Er du klar til disse sextrends i 2018?

Klumme: Sexperten har stukket en finger i numsen og fundet ud af, hvilken vej vinden blæser på sexfronten

-- Over artiklen relateret Sex-tv fra arkivet med sexdebattør Lucy Vittrup: Prøv swingersex og bondage --

Det kræver ikke en krystalkugle at give et bud på, hvad sexåret 2018 vil bringe. Det kan være rigeligt at stikke fingeren op i egen numse og mærke efter.

Så det har Sexperten prøvet. Dette er, hvad han fandt - ud af.

Tantra
Fremtidsforsker Mette Sillesen, der spotter trends i tiden og i sin omgangskreds af veluddannede københavnere, regner med, at de seneste års stærke fokus selvudvikling og selvoptimering vil fortsætte i 2018.

Tiden er angiveligt løbet fra overflade og druk, nu skal vi længere ind i sindet med sund mad og kakao-ceremonier, der åbenbart er at ligne med ayahuasca-ritualer, bare uden opkast: Folk samles i små grupper og drikker ren kakao i timevis, hvilket angiveligt åbner for helt nye indsigter.

I den (sex)forbindelse er mit bud, som jeg og mange andre mere eller mindre autoriserede seksualitetseksperter også har givet de seneste par år, at forskellige former for tantriske seksualitets-eksperimenter vil få yderligere opmærksomhed i 2018.

Når en Lai Yde, desværre ikke klædt i hvide lagnener som rigtige sexguruer, kan give sin kæreste en helkropsorgasme, uden at røre ved hendes fisse, på tv i bedste sendetid og foran adelige damer og politikere, så er tantrasex i den grad kommet til folket.

Mit facebookfeed er i hvert fald (det er her fingeren oppe i egen bagdel kommer i spil) fyldt med især midaldrende kvinder, der flirter med det tantriske, ofte indpakket i spirituelle behandler-gevandter og ditto lingo, mens der prædikes veganisme, nærvær og dyb indsigt og usigelig nydelse.

Sexperterne - 2. mar. 2017 - kl. 22:08 Tantra for begyndere

BDSM
En anden sextrend, der vil vokse sig større i 2018, er BDSM. Om ikke andet fordi tredje ombæring af 50 Shades-filmatiseringerne får premiere omkring Valentinsdag.

Sexlege med magt og kontrol, overgivelse og grænsesøgninger, er ikke længere tabuiserede. Både den lille hyggelige 'nu får du bind for øjnene, mens jeg kildrer dig med en fjer,' og den mere voldsomme og omfattende 'du skal hænge på korset og få pisk til, du bløder,' er s/m-udtryk for, at vi tør gå ind i det 'seksuelle mulighedsrum,' som den danske sexprofessor Christian Graugaard kalder det.

Både mænd og kvinder kan finde tryghed i legen med den klare rollefordeling. I en tid, hvor man kan famle lidt i blinde i forhold til, hvem der kan, må og skal tage initiativ til sex, og hvordan det seksuelle forløb burde afvikles til størst mulig tilfredshed for alle parter, gør en hårdt optegnet (seksuel) magtrelation det meget lettere at navigere for både den dominante og den underkastede, uanset køn.

Sex & samliv - 26. nov. 2017 - kl. 22:16 Derfor hitter japansk bondage

Mod i Ingenmandsland
Den danske psykolog Frej Prahl skriver om, hvordan mænds frygt for at blive afvist er et problem i spillet mellem kønnene, både i og uden for parforholdet. Een måde at tackle dette 'ingenmandsland,' hvor manden risikerer noget og sætter sig selv på spil, når han giver udtryk for sin lyst og derved kan afvises, er at gribe til ovennævnte BDSM-relation. Der er forhandlingen taget på forhånd. Og nej, hvis den underkastede vitterligt ikke har lyst eller får lyst, stopper den (empatiske) dominante selvfølgelig sit forehavende - med mindre andet er aftalt.

Prahl har et andet forslag til parret. Jeg tillader mig her at citere en stort stykke, idet det siger det hele:

'Ikke kun i parforholdet har mænds lyst fået et negativt skær. Også mange mænd ender med at resignere. Gå uden om ingenmandslandet. Vi mænd skal stoppe med at gå uden om ingenmandslandet. Vi skal tale om den sårbarhed, som knytter sig til det. Men vi har brug for, at I kvinder hjælper os med at begå os i det land. Det land, der bliver åbnet op for, så snart vi har tilkendegivet vores lyst. Ikke ved at I stopper med at afvise os, men ved at se det land, lysten kommer fra som smukt og godt. Vi mænd står over for en kæmpe opgave i at gå ind i det land. At risikere afvisningen. I ikke at flyve over landet, ved enten at overgribe eller opgive ævred. Og vi står over for en opgave i virkelig at forstå, at kvinder, uanset hvor smukt de finder det land, aldrig, aldrig nogensinde er forpligtede på noget som helst. At kvinden, som partner i parforholdet eller ansat i virksomheden, aldrig er tvunget til noget som helst. Det skal vi nok arbejde med. Så sig endelig nej, marker jeres grænser, og lad os hjælpe hinanden med ikke at gøre det land til et farligt sted at være.'

Mit stille håb er, at mænd og kvinder i 2018 tør gå ind i ingenmandslandet og rumme hinandens lyst og ulyst uden skam over hverken det ene eller det andet.

Kys & kærlighed - 30. nov. 2017 - kl. 20:43 Lær at sige nej til sex - og få et bedre sexliv

Mand
Mandecoachen kommer, og han er vred:

Tomas Friis, gode gamle Carl-Mar, Kim Boy, Jakob Kærgaard er blot toppen af et isbjerg af coaches, terapeuter og mandeforkæmpere. Og selv om de kommer med forskellige vinkler på mænd og kvinder og roller, så har de også et par ting tilfælles, som kommer endnu mere i vælten det kommende år, og som kan få betydning seksuelt:

Mand, stå fast, stå klart, stå rent. Overfor dig selv, overfor din kvinde. En rigtig mand gider ikke mere pis.

Se også: Mandeterapeut til den danske mand: Ta' dig nu sammen!

Og hvordan translaterer det så ind i sexlivet? Når han tør stå ved, hvem han er, og hvad han står for, og hvor han vil hen, når han kender sin mission, i og uden for sengen, så er teorien, at kvinden kan overgive sig og lade sin feminine side folde sig ud.

Den slags kan du komme på kursus i, og det vil vokse yderligere i 2018.

Det kan lyde som modsætning til hele #metoo-kampagnen og den medfølgende skingre kønsdebat - det er det ikke, det er snarere et supplement eller en parallel-udvikling, hvor manden ser indad og lærer at sætte grænser.

Se også: Få svaret her: Sådan er en rigtig mand

Anal ud og ind
Godt så. Så er tantra, BDSM og sårbarhed og mandefokus på plads. Men klummeskribenten er slet ikke færdig med at tolke tidens tegn/have fingeren i eget anus. Denne rosin i pølseenden må lige med.

Anus er et godt sted at slutte. For statistik fra et af verdens store pornotubesites xhamster.com, der er pornhubs knap så onde lillebror, peger på, at analsex ser ud til at blive mindre populært. Søgninger på anal faldt næsten med 20 procent i 2017, hvilket får sitets chef til at spå, at ekstremporno er på vej ud og mere traditionelle pornovarianter er på vej ind:

Vaginalsex bliver simpelthen det nye sort (hvilket så modsiges af data-analystikeren Seth Stephens-Davidowitz, der forudsiger, at analsex vil blive mere populært end vaginalsex i porno i løbet af de næste tre år).

Det er muligt, vi er løbet lidt sure i store numser og højrystede røvrystedronninger og brutal anal, men numsesex til manden kan meget vel få endnu mere fokus i 2018.

Pegging, hvor manden er den modtagende part analt set, har sine fans blandt seksualitetsdebattører som Lucy Vittrup. Allerede i 2015 udbasunerede hun, at en rigtig mand tager den bagi. Så med tanke på, at Ekstra Bladet på seksualitsområdet ofte er frontløbere, tør jeg godt spå, at der i 2018 vil komme artikler og tv på 'sobre' meningsdannende outlets som DR og Politiken - og ikke kun om glæden ved prostatamassage, men også om, at mænd godt kan og må være følsomme og modtagende i sengen.

Det var så, hvad Sexredaktøren så i krystalkuglen og lokaliserede i egen numse - hvad har du fundet?

Boblere: Sexdukker (forklædt som sexrobotter - alt andet lige er de stadig blot dukker med et præ-indspillet bånd), sexlegetøj til par, virtual reality-porno, swingerfester og helt vildt sygt meget dyresex.

Se også: Tre overraskende sextrends for de særligt sensitive

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen