme, men hvis det er hovedbudskabet, man vil have ud til en mand i en date-situation, så viser det ikke vejen videre til noget fælles.

Kun at man måske kan få lov til at være statist i en kvindes liv, og det er trods alt ikke noget, de fleste mænd synes lyder spændende.

Så 'stærke' kvinder skal huske på, at selvom de sikkert godt kan klare sig selv helt alene resten af livet, så er de jo gået på date, fordi de ikke har lyst til at være alene resten af livet.

Og så er de nødt til at lukke døren en lille smule op. Hvis man skal videre sammen, så er man nødt til at give plads til det andet menneske, uanset hvordan kønsrollerne var for 100 år siden.

Se også: Coach: Den danske mand er en blød vatpik, som kvinder ikke tænder på

Sexperterne - 21. nov. 2016 - kl. 10:56 Bare kvinder vidste dette om manden...

Se også: Mandeterapeut til den danske mand: Ta' dig nu sammen!

Se også: Fra blød vatpik til dominant supermand

Sexperterne - 14. okt. 2016 - kl. 12:03 TV: Sådan bliver du en rigtig mand

Se også: Sæt dig selv først, mand!

Kys & kærlighed - 1. dec. 2016 - kl. 23:04 Hvis du kan dette med kæresten, åbner hun sig helt

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen