Er der et liv efter Tinder?

Unge datere swiper lystig deruda' - for kicket og for kærlighedens skyld

Da den gratis dating-app Tinder blev lanceret i 2012, vendte den op og ned på både datingmarkedet og måden, vi tilgår dating.

Nu bruger 91 millioner mennesker verden over forskellige datingapps, hvoraf 50 millioner har Tinder på deres mobil, hvor de lystigt swiper til højre og til venstre, når de har brug for et lille kick.

For med datingappernes legende funktionalitet, der får det til at minde lidt om et computerspil, er online dating endegyldigt blevet en accepteret del af måden, vi hooker op med personer af det foretrukne køn.

Det fremgår af en ny rapport om dating, som analyse-instituttet canvas8.com har udarbejdet. Som titlen 'What Comes after Tinder?' antyder, søger den at pege på, hvor markedet er på vej hen. Det svarer den ikke entydigt på.

Se også: Flirtende fræk: Så friske er vi på mobilen

To tredjedele af app-brugerne er mænd, og 70 procent af alle er mellem 16 og 34, lyder det i rapporten, som også oplyser, at 81 procent af samtlige datingbrugere lyver i deres profiler, primært om alder, højde og/eller vægt.

Kun hver tredje mand får nogensinde kontakt via deres profil.

Danske Daniel Delouya launchede for nylig app'en Teazr, som minder en del om tinder, men med et element af profil-ægtheds-kontrol. På Teazr kan man først kommunikere, når man har matchet på nylavede selfies, som kun eksisterer i syv sekunder (en slags Tinder med Snapchat indover).

Delouya mener, at netop usikkerheden omkring profilers autenticitet er en af grundene til, at mange aldrig indleder kommunikation. Hvilket hans app så skulle afhjælpe.

Man skal gennem to match, før man kan chatte. (Foto: shutterstock.com) Kys & kærlighed - 18. jun. 2015 - kl. 09:13 Dansk dating-app udfordrer Tinder

En anden måde, hvorpå man kan undgå falske profiler og/eller at drukne i mængden, er, ifølge rapporten fra canvas8.com, at bruge de mere specialiserede sites og apps.

På små specifikke steder er der større sandsynlighed for at visse indre eller ydre værdier er på plads til at begynde med. Man møder ligesindede - i forhold til job og uddannelse som på elitedaters.dk og farmerdating.dk, i forhold til udseende som på beautifulpeople.dk for de pæne og 2somhed.dk for de sårbare, i forhold til hurtig sex som på scor.dk eller BDSM som spotamatch.net - eller på partnermedniveau.dk, hvor de ydre værdier i høj grad står i høj kurs.

Ifølge pressemeddelelse fra partnermedniveaui.dk vil hele 70 procent af brugerne droppe date nummer to, hvis den potentielle partners indretningssmag ikke matcher deres standard.

'Generelt opfattes orden og hygiejne, som noget af det vigtigste, når du besøger en date for første gang. Mange svarede, at det var pinligt med rod, snavs og underlige lugte. Deltagerne forventer, at der er rent og pænt hos andre.'

Så deeet.

Kys & kærlighed - 4. jun. 2015 - kl. 21:00 TV: Hjælp - min nye flirt er på Tinder

Se også: Overklassesingler: Vi er lækrest

Se også: Her er de fem værste datingfejl

6 kommentarer
Vis kommentarer