Her en den uartige dating-app, hvor du kan være helt anonym

My Mind is Yours er gearet til frække chats

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv: Her er de frækkeste sexapps --

Efter Tinder og til dels Grindr (for bøsser) og Happn totalt disruptede det globale datingmarked med billedbåren, lokationsbaseret og gamifieret ‘swipe til højre - er der mon et match’ tilgang til at møde potentielle partnere online, har utallige andre apps set dagens lys.

Også danske iværksættere har været fremme på beatet: Alene i de sidste par år har vi her på siden skrevet om TryMeet, Ruumble, Snugspot, Bump og Blume.

Ingen af dem har truet Tinders dominans.

Nu kommer der så en ny dansk app, som måske kan finde sin egen niche. Tilgangen på My Mind Is Yours er i hvert fald anderledes:

Man har IKKE billede på sin profil. Når man har logget på, kan man sende en chat-invitation til de andre profiler, som er online. Og de fremstår kun ved deres nick og alder:


Når invitationen er godkendt, kan man begynde at stille hinanden spørgsmål, der kun kan besvares med Ja eller Nej. Man skiftes til at stille spørgsmål. Den, der accepterer kontakten, vil også være den, der modtager et spørgsmål først. Man udveksler tanker og spørgsmål med én person ad gangen. Den eneste tilgængelig historik er det forrige spørgsmål.

Man kan selvfølgelig afslutte samtaler og blokere profiler. Der er mulighed for køb i appen i form mulig kontakt med flere brugere ad gangen.

Det virker med andre ord som en anonym sexchat.

Sexlir
Vi tag fat i manden bag My Mind Is Yours, 44-årige Anders Mortensen, der fortæller, at han ønskede at skabe noget, der minder om det gamle Træfpunkt og 0059, telefontjenester, hvor man kunne tale andre ganske anonymt.

- Det er primært til sexlir, dog med mulighed for reelle møder. Jeg har personligt selv for nyligt mødt en pige på 23 år gennem appen. Den fungerer faktisk som det, den er udtænkt til. Altså at folk får spurgt om nogle af de ting, som de ellers aldrig ville turde spørge om, forklarer Mortensen og nævner eksempler:

Onanerer du, når din mand sover? Lurer du på buksebuler i smug? Har du fantaseret om din vens kone? Ser du bøsseporno? Har du en fetich? Kan du som mand fake en udløsning?

Træt af Tinder
Anders Mortensen var som single blevet træt af Tinder og lignende, fordi det hele handler om, hvordan man ser ud, og hvor tjekket man er. Han savnede muligheden for at kunne stille spørgsmål uden at skulle forstille sig. Og så gik han igang, sammen med sin søn, med at udvikle My Mind Is Yours. Den er ny både på tysk og engelsk og aktiv i 13 lande.

- Med så stor anonymitet er der så ikke risiko for at hende, der kalder sig Piksultenpige22, i virkelgiheden er en kolplaget overvægtig herre fra Tarm?
- På alle platforme, hvor der er kontakt, vil der være svindlere. Det er dog mit klare indtryk, at man heller ikke må gøre folk dummere end de er. Med det mener jeg, at de fleste brugere hurtigt gennemskuer en falsk bruger.

- Det kan være et brugernavn, der lyder lidt for godt til at være sandt a lá: ‘Jomfru søger kæmpepik’ eller ‘Nysgerrig teen tøs søger q’. Det er også min klare erfaring, at kvinder der søger mænd er reelle. Både med alder, højde og vægt.

- Vi er ikke ude på at bryde Tinders monopol. Vi er ude på at give brugerne en unik indlevelse. En rejse i et andet menneskes tanker og handlinger. Pirre nogle sanser, som Tinder ikke kan pirre, siger Mortensen, der oplyser, at den også bruges af faste par, der pirrer hinanden med lumre spørgsmål i løbet af dagen.

Se også: Smil og scor med dansk dating-app

Kvinder
- Nu har jeg prøvet den et par dage. Og det er slående så få kvinder, der er på. Ingen har svaret har svaret på mine henvendelser. Hvordan forklarer du det i forhold til, at du fortæller, at der i den seneste tid er kommet rigtig mange kvinder til. Jeg er helt på det rene med, at ‘mange kvinder’ er salgsargument nummer 1 i datingbranchen og at de fleste pumper dets kvindetal lidt op - men alligevel...
- Det er de færreste kvinder, der har slået notifikationer til. De bliver ganske enkelt overfaldet i en app som My Mind Is Yours. Vores annoncer og andre tiltag er udelukkende målrettet kvinder, og vi kan se, at det har haft en positiv effekt. Vores tiltag i appen med tilkøb er derimod udviklet til at hjælpe de mandlige brugere. Vores ratings på, hvor mange der beholder appen, er høj og meget tilfredsstillende.

Mortensen oplyser, at My Mind Is Yours har 20.000 brugere i Danmark. Den fåes både i Google Play og App Store.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen