Scene 1: Mand er liderlig. Mand prøver at få sex af kvinde. Kvinde er ikke liderlig. Kvinde siger nej. Mand føler sig afvist og bliver ked og sur. Kvinden føler sig presset og bliver sur. Ond cirkel opstår.

Du kender den scene så vel, og du synes måske endda, at du forstår mekanismerne. Men hvis du nu skifter ordet sex ud med omsorg, sker der noget helt andet i scenen.

Scene 2: Mand har brug for omsorg. Mand prøver at få omsorg af kvinde. Kvinde er ikke i det humør. Kvinde siger nej. Mand føler sig afvist og bliver ked og sur. Kvinden føler sig presset og bliver sur. Ond cirkel opstår.

For ifølge psykologen Frej Prahl kan sex føles som en stor bekræftelse. Ja, en slags omsorg. Når manden har brug for bekræftelse, kommer det ofte til udtryk som 'jeg vil gerne have sex med dig.' Og når og hvis hun så siger nej, opfatter han det som et afslag på hele hans eksistens. Og derfor er det ikke bare et nej til sex. 

Hvis både mænd og kvinder blev mere bevidst om dette og handlede derefter, kunne en del konflikter afværges:

- For mange mænd er sex et udpræget kærlighedssprog. At du har sex med mig er det samme som at sige, at du gerne vil føre mine gener videre. At jeg skal overleve. Når du afviser mig seksuelt er det altså det samme som at sige: 'Dine gener fortjener ikke at overleve.'  Det ville kvinder have godt af at vide, så længe det ikke bliver til et ikke-nydelsesfuldt pres om at give ham sex.

- Og han skal netop lære at bede om andre former for bekræftelse: Massage, kys, at hun kigger på ham, som om hun vil æde ham. Alt det har han da brug for. Men mænd har virkelig svært ved at bede om den form for omsorg. Det er på en måde ikke en del af den maskuline selvforståelse.

Ifølge Prahl er det er også vigtigt at adskille kærlighedssproget sex med sit fysiologiske behov for sex.

- Der er ihvertfald noget paradoksalt i, at man vil vise sin kærlighed igennem sex, hvis ens partner ikke har lyst til det.

Sex & samliv Guide til efterspil: Forspillet begynder ved seneste orgasme

Behov
Psykologen mener, at det altid er godt at kunne udtrykke behov for omsorg og bekræftelse - altså der hvor et sådant behov virkelig er til stede:

- Og det er ofte også meget værdifuldt for kvinden at mærke, at manden faktisk har brug for omsorgen. Risikoen ved udtrykket er, at kvinden ikke kan eller vil give omsorgen - at hun kan komme til at se hans omsorgsbehov som et udtryk for svaghed. Igen er det vigtigt at komme om bagved - altså f.eks. hun er måske bange for hans 'svaghed,' fordi hun måske frygter derved at miste hans omsorg, som hun forbinder med hans styrke.

Prahl illustrerer med et klassisk eksempel med manden, der føler sig presset på jobbet og måske også presset af konen. Han føler ikke helt, at han slår til - og reagerer ved at trække sig, bliver små-irriteret og indadvendt. Hvis han havde mulighed for en dybere indre kontakt  og kunne udtrykke, at han måske følte sig presset, var ked af det, var bange for ikke at slå til - og behøvede/trængte til hendes omsorg - ville det jo potentielt kunne være meget åbnende ind i forholdet, forklarer Frej Prahl.

- Afviser kvinden ham så der, fx med at det gider hun ikke høre på, ja, så er det risikabelt for selve forholdet. Hvorfor mange mænd netop så undgår dette. Men måske er det en nødvendig risiko at løbe.

Kys & kærlighed Derfor er din kæreste utro - lige nu

Sårbar
Det afhænger også af, hvordan manden viser sin sårbarhed, ifølge Prahl:

- Hvis han bliver ét stort offer, hvor han udstråler eller siger, at han kun kan løse sine problemer med kvindens hjælp, kan det godt virke frastødende på nogle kvinder. Altså fremstår sårbarheden ynkelig eller appellerende?

- Nogle kvinder fortæller mig, at det kan virke vældigt appellerende, hvis en mand, som ellers ikke viser sin sårbarhed, endelig giver udtryk for, at han måske ikke har det så godt.

Psykologen Frej Prahl har for nylig udgivet bogen 'Lyst - sex i parforholdet - fra pligt til lyst.'

Kys & kærlighed Porno og parforhold: Sådan hænger det sammen

Kvinder
Mænd ser kvinders behov for omsorg som invitationer, mener Frej Prahl:

- Som invitationer til at beskytte hende, hvor manden som får lov at være beskytter. Men hvis kvinden skal gå i beskytter-rollen og drage omsorg for manden, kan hun frygte, at hun mister mandens beskyttelse.

- I forhold til drenge er det jo noget andet. Hvis drengen beklager sig til moderen, trigger det umiddelbart hendes omsorgsrespons. Der aktiverer hendes instinkt til at beskytte. Men når moderens mand beklager sig til hende, kan det aktivere hendes frygt for at miste beskyttelsen.