Så har du scoret, I skal knalde, og det lykkes jer at fumle kondomet på.
Alt er såre godt.
Indtil du opdager, af han har snydt og taget kondomet af undervejs - uden at spørge dig om lov.
Det kaldes stealthing og er åbenbart så stort et problem i USA, at en ph.d-studerende har skrevet studie om det i et juridisk tidsskrift.
Her kalder Yale-studenten stealthing for næsten-voldtægt, idet de udsatte kvinder føler sig udsatte for et overgreb, når samtykke-sex transformeres til ikke-samtykkende sex.
Alexandra Brodsky belyser, hvilke juridiske muligheder offeret har i forhold til at lægge sag an og få erstatning.
- Et af mine mål med artiklen og en af grundene til at jeg foreslår en ny vedtægt, er at skabe en diskurs, så folk kan tale om denne ret udbredte oplevelse, der alt for ofte negligeres som 'dårlig sex' i stedet for 'vold,' udtaler Brodsky til Huffington Post.
Brodsky arbejder på et krisecenter for voldtægtsofre, hvor hun bemærkede, at hun fik flere og flere henvendelser om stealthing, ligesom hun selv har oplevet det med en ekskæreste:
- Historierne begynder på samme måde: 'Jeg ved ikke om det er voldtægt, men...' De føler sig udsatte for overgreb, men har ikke ordene til at forklare det.
Og hvorfor er det så et overgreb? Fordi kvinderne kan blive smittet med diverse kønssygdomme og blive gravide.
Har du oplevet stealthing? Har du selv taget kondomet af uden din partner vidste det, eller har din partner taget af uden din viden?
Mænd dropper kondomet, når damen er lækker
Så er det her: Feministkondomet
Svenskere til NASA: Tag kondomer med i rummet