Annonce:
Annonce:

Fem grunde til, at du ikke er kommet over din eks

Måske var hun virkelig dit livs kærlighed, måske var det blot en kortvarig, men emotionelt eksplosiv relation - uanset hvad hænger du stadig fast i en eks - the one that got away

Sexologen laver eks-eksorcisme.
Annonce:
Følg Sex & Samliv

-- Over artiklen relateret Sexpert.tv fra arkivet: Kom over din eks - nu! --

Helingsprocessen efter et brud kan være lang og smertefuld, og for nogle er det, som om det aldrig hører op, mens det for andre blot tager nogle uger.

Vi har skrevet om mindst to forskellige studier, der samlet set peger på en kæmpe forskel på, hvor lang tid det tager at komme over et brud.

Det ene viste, at de fleste i gennemsnit er klar efter blot 11 uger, mens den anden undersøgelse pegede på 18 måneder.

Med andre ord: Det er individuelt. Og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvor længe det brudte forhold varede.

Men der er ting, som gør, at hjertesorgen varer ved, ligesom der er noget, man kan gøre for at begrænse den, fremgår det af psychologytoday.com.

Annonce:

Katastrofetanker
Det handler om, at du framer og altid tænker på en smertefuld oplevelse eller situation som den værst tænkelige, som en katastrofe - hvilket forværrer de ubehagelige følelser og smerter omkring det.

Dine tanker kører i ring, du føler dig hjælpeløs og er pessimistisk, og det ses ofte hos personer med kroniske smerter og depression. En skilsmisse kan føre dig ind i en ond cirkel, hvor du overbeviser dig selv om, at savnet aldrig vil høre op, eller at din eks virkelig var den eneste ene, så du gør det endnu værre for dig selv.

Løsningen er sværere end den lyder: Tænk ikke kun på det værst tænkelige, fokuser også på andre mere realistiske muligheder.

Sådan får du din eks tilbage

Ruminerer
Du tænker konstant på din eks, på hvad der gik galt, på hvad du skulle have gjort, på hvad hun sagde, og hvad han mente, på hvor I kunne have handlet anderledes, du tygger drøv på din eks og masserer nederlaget ind med tanker, hvor dum du har været. Du tænker ‘hvis bare jeg havde…’ ville det ikke være sket.

Annonce:

Til sidst har denne ruminering skabt en version af forholdet og bruddet, som ikke stemmer overens med virkeligheden, hvilket betyder, at du heller ikke lærer noget af bruddet.

Løsningen er sværere end den lyder: Minimer antallet ‘hvis bare…’

Manglende accept
En helt klassisk grund til, at du ikke er kommet over din eks, er simpelthen, at du har erkendt, at det er slut. Men for at komme videre bliver man nødt til at give slip.

Problemet er, at du stadig håber på en genforening, som den har taget sig ud i en utallige kærlighedsfilm, -serier og bøger. Du ved, den slags, hvor parret gennemgår en del brud og prøvelser, før de slut alligevel tager hinanden i enden…

Så længe du stadig håber på, at I kan finde sammen igen, vil du pine dig selv og ikke lukke dig op for andre nye og spændende muligheder.

Løsningen er næsten lige så let, som den lyder: Klip forbindelserne til eksen ved at unfriende på diverse sociale medier og i øvrigt afstå fra unødig kommunikation.

Det lærte vi af vores skilsmisse

Annonce:

Mister dig selv
Har man været i en dyb og tæt relation i mange år, hvor jeres liv og tanker føles sammenfilterede, kan man opleve en identitetskrise efter bruddet. Du bliver usikker på dig selv. Du tænker: ‘Hvem er jeg egentlig?’ Og du har færre svar på spørgsmålet, end du havde i begyndelse af forholdet, hvor verden i stedet udvidede sig.

Løsningen er så lige så svær som den lyder: Find på nye aktiviteter (eller gamle fra før forholdets begyndelse), der genskaber din jeg-følelse, din identitet, dit selvværd. Det er nu, du kan blive den person, du drømmer om at være.

Selektiv hørelse
Et afgørende led i healingsprocessen efter bruddet er at bruge sit netværk af venner og familie. Nogle du kan græde ud hos, lukke vand ud af ørerne hos, nogle der lytter og trøster.

På et tidspunkt begynder de måske at fortælle dig sandheder, du helst ikke vil høre: At du selv er skyld i miseren, at din eks også var en bitch/stodder. Alt muligt pinefuldt. Men du skal lytte, selv om det gør ondt, for ellers sidder du fast i forkerte og smertelige versioner af virkeligheden, ligesom du heller ikke lærer noget, hvis du lukker af.

Annonce:

Løsningen er, at du lytter til familie og venner, der gerne vil hjælpe.

Seks skridt mod et godt sexliv efter skilsmissen

Strategier
De fleste overlever et knust hjerte, men de gør det sjældent uden ar på sjælen.

Ikke desto mindre kommer vi videre - men hvordan?

Det har et par psykologer set nærmere på. De tester tre forskellige strategier, vi typisk bruger, når vi gennemgår et brud.

Fokus på de negative ting i forholdet - ved at gentænke forholdet i et negativt lys og ikke mindst ved at fokusere på ekspartnerens dårlige sider (for klæbende, for gammel, for tyk etc.), kan man reducere sine kærlige følelser og derved få det bedre.

Desværre kan denne metode fastholde en i negative følelser, hvilket kan gøre, at man får det endnu mere elendigt. I hvert fald på den korte bane. På den lange baner kan det negative fokus være effektivt.

Annonce:

Acceptere følelserne - en anden måde at tackle et knust hjerte på er at lære at acceptere den uundgåelige sorg. Det indebærer blandt andet, at man erkender, at man stadig elsker sin eks - og at man tillader sig selv de følelser.

Distraktion - for mange er den nemmeste måde at bearbejde et brud på simpelthen at kaste sig over aktiviteter, der fylder deres dag. Det kan være at arbejde mere, finde en ny hobby, binge watche netflix - hvad som helst, der forhindrer folk i at ruminere og pille i såret. Det virker på den korte baner og kan være med til holde smerten på afstand, så man kan komme videre med sit liv.

Efter diverse forsøg med en række personer, der var havde oplevet en skilsmisse, fandt forskerne frem til følgende:

Den negative fokus var særlig velegnet til at formindske de kærlige følelser, omend folk fik det værre for en stund. Ikke desto mindre var det den strategi, som flest deltagere bruger.

De andre teknikker var ikke så effektive. Strategien med at acceptere følelserne ændrede ikke de kærlige følelser, og deltagerne var skeptiske over værdien af den metode.

Distraktionsstrategien så ud til at hjælpe med at tackle sorgen, men ikke på at mindske de kærlige følelser for eksen - og på langt sigt var den ineffektiv, nok fordi den handler mere om at undgå negative følelse, snarere end at lære at leve med dem.

Forskerne konkluderer, at fokus på de dårlige sider af forholdet og ekskæresten ser ud til at være den mest effektive metode til at holde op med at elske eksen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
LIGE NU
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: