Har du stemmen, der kan få joggingbukser til at føles stramme?

Et uhørt jobopslag: Sexportal søger mænd og kvinder med ‘frække stemmer’

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: De frække lyde pirrer.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Lydporno --

Hvis du ikke er blufærdig og samtidigt elsker at lade frække sætninger flyde fra dine læber, så er drømmejobbet for dig netop blevet slået op.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra erotikportalen Temptations.dk.

Temptations plan er at finde Danmarks frækkeste stemme, der skal læse portalens sexnoveller højt, så brugerne kan vælge imellem at læse novellerne eller få dem oplæst.

- Vi overvejer altid, hvordan vi kan gøre vores indhold endnu bedre og endnu mere populært, og vi tror på, at rigtig mange af vores besøgende vil sætte stor pris på muligheden for at få ørerne penetreret af en fræk, fræk stemme, som læser vores - i forvejen populære - sexnoveller højt, udtaler Jesper Nørskov Jensen, som er medindehaver af Temptations.dk.

Sexperterne - 17. apr. 2015 - kl. 22:22 TV: Derfor pirrer de saftige sexlyde

Læs dette højt

Mænd og kvinder, som synes, de har en fræk stemme, kan indsende en lydfil til Temptations.dk, hvor de læser op af specifik sexnovelle. Dette er et uddrag:

'Du er en slem, slem dreng', nærmest stønner hun, hvorefter hun begynder at slikke på pegepinden. Hun løsner sit bølgede, blonde hår, som indtil da været sat op i en knold.

Jeg mærker, at blodet strømmer ud i min pik, der bliver hård som marmor. Hold nu kæft, hvor er hun fræk. Hvad fanden laver hun? Tager hun pis på mig?

Hun kysser spidsen af pegepinden, hvorefter hun i en hurtig bevægelse kaster den til højre uden at vige sit blik fra mig – ikke engang da den brager mod det hårde gulv, flakker hendes blik. Hun kravler ned på sine knæ og begynder at flå mine bukser op.


Temptations.dk søger både en mandlig og en kvindelig oplæser: Deres noveller er altid skrevet i jeg-form, idet de mener, at den fortællestil sikrer mest mulig identifikation for læseren.

Da de ønsker at fremme identifikationen så meget som muligt, har de både noveller, hvor jeg’et er af hankøn, samt nogle, hvor det er af hunkøn.

Planen er, at mandestemmen, skal levere lyd til de noveller, hvor jeg’et er en mand, og kvindestemmen skal levere lyd til de noveller, hvor jeg’et har to x-kromosomer.

Erektion
Ekstra Bladet tog fat i Jesper Nørskov Jensen.

- Hvad er bedømmelseskriterierne - at du får erektion, når du hører stemmen?

- Vi håber på at finde en stemme, der dels gør, at man forsvinder ind i historien, og at den - altså novellen - kan blive rigtig farlig at lytte til i offentligheden, hvis man er iført jogging-bukser, siger Jensen til Ekstra Bladet.

- Har I en kvinde i redaktionen, som kan bedømme mandestemmerne?

- Lige nu har vi ikke en kvinde på redaktionen, men vi har da kvinder i vores liv, som vi kan spørge til råds. Det bliver dog nok min partner, Casper, da jeg p.t. er single og ikke ønsker at involvere hverken min mor eller søster lige i det her projekt, lyder fra Jesper Nørskov Jensen.

- Kan du komme med eksempler på sexede stemmer?

- Uh, det er farligt i disse Metoo-tider at sætte navn på, da en kompliment hurtigt kan blive tolket som et overgreb. Nu tager vi chancen, og så håber vi, at indehaverne er tykhudede og kan tåle at blive ufrivilligt hevet ind som eksempler.

- Vi kan personligt godt lide Sara Frosts og Cecilie Haugaards stemmer. Da ingen af os er særligt homofobiske, tør vi også godt sætte navn på et par mandlige stemmer, der kan få os i stødet. Claes Bang kan altså et eller andet, det kommer man ikke udenom, og en fyr som Søren Rasted måtte også godt læse godnathistorier højt for mig.

- Hvad er lønrammen? 100 kroner pr novelle? 1.000? Frit valg af sexlegetøj?

- Lønrammen bliver omkring 1000 kroner pr. novelle. Vi har allerede fået ansøgninger fra professionelle speakere, og deres løn plejer at være væsentlig højere, så hvis man bider på her, skal det ikke udelukkende være for pengene, men også fordi, man synes, opgaven lyder sjov, siger Jensen, der sammen med Casper Ellam Schou ejer tempations.dk i firmaet med det ikke spor platte navn Dild & Mand.

Der er endnu ikke sat nogen endegyldig ansøgningsfrist. Planen er at lede, indtil de to rigtige kandidater dukker op. Se jobopslaget på temptations.dk.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 7. jan. 2019 - kl. 23:01 Du kan høre, om han vil have dig

Det er en sexet stemme
Forskere har tidligere lyttet nærmere på kvindenstemmens betydning for vores parrringsritualer. Psykologen David Puts satte sig for at finde ud af, hvilke elementer af kvindens stemme mænd synes er attraktive.

Forskerne computermanipulerede en række kvindestemmer, så de kønstypiske stemmeparametre mht. frekvens (lys eller mørk) og vokallængde (tynd og skarp eller rund og rolig) blev mere markante. De afspillede så disse stemmer for 63 mandlige og 46 kvindelige deltagerne.

Og resultaterne viste, at mænd fandt kvinder med høje og tynde stemmer mest attraktive - stemmer, der lyder som om kvinden er lille og ikke mindst ung. Og derfor fertil.

Den samme type stemme blev også af kvinder anset for at være den mest attraktive for mænd.

David Puts nævner overfor ekstrabladet.dk skuespillerinderne Renee Zellweger og Jennifer Tilly som kvinder, der har den type stemme. Altså lillepigestemmen som Marylin Monroe også havde som varemærke.

Puts mener, at det sexede i en stemme som for eksempel Kathleen Turners (fra 80'er kultfilmen 'Body Heat' og stemmen bag den sexede tegneseriedulle i 'Who framed Roger Rabbit?') skyldes hæsheden snarere end det dybe toneleje. Han kalder det en 'party girl'-stemme.

Foto: innersense.dk Sex & samliv - 4. apr. 2019 - kl. 20:56 Porno for synshæmmede

Dybe mandestemmer

Når soulcrooneren Barry White gav den som sengekonge med dyyyb stemme, cremet vellyd og maskulin modulation, gik det tilsyneladende lige i trusserne på de kvindelige lyttere.

På baggrund af at tidligere undersøgelser har vist, at fertile kvinder foretrækker mænd med dybe stemmer, har antropologer fra blandt andet University of California lyttet nærmere på mænds stemmer.

I denne undersøgelse skulle 111 mænd konkurrere med en anden mand om at få en date med en kvinde. De optagede samtaler blev analyseret for fem non-lingvistiske elementer, blandt andet grundlæggende frekvens (dyb eller høj) intensitet, varighed og vokallængde.

Da forskerne havde modregnet faktorer som alder og holdning til tilfældig sex, kunne de konstatere, at mænd med en monoton stemme og et dominerende sprogbrug over for andre mænd også havde haft fleste sexpartnere det forløbne år.

Se også: Tal roligt - og få sex

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere