Få endeløse gentagelser med mange partnere - få endeløs variation med en

Det bedste råd om sex og kærlighed, du får i dag, kommer fra en klog gammel dame i et ældre interview

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Få gnisten tilbage i forholdet - og i sengen --

En gammel sangerinde forklarer, hvorfor det langvarige forhold er det bedste og sjoveste, og en seksualvejleder giver dig redskaberne til at få det.

Vi blæser deruda' i overhalingsbanen, hvor vi håber at finde det nye, det spændende og kicks og kinks, der kilder. Vi tror, at variation er en bastion mod den frygtede kedsomhed, og den variation finder man ikke hos sin faste partner, men med nye kærester.

Forkert, mener den canadiske singersongwriter-legende Joni Mitchell, der er 74 år gammel.

Et citat fra en interviewbog fra 2004 'Talk to Her' florerer flittigt på facebook i disse dage.

'Hvis du vil have endeløse gentagelser, så vælg mange partnere. Hvis du vil have endeløs variation, så vælg en.'

Overflade
Og hvad mener hun så med det?

Som individer har vi en overfladisk side og en dyb side, men vores kultur lægger især vægt på det overfladiske. Omgivet af et glittet, glat og overfladisk samfund udvikler vi vores overfladiske side mere, og vi bliver tiltrukket af bling, bulder og brag.

'Det afspejles i måden, vores kultur har skabt en romantik-afhængighed baseret på usikkerhed - en usikkerhed på, om man nu også er ægte forbundet med objektet for ens begær. Det er det kick, vi bliver hooked på,' sagde Mitchell for længe siden.

Og det mener hun kommer til udtryk, når vi hele tiden dater nye:

'Det, der sker, når du dater, er, at du kører alle dine bedste moves og fortæller alle dine bedste historier. Og på den måde kan du blive forelsket i dig selv igen og igen. Det kan man ikke gøre med sin langtidskæreste, fordi han kender al det gamle materiale allerede. I det langvarige parforhold dør ting, hvorpå det kommer fornyet tilbage, og den fælles proces gør kærligheden dybere. Det er dog hårdt arbejde, og folk løber væk ved første tegn på ballade.'

'You’re with this person, and suddenly you look like an asshole to them or they look like an asshole to you — it’s unpleasant, but if you can get through it you get closer and you learn a way of loving that’s different from the neurotic love enshrined in movies. It’s warmer and has more padding to it.'

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 14. jan. 2018 - kl. 23:48 Sådan er den gode kæreste

Hvordan holder man liv i det lange forhold
Vi tog fat i seksualvejleder og parterapeut Michael Loua, der i parantes bemærket har været sammen med sin hustru i flere årtier, for at høre, hvordan man kan forholde sig til dette i praksis:

- De fleste går ind i et forhold med en drøm om you & me, babe, forever! Et af problemerne er, at vi ikke har erfaringer at trække på. Vi ved ikke, hvordan man skal gøre det. Vi har kun set film og iagttaget andre, der styrer mere eller mindre dårligt. Så tror vi, at vi kan håndtere et samliv og tror, at vi skal klare udfordringerne selv. Big mistake! siger Loua.

Vi har ikke lært at være i konflikt i en kærlighedsrelation, og vi har ikke lært kunsten at forsones:

- De fleste steder i livet kan vi sige 'Fuck, jeg er skredet'. Det er der, som Joni Mitchell siger, mange, der gør, når det bliver for udfordrende at være i sig selv sammen med en anden. Sammen med ham eller hende, der lige nu er jordens største narrøv.

Sådan gør du
Ifølge Loua kræver det også del hår på skuldrene at stå model til kærestens vrede:

- Det kræver også mod selv at blive vred, for der kan være meget på spil. Adskillelse og truslen om ensomhed. Det er slet ikke let. Her kan det være en ide at øve sig ved at skændes om noget, som ikke er vigtigt eller personligt. For eksempel politik eller sport eller farven på væggene.

- Det hjælper desuden at forstå, at det ikke er spor let for den anden at blive vred og at udtrykke sin vrede. Hvis vi kan nå frem til, at den andens vrede ikke er et sadistisk forsøg på at hugge dig ned, men skyldes, at noget er svært, så kan vi bedre møde vreden uden at miste fodfæstet. Så kan vi kende den andens vrede og finde ud af, hvad der er så svært, siden det eksploderede. Så kan vi opdage den andens vanskelighed.

- Hvis vi selv har kvajet os, og det sker jo nogle gange, kan vi sige undskyld, eller vi kan finde ud af, om vreden hører hjemme et andet sted. Man kan jo have en dårlig dag eller være under pres andre steder.

Kys & kærlighed - 18. okt. 2016 - kl. 22:08 Læserne: Sådan er den gode kæreste

Vrede
Den følelsesmæssige reaktion på krænkelse er vrede, ifølge Michael Loua:

- Når vi indser, hvor den anden har følt sig krænket, lærer vi den anden - og os selv - bedre at kende, og så kommer vi videre. Så kommer vi, som Joni Mitchell siger, tættere på den anden og lærer en anden form for kærlighed end den flygtige, som vi ser på film.

I de fleste konflikter om holdninger eller handlinger kan konflikten og den efterfølgende forsoning, dvs. mødet med sig selv sammen med den anden, lykkes, og så kommer vi til en anden form for kærlighed end den flygtige.

- Så får vi, med Joni Mitchells ord, uendelig variation, fordi vi hele tiden ændrer os. Det gør kæresten, sjovt nok, også, og i et langt samliv, ændrer vi os rigtigt mange gange ud fra de udfordringer, som livet giver os i forbindelse med børn, familie, arbejde, sygdom og reducerede funktioner pga. stigende alder.

Nysgerrige
Michael Loua fortæller, at nysgerrighed er fundamental for det langvarige forhold:

- Vi skal blive ved med at være nysgerrige, og vi skal spørge og undersøge hvordan livet er for hinanden. Selv en røvsyg dag på kontoret bliver interessant, hvis vi undersøger, hvordan den var røvsyg. Det handler ikke om chefen eller kollegerne eller kontoret, men at høre om, hvordan din kæreste har det. Det er det, vi skal finde ud af. Så bliver vi hele tiden klogere om hinanden, og kæresten føler sig set, og så bliver vi spændende for hinanden, og så kommer kærligheden.

- Du er en god kæreste, når du husker at spørge, hvordan det er gået i dag. Du bliver en god partner, når du stiller det vigtigste spørgsmål og siger, 'hvordan var det fint nok' eller 'hvordan var det ad h til' og så bare flapper lyttelapperne ud. Inden i er vi jo stadig de dejlige mennesker, vi blev forelskede i. Hvis kæresten med tiden er blevet til en drage eller en stodder, så har du selv en stor del af ansvaret.

Se også: 12 tegn på din kæreste er den rigtige

Styrker
Hvordan har I gjort i jeres forhold?
-
Min ægtefælle og jeg er nogle gamle knaster. Om lidt har vi 30 års bryllupsdag, og vi kan stadig holde hinanden ud. Vores styrke går tilbage til nogle vigtige beslutninger, som vi tog tidligt i forholdet. Jeg smed, billedligt talt, nøglen til nødudgangen ud på havets dybeste sted. Det var ikke længere en bagdør, hvor jeg kunne luske ud, som jeg havde gjort tidligere, og som jeg havde set andre gøre. Der var ingen smutveje. Der var kun én vej, og det var igennem konflikterne og alt det svære.

- Min kone sagde, at vi ikke ville gå fra hinanden uden at have opsøgt professionelt hjælp. Det har vi benyttet os af nogle gange, hvor vi har fået nogle vigtige redskaber til at håndtere konflikter, uoverensstemmelser og forskellighed.

- Vores beslutninger har tvunget os til at blive ved og at stå gennem konflikterne, og det har givet os glæden ved at opdage, hvad der er på den anden side: Forsoning, indsigt, respekt og meget mere kærlighed, siger seksualrådgiver Michael Loua, der blogger om sex- og samliv på lystentillysten.dk.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen