Få det bedste ud af Tinder

Syv gode råd der sikrer dig den helt rigtige date

Relateret SEXPERT-TV Classic fra arkivet: Det tænker kvinder, første gang hun går i seng med en ny mand.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sexologen afslører: Det tænker kvinden ved jeres første knald --

Nettet har ændret vores liv på de fleste områder: Fra medieforbrug til indkøb, fra hvordan vi socialiserer, til måden vi finder partnere på.

Senest har en helt ny og meget stor amerikansk undersøgelse vist, at de fleste nu finder deres partnere via datingsites og apps.

Indtil omkring 2010 fandt de fleste nye partnere via venner, på en bar eller på jobbet, men nu er det online, det gælder.


Alt andet lige er det jo også lettere, ligesom man potentielt set kommer bredere ud.

Så for både nybegynderen, der lige skal have et kærligt skub for at komme ind i legen, og for den erfarne online-dater, som har brug for at booste sin tilgang, er her en lille guide, der bygger på en række amerikanske sexperters erfaringer og undersøgelser.

Hvad er målet?
Find ud af, hvad du egentlig søger: Uanset om du er ude efter et hurtigt knald, en bolleven eller en fast kæreste og børn og hele molevitten, så burde din profil afspejle det. Så tonen og sproget skal passe til dit mål.

Men hvis vi ser bort fra deciderede sexdatingsider, er det alligevel tilrådeligt at pakke sexsøgninger en smule ind, idet især kvinder vil drukne i lumre henvendelser, hvis sex ligger for tydeligt i profilen.

‘Lad os se, hvor vi ender’, er alt rigeligt til at signalere, at man ikke vil giftes på første date.

Se også: Dating: Vi har svært ved at sige nej

Vis hvem du er
Hold dig ikke tilbage. Selvfølgelig skal du fremhæve de gode sider, men jo mere du viser af din personlighed, desto større sandsynlighed er der for, at andre forstår, hvad du står for, og hvilket slags forhold man kan forvente. Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød. For det kommer frem før eller siden - så helst før.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 27. jun. 2019 - kl. 22:45 Sådan får du den helt rigtige kæreste

Fokus
Vi vil alle sammen gerne have det der super-flatterende billede, som får flest muligt potentielle bejlere til at klikke. Og det er ikke nødvendigvis nogen dårlig ide, men det er også en vej med potentielle problemer.

For det kan ende med en instagramificering, hvor det bliver en lige lovlig photoshoppet version af dig selv, som kun handler om at score likes og ikke om, hvem du egentlig er. Så fald ikke for fristelsen til at fremvise, hvad du tror, andre kan lide. Tænk i stedet lidt mere på, hvad du vil have. Kommuniker, hvad du faktisk har brug for, så du kan finde en (eller flere), som du virkelig kan lide.

Se også: Seks grunde til at hade dating

Foto
Vælg et profilbillede, hvor du smiler ægte og ikke anstrengt, og hvor du tilter hovedet en anelse. Forskning viser, at netop de to ting giver et godt førstehåndsindtryk.

Og hvis du også vælger et gruppebillede i dit album, så sørg for, at du er i midten, og at alle ser ud til at have det fornøjeligt i dit selskab.

Drop jagten på det perfekte match
Det perfekte match findes ikke. Heller ikke på Tinder og netdating. Selv om du netop har mulighed for at filtrere alt ud fra dine behov, ønsker og forestillinger, så du får skabt en billede af den perfekte partner, er det en problematisk tilgang.

For enten ender du med at finde forskellige version af den samme type, som du knap nok kan kende fra hinanden, eller også løber du hurtigt tør for potentielle matches.

Vær åben i stedet, og udvid dine søgekriterier lidt til nogle, som måske ikke er din vanlige type. Måske opdager du, at du har en lidt bredere smag, end du troede.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 4. jan. 2019 - kl. 22:19 Sexologer på date: Mænd tror, vi er nymfomaner

Vær aktiv
Du kan ikke sidde på hænderne og forvente, at dates vælter ned i skødet på dig. Giv likes, swipe til højre, send første besked, og tag ansvaret for dit eget datingliv.

Jo mere du selv gør, desto større sandsynlighed er der for, at du bliver tilfreds med online-dating.

Drop scorereplikker
Scorereplikker hører til 00'rnes scoreguides skrevet af kække Pick Up Artists, som pushede en idé om, at hvis man bare fandt den helt rigtige, smarte, charmerende sjove, skarpe, blablabla-åbningsrepliksreplik, så var den halvvejs inde.

Det gælder hverken IRL, eller når du sender beskeder til potentielle partnere online. Det, der er vigtigere, er snarere, at du viser, at du har læst profilteksten (hvis der er en) eller rigtig set på personens foto. Det er fint, hvis du så også formulerer dig lidt vittigt - men hellere et ‘hej, du ser sød ud, har du lyst til at skrive?’ end slet ikke at skrive.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 12. aug. 2017 - kl. 23:29 Kærligheden kan ikke streames

Mavefornemmelse
Dette punkt ser ud til at modarbejde de andre i denne guide: Stol på din mavefornemmelse: For uanset hvor mange gode tips du får, kan du stadig ende med den helt forkerte. Så hvis der er mislyde, der får det til at skurre indeni, så følg dit instinkt og sig nej til daten.

Afsted på date
Den måske allervigtigste regel for online-dating er, at man skal smede, mens jernet er varmt. Er der god kontakt og en nogenlunde fornuftig connection, så aftal den der date. ASAP.

Alt for mange venter for lang tid. Det kan være dumt på flere måder. Man får opbygget et eller andet fantasibillede og måske endda aktiveret følelser for den anden, som så falder til jorden som en våd morgenavis i november, når man mødes.

Det værste, der kan ske ved at mødes hurtigt, er, at du spilder en time af dit liv på at tale med et fremmed menneske. Og det da er ikke så ringe endda.

Se også: Fem måder at slippe væk fra den kiksede date

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere