Gør din kæreste til en bedre elsker

Sådan taler du med din kæreste om sex

Relateret Sexpert-tv Classic: Sådan gør du din elsker endnu bedre.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Hjælp kæresten med at blive superelsker --

Er der seksuelle problemer, eller synes du, at din kæreste kunne blive lidt bedre i sengen, så læs med her. For det er ikke ligegyldigt, hvordan du taler med ham om udfordringerne.

Kritik er sjældent rart at få, og når det handler om sex, er det ekstra svært, fordi seksualitet er så sårbart. Derfor skal man være varsom med, hvordan man bringer problemer, udfordringer og tanker om nye tiltag på banen, især når kæresten ikke kan eller ikke er villig til at lytte.

Her kommer fem måder kommunikere om sex med din partner, som en række amerikanske terapeuter og sexologer har udarbejdet.

Baggrund
Find ud af, hvorfor han har svært med at modtage din feedback, som kan være, at du har behov for mere fintfølende stimulation af klitoris og mindre dunke-dunke med dilleren.

Først og fremmest skal man huske på, at dybt i de fleste mænd ligger et ønske om at tilfredsstille kvinden, og dette er tæt koblet med hans følelse at være en ‘rigtig mand.’

Og da han tilmed typisk ser sin penis som roden til alt godt, kan det at få handlings- og retningsanvisninger føles utrygt (‘en rigtig mand spørger ikke om vej’). Derfor kan kritik (og blot anvisninger) på sexområdet også føles som en kritik af ham som mand.

Se også: Vil du være en bedre elsker - allerede i aften?

Før an
Før an ved eksemplets magt. Det vil sige, at du selv kan begynde med at spørge din kæreste, hvad han har brug for, og bede ham give dig feedback. Den slags opmærksomhed kan gøre ham mere åben over for din feedback.

Spørg ham, hvad du kan gøre for, at hans oplevelse bliver endnu bedre og frækkere. På den måde får du lavet en positiv model for at lære, udvikle og tillempe sig.

Det er ret simpelt. Prøv med disse sætninger:

‘Er der noget, du har lyst til at prøve? Hvad kan jeg gøre for dig, hvordan kan jeg gøre det endnu bedre for dig? Jeg elsker, når du viser og fortæller mig, hvad jeg skal gøre.’

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 3. mar. 2019 - kl. 22:12 Se, hvem der får mest ud af sexsamtaler

Giv positiv feedback
Gulerod er altid bedre end pisk. Så negativ kritik er nemmere at tage imod, hvis den hviler på et leje af masser af positiv feedback. Når sex er dejligt og godt og givende, så giv udtryk for det, både mens det sker, før og bagefter.

Hvis sex er et tilbagevendende emne, I taler om, virker det heller ikke så farligt at tale om det, når du har brug for nogle andre ting eller ændringer, eller hvad det nu måtte være.

Din partner vil være meget mere lydhør overfor dine behov, idet han vil nyde at få mere endnu positive tilkendegivelser fra din side.

Giv komplimenter
Din partners manglende evne eller vilje til at følge dine anvisninger, kan skyldes manglende selvtillid, så han opfatter dine inputs som en meget personlig kritik. Derfor er det afgørende at bekræfte ham i, at du elsker at dyrke sex med ham:

‘Jeg elsker dig, og vores sexliv er vigtigt for mig. Jeg vil gerne tale om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, og jeg er bange for, at du vil gå i forsvar, så jeg vil virkelig blive glad, hvis du lytter til mig.’

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 11. maj. 2018 - kl. 21:08 Sådan gør du din kæreste bedre i sengen

Vær tydelig
Sex kan være svært at tale om, og det kan være endnu sværere at sætte klare ord på, hvad man helt specifikt har brug for. Så dels skal du gøre dig selv bevidst om dine behov, dels skal du være tydelig, når du bringer det op i en samtale uden for sengen.

‘Jeg har lyst til mere tid på lækkert forspil, hvor du giver mig nydelse, før du trænger ind i mig’, eller hvad det nu er, du har behov for.

Husk at pakke det ind i komplimenter før og efter - som ‘jeg elsker dig og vores sex, så jeg taler om det her for, at vi kan blive endnu bedre i sengen.’

Lyt endnu mere til ham
Igen - hvis du vil have, at din kæreste lytter mere til dig, skal du også lytte mere til ham. Og husk at måden, du opfatter hans reaktioner på, i høj grad handler om dit eget perspektiv.

Måske opfatter du ham som meget sensitiv, selv om han i virkeligheden er mere åben, end du ved. Del dine følelser og bekymringer i stedet for at går ud fra, at du forstår hans.

En sætning, som lyder sådan her, kan være guld værd i dine sexsamtaler:

‘Jeg elsker, når vi/du gør x, jeg kunne virkelig godt tænker mig at vi/du gjorde mere af x/y. Jeg ved godt, at denne samtale er svær, også for mig, men den er vigtig, fordi jeg elsker at have sex med dig.’

Sexperterne - 28. okt. 2016 - kl. 11:53 TV: Tal om sex - og få mere af det

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere