Fem tegn på at du skal prøve en gang til med eks-kæresten

Og syv tegn på, at du IKKE skal give eks'en en chance til

SEXPERT-TV CLASSIC: Derfor skal du blive/derfor skal du skride

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Tænk dig om, før du skrider --

Det kan da godt være, at de der tumultariske og stormombruste rutchebaneforhold virker romantiske - de store følelser, hadet, kærligheden, det dramatiske brud og den passionerede finden sammen igen.

Men sandheden er jo, at dramaet i on/off forhold er opslidende og udmattende (også for venner og familie).

Et studie med 545 kvinder og mænd i forhold viser f.eks., at personer i et on-off-forhold oftere har psykologiske problemer som stress, bekymringer, depression og angst. Også når man kontrollerede for tidligere psykiske problemer. Typisk kommunikerer parrene dårligt og følelserne af forpligtende samhørighed er færre.

Dog kan brud i nogle forhold føre til, at parret indser, hvad de egentlig havde af gode ting, arbejder med deres problemer og således indgår i et stærkere forhold.

Altså er der god grund til at tage tyren ved hornene og en gang for alle sige til sig selv: Aldrig mere. Eller: Én gang til.

Se også: Elskede, jeg hader dig!

Lad være
Den britisk terapuet Tracey Cox giver en række bud på, hvornår du skal give forholdet en sidste chance, og hvornår nok er nok.

  • Hvis dine motiver for at gå tilbage handler om, at I har et hus sammen, at dine børn fortjener en far, at du føler, du har brugt så meget tid på forholdet, at det vil være spild, hvis I ikke prøver det igen, at du ikke kan klare dig selv økonomisk, at du føler dig forpligtet, eller at det bare er lettere, er det en rigtigt dårlig ide at give forholdet en tur til.
  • Det er også dumt at tage endnu en runde, hvis din partner eller du virkelig ikke vil tale om, hvad der egentligt gik galt mellem jer. Tror I, at det er nok bare at være sammen igen og fortælle hinanden, hvor slemt det var at være alene, er I dømt til at begå de samme fejl igen.
  • Det er også et sigende tegn, hvis du ved, at dine venner og familie vil vånde sig, når du siger, I er kæreste igen.
  • Hvis du eller din partner finder sammen som følge af selvmordstrusler og trusler om overgreb, er forholdet fordømt: Kærligheden findes ikke for enden af et pistolløb.
  • Er du eller din partner lige blevet forladt af en anden, er der stor stor sandsynlighed for, at I bare er ude efter sex og/eller tryghed.
  • Har I meget forskellige personligheder - den ene er eventyrlysten og oplevelseshungrende, den anden elsker tryghed og rutiner, den ene har stor sexlyst, den anden lav. Det kan der ikke laves om på.
  • Kan du ikke tilgive din partner for, hvad vedkommende måtte have såret dig med (og omvendt), giver det ikke mening at forsøge igen.

Se også: Test: Passer I sammen?

Sikre dig
Her er, hvad du skal sørge dig, hvis du giver det een chance mere:

  • Du er helt sikker på, at du ikke har idealiseret jeres forhold. Var det virkelig så fantastisk? Husk, at vi har det med at glemme det grimme og huske det dejlige.
  • Er du ikke bare ensom og har endnu ikke mødt en anden?
  • Er du helt overbevist om, at I kan ordne jeres problemer? For det skal de, ellers ender I samme sted igen.
  • Gik I fra hinanden, fordi I bukkede under for virkeligheds stressfaktorer med udfordringer med job og store familiekriser, kan det være muligt at finde sammen igen, hvis de ting er taget hånd om. Også selve stresshåndteringen, for der vil komme stress igen.
  • Er du sikker på, at den afgørende tillid kan bygges op igen? For hver gang en af jer siger ‘nu er det slut!’, bliver den anden voldsomt såret og oplever tillidsbrud. Den tillid skal genopbygges, ellers går det helt sikkert galt igen.

Tracey Cox foreslår, at du i stedet for at satse hele butikken igen, laver en testperiode, hvor du f.eks. sætter jer i situationer, der tidligere gav anledning til de afgørende konflikter a la: Var han sygeligt jaloux, så tag ham med til fest, hvor du flirter lidt med andre.

I prøveperioden ser du på, om I holder, hvad I lover i forhold til at ændre adfærd og mønstre.

Når perioden er overstået, gør I status: Er I lykkelige, går I all in, er I miserable og utilfredse, er det slut for altid.

Kys & kærlighed - 20. feb. 2017 - kl. 21:25 Dette øger risikoen for skilsmisse

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere