Forskerchok: Mandens seksualitet er mere end stiv pik og håret tilbage

Ny undersøgelse viser, at billedet af mandens lyst er blevet mere nuanceret

Mandecoach: Sådan er myten om mandens konstante liderlighed.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Mænd har ikke altid lyst til sex --

Det meste sexforskning handler om kvinder og deres udfordringer, og det betyder blandt andet, at vores viden om den mandlige seksualitet et stykke hen ad vejen handler en hel del om biologi og mekanik (kommer den ikke op at stå, hvilken fysisk årsag har det så) og ikke så meget om de psykosociale faktorer, der også påvirker manden som seksuelt væsen.

Heldigvis har der dog de senere år været grøde i forskningen, hvilket et helt nyt studie er et godt eksempel på.

Undersøgelsen ‘Male Sexual Desire: An Overview of Biological, Psychological, Sexual, Relational, and Cultural Factors Influencing Desire’ i det videnskabelige tidsskrift ‘Sexual Medicine Reviews’ viser, at man er ved at få øjnene op for, at mandens lyst ikke kun er et spørgsmål om testosteron og stiv pik.

De italienske forskere har gennemtrawlet i alt 169 tidligere studier om mandens libido og de relaterede biopsykosociale faktorer.

Faktorer
Ganske som forventet var der kun få undersøgelser, som fokuserede på mere end én faktor med indflydelse på mandens sexlyst. De fleste studier handlede om mænd med manglende sexlyst og de eventuelle biologiske faktorer forbundet med det. Men som forskerne påpeger, er det sjældent nok til at beskrive det fulde billede:

Der er psykologiske faktorer som personlighed, angst og depression samt relationelle faktorer som følelser, tiltrækning, konflikter og kommunikation, der er med til at udvikle, mindske eller styrke mandens libido.

Derudover er manden også influeret af kulturelle faktorer såsom normer omkring kønsroller, maskulinitet, seksuelle scripts - fx at en mand har altid lyst og manden tager initiativ til sex.

Se også: Forskerchok mythbuster mandens seksualitet: Ja, mænd har også følelser med i sengen

Modeller
Studiet gennemgår diverse modeller af mænd og kvinders seksualitet, som forsøger at finde ud af, hvordan seksuelle stimuli og lyst/begær spiller sammen med seksuel ophidselse og adfærd.

Nogle forskere har entydigt arbejdet med mandens manglende sexlyst og sat lighedstegn med erektionsproblemer - og med testosteron og Viagra som behandling - og derved set bort fra eventuelle psykologiske udfordringer.

Mange studier påviser, at mænd generelt melder om højere sexlyst end kvinder, oftere tænker på sex, samt angiver, at de vil have sex hyppigere end kvinder. Men disse undersøgelser hviler ofte på, hvad mændene selv melder. Det kan betyde, at herrerne ligger under for kulturelle normer, der netop dikterer stor lyst - ligesom kvinder kan underbedømme deres sexdrive for at tilsvarende leve op til kulturelle normer.

Ikke desto mindre mener evolutionsspykologer, at mænd har et større sexdrive, fordi de er gearede til at sprede gener, mens nogle antropologer og socialkonstruktionister hævder, at forskellene er kulturelt betingede.

Forskerne bag gennemgangen ser en udvikling i studierne, som viser, at flere og flere anerkender, at både mandens og kvindens seksualitet skal ses i et bredere, mere holistisk perspektiv, og at forskellene er mindre end lighederne. Der er større variation mænd og mænd imellem end mellem mænd og kvinder.

Se også: Mandens seksualitet bliver også skammet ud

Biologi
Nu er det ikke sådan, at forskerne bag det nye studie ikke anerkender de biologiske faktorer: Testosteron er en vigtig motor for mandens sexlyst. Men også prolaktin, som udløses med orgasmen, påvirker lysten - negativt.

Samhørighedshormonet oxytocin spiller ligeledes en rolle, og derfor efterspørges mere forskning i, hvordan mandens hormonspejl hænger sammen med de psykologiske og relationelle faktorer. Og selvfølgelig påvirker antidepressiv medicin, overvægt, hjertekarsygdomme, cancer, diabetes etc manden libido i negativ retning.

Psykologi
Depression og angst har i studier vist sig at give måde mere og mindre sexlyst, især det sidste. Og skam, vrede og tristhed er også vigtige markører for lavere sexlyst. Desuden er lav libido sat sammen med mangel på positive følelser, ligesom kognitive udfordringer som præstationsangst korrelerer med dalende liderlighed.

Ligesom hos kvinder hænger selvværd og kropsbillede også sammen med mindre sexlyst, omend få studier har set nærmere på det.

Tilknytningsstil spiller en rolle. Mænd med meget utryg tilknytningsstil melder om større sexlyst i et forsøg på at få følelsesmæssig intimitet, og man har fundet ud af, at mænd, der er impotente eller kommer for hurtigt, også har mindre sexlyst.

Generelt er det ofte uklart, hvilken vej kausaliteten kører i de ovennævnte sammenhænge, men mon ikke det går begge veje.

Foto: Shutterstock Sexperterne - 30. okt. 2017 - kl. 21:49 Mandens seksualitet er meget mere end pikken

Parforhold
I forhold til kvinden har man som udgangspunkt antaget, at parforholdet har betydning for hendes sexlyst, men det er først for nylig, at man også tænker sådan med hensyn til mænd - også selv om det ser ud til, at hans sexlyst ikke falder nævneværdigt over tid, hvilket som bekendt skaber diskrepans, for mange kvinder melder om faldende lyst i det langvarige forhold.

Studier påviser, at følelsen af at blive begæret, nye overraskende, frække ting og intim kommunikation giver manden sexlyst, mens afvisninger, manglende følelsesmæssig samhørighed, stress, parkonflikter og dårligt helbred mindsker lysten.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 31. mar. 2018 - kl. 20:21 Her er mandens tre største sexbekymringer

Kultur
Visse kulturelle normer kan påvirke lysten negativt. Den store fokus på erektion medfører ekstra dårlige oplevelser, når erektionen svigter, hvilket giver mindre lyst. Diskursen omkring mandens seksualitet er så at sige erektionsfikseret og ikke nydelses- og lystsorienteret.

Og mindre lyst kan i sig selv generere endnu mindre lyst, fordi det ses som umandigt at ikke have lyst.

Kulturelt afledte bekymringstanker omkring erektion og udløsning, om den seksuelle præstation i det hele taget og urealistiske forventninger dertil (fx ‘manden skal styre showet i så og så lang tid og give kvindens så og så mange orgasmer’), er også afgørende i forhold til mandens mindre sexlyst.

Forskerne konkluderer, at der er grøde i forskningen, som fremadrettet forhåbentligt vil inddrage flere biopsykosociale faktorer, når mandens seksualitet er på briksen.

De efterlyser ydermere flere undersøgelser, der kører over længere tid, og som fx hviler på deltagernes daglige optegnelser. Også større fokus på, hvad utroskab, monogami og åbne forhold gør, efterspørges, ligesom det vil være interessant at se på, hvad sexoplysning kan gøre for hæmmende tanker og forestillinger om (mandens) seksualitet.

HERUNDER SEXPERT-TV CLASSIC: Når mænd ikke har lyst

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere