Fem små tegn på, der er noget galt i dit forhold

Det er nu, du skal tage de små problemer i opløbet

Bliv en bedre kæreste med disse tips.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan er den gode kæreste --

Det går da forrygende, ikk? Altså, solen skinner, og ferien strækker sig ud, og du hygger dig med kæresten, så alt er bare tip-top?

Eller er der små irritationsmomenter, der bobler på, subtile tegn på, at noget halter, at dit parforhold faktisk ikke kører på skinner. Du har ignoreret dem hele året, fejet dem ind under det berømte gulvtæppe, andre har du slugt som kameler.

Og nu er sommeren her, og så det er nu, du skal stille skarpt på din relation, før de små tegn bliver til virkelig problemer, hvor du føler dig fanget, irriteret, fragmenteret, og ALT bliver din kærestes skyld.

Frygt ej, for ifølge den amerikanske forfatter og coach John Kim, der kalder sig The Angry Therapist, kan man bruge disse krisesignaler konstruktivt. De kan vise, hvor du og din kæreste skal arbejde med forholdet, hvor I kan udvikle jer og hvor I kan forbinde jer igen.

Dårlig kommunikation
Hverdagen tager hurtigt over i et fast forhold. Samtaler handler om logistik, planlægning, arbejdet, familien - alt andet end jer to. I glemmer at tage fortælle hinanden, hvordan I egentligt har det. Hvad der bekymrer, hvad der stresser og gør dig ked og hvad der gør dig glad - især i forhold til jeres parforhold.

Hvad er det, han gør og siger, som får dig til at føle dig som en kvinde med stort Q, hvordan kan gør underværker i sengen og køkkenet, hvilke ting som gør dig trist og tvær?

Udover sex er samtaler om følelser den bedste lim i et forhold. Det skaber samhørighed, at I begge to åbner op for posen og deler ud.

Se også: Test dit forhold: Skal I skilles - eller går det super godt?

Store samtaler
Men man kan tale om andet og mere end følelser og kærlighed. Der er Livets Store Spørgsmål. Det grundliggende, det eksistentielle, Livet, Døden, Universet, hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen og all that jazz.

Alle samtaler kan ikke handler om den bævende Angst, den dybe Indsigt, men nu og da er det givende, at I rejser blikket, åbner perspektivet for store Nysgerrighed.

Netop fordi vi som par stadig udvikler os individuelt, kan den slags samtaler give jer begge mulighed for at lære hinanden at kende, hvor I er nu, ikke kun hvem I var, da I mødte hinanden.

Berøring
De små kærtegn, det store kram, det lille klem, hånden på kinden, kysset. Forsvinder hverdagens berøringer er der fare på færde. De små doser oxytocin, som udløses, den lille, men betydningsfulde omtanke og kærlighed, der ligger gemt i hvert et kærtegn, er af afgørende betydning. Udem dem spiller forholdet falsk, og selv den bedste autotune kan ikke få det til at klinge rent.

Da I mødtes, var I all over hinanden, du badede i hans begær efter dig, hans faste greb, hans blide fingre, hans duft og hud, I synkroniserede jeres kropslige kærlighed med kontante berøringer.

Så sneg hverdagen sig ind, og efterhånden handler kærtegn kun om sex. Men berøring forbinder jer, nærer jer, gør jer trygge.

Og det gælder begge veje, for mænd har også behov for blide berøringer, en fodmassage, krads på ryggen, nussen og puslen. Du siger også noget dine hænder, du viser omsorg. Kærlighed er mere end ord. Husk vi er stadig bare veludviklede aber.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 23. sep. 2017 - kl. 14:36 Fix dit forhold: Seks ting du kan gøre allerede i aften

Fravær
Vi har alle behov for at trække os ind i vores egen lille hule, især når stressen presser sig på. Men det er et faresignal, hvis du eller din partner sjældent helt er nærværende.

Det kan være svært at erkende sit eget fravær, mens kærestens er tydeligt. Det er ikke nødvendigvis et fravalg af dig, af jeres forhold, selvom det føles sådan. Krise, stress, sorg kan ligge bag. Det er så her, kommunikation er vigtig, vel at mærke uden konfrontation.

Spørg ind til din kærestes tanker, hvad der sker i ham, hvilke tanker han har, hvorfor virker han fraværende.

Måske er han ikke klar over, han har mistet sit nærvær. Måske er han glad for, at du viser omsorg ved at italesætte det.

Kys & kærlighed - 17. apr. 2016 - kl. 20:03 Her er de største trusler mod dit parforhold

Øjenkontakt
Når man holder op med at se hinanden i øjnene, ved man, der er noget galt. Man vil undgå hinanden, man vil skjule sig, eller man vil ikke anerkende den anden. I hvert fald dækker den manglende øjenkontakt over ting som vrede, frustration, følelser af svigt.

Hvis I ikke gør noget ved det, vil I til sidst slet ikke se hinanden mere.

Øjenkontakt er vejen til empati og samhørighed, tillid. Overgivelse og tilgivelse.

Det er ikke nødvendigvis hårdt arbejde, men et parforhold kræver, at man gør en indsats. Det kører ikke friktionsfrit. Der vil selvfølgelig være dårlige dage, men hvis det føles, som om hver dag rummer konflikter, nye og gamle, hvis parforholdet grundliggende føles som et marathon af vrede, ambivalens, utryghed, skal det italesættes. Ellers bliver det værre.

Alt i alt er disse tegn på, at der kan være noget galt i jeres relation. Og så er det nu, du skal reagere og tænke: Hvad er din skyld, hvad kan du selv gøre, tag hånd om dit eget shit. Det kan være nok til at få jer tilbage på sporet. Og så er det tid til en samtale med kæreste, som du tager i kærlighed. Hvis du ikke kan det, er det i sig selv tegn på, at noget er galt.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen