Flere unge åbne overfor åbne forhold

Åbne forhold bliver i stigende grad set som en mulighed

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Langt det meste sexforskning foregår desværre i USA og gerne med collegestuderende, hvilket alt andet lige kan give et skævt billede i forhold til, hvordan tingene forholder sig i andre lande, fx herhjemme. Nu har et befolkningsrepræsentativt studie fra Canada, som kulturelt er en smule mere på linje med Nordeuropa, undersøgt synet på åbne forhold.

2003 repræsentativt udvalgte voksne canadiere blev spurgt om erfaringer med og holdninger til åbne forhold.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 29. apr. 2018 - kl. 00:23 Danske eksperter: Derfor har non-monogame bedre sex

Fire procent af alle i forhold var i et åbent forhold, og hele 20 procent af samtlige adspurgte rapporterede, at de havde været det, mens 12 procent - hver ottende - så det åbne forhold som det ideelle.

Mænd var mere tilbøjelige til at have det åbne forhold som ideal, ligesom de oftere havde prøvet det.

Generelt var de unge deltagere i studiet mere positive overfor åbne forhold end ældre, og det gjaldt både med hensyn til selv at være i et og til at se det som den bedste forholdsløsning.

Der kunne ikke spores mærkbare forskelle med hensyn til, i hvilken type forhold, folk er mest tilfredse med samlivet. Det vigtigste her var, at der var overensstemmelse mellem det forhold, man faktisk er i, og det forhold man helst vil indgå i.

Forskerne konstaterer, at det åbne forhold i stigende grad ser ud til at være en gængs og vigtig forholdstype.

Se også: Mille lever i åbent forhold: Jeg er gift med Gerhard og kæreste med Andreas

Danske forhold
Vi tog fat i Naomi Hagelberg, adfærdsbiolog og indehaver af nonmonogami.dk samt admininstrator af en Facebook-gruppe for polyamorøse.

Hun oplever, at de unge i større grad end de ældre er nysgerrige på at undersøge og nedbryde de sociale konstruktioner, vi har for samfundet og dermed også for intime relationer:

- Derfor er der flere unge, der ikke per automatik vælger monogamiet som deres default parforholdskonstellation, siger Hagelberg.

- Årsagen til de unges nysgerrighed og åbenhed for andre konstellationer end monogami kan være, at internettet og dermed den høje tilgængelighed af viden er en større del af deres dagligdag, end den har været for de ældre generationer, der har været afhængige af bøger, tv og foredrag.

Hagelberg mener, at de unge dermed får viden om flere alternative muligheder til monogami end den ældre generation har fået - de unge præges mere forskelligartet, end de ældre er blevet.

Graf over kønsfordeling i den åbne gruppe Polyamori i Danmark i dag. Det skal dog noteres, at alle medlemmer ikke nødvendigvis er polyamorøse. Nogle er bare nysgerrige, og grafen afspejler heller ikke Danmarks befolkning, da de forskellige aldersgrupper ikke bruger Facebook i samme grad. Fig: Polyamori i Danmark.
Graf over kønsfordeling i den åbne gruppe Polyamori i Danmark i dag. Det skal dog noteres, at alle medlemmer ikke nødvendigvis er polyamorøse. Nogle er bare nysgerrige, og grafen afspejler heller ikke Danmarks befolkning, da de forskellige aldersgrupper ikke bruger Facebook i samme grad. Fig: Polyamori i Danmark.
 

Kedsomhed
- Min personlige oplevelse med den ældre generation er, at der er flere mænd end kvinder, der finder tanken om åbne forhold interessant, men der er flere kvinder end mænd, der initierer et åbent forhold. Især i allerede etablerede parforhold.

- Det svarer meget godt overens med, at det oftere er kvinder end mænd, der keder sig seksuelt i langvarige forhold og derfor ønsker noget variation.

Naomi Hagelberg har begrænset erfaring med de unges datingmarked og langvarige forhold:

- Men umiddelbart lader det til, at interessen for og initieringen af det åbne forhold er ligeligt fordelt imellem kønnene. Denne ligestilling hos de unge kan også skyldes, at mange af dem ikke følger den binære opfattelse af køn og dermed kan deres tilgang til intime relationer ikke fordeles på mand og kvinde, da de har så mange andre køn end blot to.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere