-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Hold liv i lidenskaben --

Sex- og kærlighedsforskere og parterapeuter har masser af gode råd til, hvordan man får et langt og lykkeligt forhold.

Alle er enige om, at kommunikation er centralt. Men en ting måske endnu mere vigtig end evnen og viljen til at tale og lytte:

Lave forventninger.

Hør, hov, hvad er nu det, tænker du, skal man nu ikke sætte barren højt og forvente, at romantikken sprudler, sexlivet syder, samtaler bobler og børnene danser jublende omkring?

Næ, det skal du ikke. For dine høje forventninger lægger et urimeligt stort pres og stresser med urealistiske forestillinger om, hvad der perfekte forhold skal kunne.

Fagfolk peger på, at vores forventninger til at parforhold har ændret sig gennem tiden.

Hvor ægteskab indtil efterkrigstiden i høj grad handlede status, økonomisk sikkerhed og et trygt miljø for børnene, er fokus nu på, at forholdet også skal være et dybt venskab, brændende kærlighed, endnu hedere erotik og så plads til selvudvikling:

Hun regner med at finde Den eneste ene og soulmaten, der er blandet med den kærlige far og den fyrige elsker og den omsorgsgivende kæreste, som tager sin tørn på jobmarkedet og i hjemmet og sengen.

Han forventer nogenlunde det samme.

Derfor dyrker vi mindre sex

Tid
Men som psykologen Eli Finkel påpeger i sin bog ‘The All-Or-Nothing Marriage’ så er vores forventninger til ægteskabet/det faste forhold steget de seneste årtier, men tiden, folk bruger på det, er faldet.

Og psykologen Jim Mcnulty fulgte en række nygifte par igennem fire år og konkluderede, at for høje forventninger især ikke fungerer i et forhold, hvis parret er dårlige til at kommunikere, er meget stressede eller bruger for lidt tid på forholdet. Hans råd er da også, at man skal matche sine forventninger med sin egen og kærestens evne og vilje at til bruge tid og kræfter og sociale færdigheder fx kommunikation og omsorg.

Terapeutguruen John Gottamn har undersøgt tusindevis af ‘lykkelige’ par og identificeret fælles træk: De vedligeholder venskabet og det tilfredsstillende sexliv samt skændes på en konstruktiv måde.

Og så påpeger han, at de par, som erkender, at der vil være problemer, og at nogle af disse kan løses og andre ikke, vil være bedre til at tackle de uløselige konflikter uden alt for store frustrationer.

Med andre ord handler det i høj grad om at tilpasse sine forventninger med hvad der er realistisk i forholdet i den konkrete situation. Et stressende fuldtidsjob, småbørn og hobbyer samt pendling levner ikke meget plads til sjov, romantik og vilde sexeventyr. Men vil man have det, må man selv tilføre det - og ofre noget andet.

Sådan er den gode kæreste

Behov
Filosoffen Alain de Botton er inde på nogle af de samme tanker:

Det gør ikke noget, hvis vi opdager, at vi har giftet os med den ‘forkerte’:

‘Vi skal ikke forlade ham eller hende - vi skal kun forlade den romantiske ide om ægteskabet, som den vestlige verden har haft de seneste 250 år: At der findes en perfekt skabning, der kan møde alle vores behov og stille alle vores længsler.’

Botton ser gerne, at vi udskifter det romantiske syn med et mere pessimistisk, tragisk og humoristisk forståelse af, at alle mennesker vil frustrere os, gøre os vrede, irritere os, gøre os rasende eller skuffe os - og at vi vil gøre det samme for dem.

’Der er ingen ende på vores fornemmelse af tomhed og mangelfuldhed. Men det er ikke usædvanligt eller grund til skilsmisse. At vælge, hvem vi forpligter os til, handler blot om at identificere, hvilken slags lidelse vi helst vil ofre os selv for. Denne filosofiske pessimisme kan hjælpe med at løse mange af konflikterne omkring ægteskabet’

Pessimismen lindrer på det voldsomme forventningspres, som vores romantiske kultur lægger på ægteskabet, mener Botton:

’At en partner ikke kan redde os fra sorg og melankoli, er ikke et argument mod den person og heller ikke et tegn på, at dette forbund fortjener at fejle eller blive opgraderet. Den person, der passer bedst til os, er ikke den person, vi deler fuldstændig smag med (denne person findes ikke), men en person, der kan navigere i disse smagsforskelle på en intelligent måde – en person der er god til at være uenig.’