Hun har skrevet sexet datingroman: Få kærestehjælp af Søren Kierkegaard

Xinxin Ren Gudbjörnsson mener, at vi mangler selvindsigt i vores jagt på kærligheden

Xinxin Gudbjörnsson har været vært i tv-programmerne ‘Xinxin og de fortabte indvandrere’ og ‘Tigermor og lektiekuren’. Hun har en master i teologi, og har skrevet korte formater på kinesisk i over 30 år, mest socialrealisme, essays og krimier. Og nu også forfatter til  en kort og sexet datingroman. Privatfoto
Xinxin Gudbjörnsson har været vært i tv-programmerne ‘Xinxin og de fortabte indvandrere’ og ‘Tigermor og lektiekuren’. Hun har en master i teologi, og har skrevet korte formater på kinesisk i over 30 år, mest socialrealisme, essays og krimier. Og nu også forfatter til en kort og sexet datingroman. Privatfoto

På overfladen er kortromanen ‘Den knap så unge mand’ en fortælling om Christians genvordigheder i jagten på sex og kærlighed i København.

Det er også en hyldest til den store danske filosof Søren Kierkegaard og et kritisk blik på dating anno 2019.

Og så er det formentlig den korteste bog om Kierkegaard, der er skrevet, og givetvis den med flest sexreferencer.

‘Den knap så unge mand’ kan beskrives som den lettilgængelige og moderne Kierkegaard-roman, du ikke havde set komme. Sjov satire om den moderne mands overfladiske tilgang til dating, sex og parforhold.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 1. aug. 2018 - kl. 22:18 Drop din ide om at være den perfekte partner

Her fortæller forfatter Xinxin Ren Gudbjörnsson om ‘Den knap så unge mand', der er en såkaldt fan fiction baseret løst på filosoffens lille bog ‘Gjentagelsen’ fra 1843.

Du kender hende måske fra tv-programmerne ‘Xinxin og de fortabte indvandrere’ og ‘Tigermor og Lektiekuren', men hun udgivet adskillige noveller bøger i Kina, hvor hun er opvokset, og i Danmark.

- Hvad får en 40-årig kvindelig cand.ling.merc med kinesisk baggrund til at skrive en bog om en dansk mand i moderne datingproblemer, der samtidig er en hyldest til Søren Kierkegaard?

- Jeg læste Kierkegaard første gang som 11-årig, fordi hans bøger var forbudt i Kina, så det var spændende. Da jeg læste min master i teologi, var jeg samtidig gæsteforsker på Søren Kierkegaard Forskningscenter, så jeg fik mulighed for at læse og analysere ham og tale om ham med Kierkegaard-forskere fra hele verden, siger Xinxin, der har sit efternavn fra sin islandske mand.

- Det er netop på grund af Kierkegaards mangel på konkrethed, at jeg gendigter - for at sætte tingene i nutidigt perspektiv.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 16. feb. 2019 - kl. 22:34 Sådan ændrer singlerne krav til daten

Skilsmisse
I bogens begyndelse møder vi Christian, der er midt i 30’erne og har en IT-lederstilling i en startup-virksomhed, netop som han har afsluttet sit ægteskab med Maria. Han keder sig, får for lidt sex og mener, at han selv er en gave til kvinder, som han nu planlægger at nedlægge på stribe.

Det forløber dog ikke helt sådan. Den udviklingskurve mere end antydes i bogens første og sidste sætninger: ‘En kussemagnet.’ Og: ‘En uforklarlig, tung og urimelig tristhed.’

- Hvilke fejl begår Christian i sin søgen på kærlighed?

- Essensen i Kierkegaards ‘Gjentagelsen’ handler om ikke at værdsætte det, man har. Først når man har kastet det, man har, i skraldespanden, indser man, at man længes efter det. Det er også det, Christian gør.

- Jeg tror, der er noget Christian i mange af os moderne menneske, også mig. Det, vi tror, vi får, er altid bedre end det, vi har, siger den 40-årige forfatter, der peger på Christians manglende selvindsigt som en anden af hans fejl, der er tidstypiske.

- Han mener, han er guds gave til kvinder og menneskeligheden. Han lever i en tid, hvor omgivelserne ikke giver ham selvindsigt. Når en person er single i Danmark, siger familien og vennerne altid, at han/hun er skøn, som han/hun er.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 21. aug. 2018 - kl. 22:02 Dating: Vi går efter dem, der er 25 procent mere attraktive end os selv

Det rigtige
Ligeledes kommer Christians mangel på selvindsigt til udtryk i, at han er fokuseret på, hvad der er det ‘rigtige':

- Han går efter det, som han tror, han burde går efter. Han er forfængelig og går efter en upgrade. Han går efter status og de ting, som alle andre vil have med hensyn til partner, bolig, materielle ting, aktiviteter og ferie.

- Han tror også, at der er masser af det derude. Det er også en tendens i tiden, at vi ikke altid har fingeren på pulsen i forhold til udbud og efterspørgsel.

- Jeg vil ikke afsløre for meget af plottet her, men Christian tror, han kan få hele pakken. En partner, der er smuk, fræk, morsom og en, der er rar at være sammen med. Det fik han ikke. Han fik meget af det, men ikke det hele. Han fandt også ud af, at alle de ting, han gik efter, måske ikke alle var så vigtige. Hvis vi går efter en, der ikke er kedelig, burde vi også sigte efter ikke at være kedelige.

Sexperterne - 25. feb. 2017 - kl. 22:59 Dating - der er bare noget, vi leger

Sex
- Skulle han da være blevet i en sexløst ægteskab med en kvinde, som kun gider job og ikke ham?

- Det er ikke et sexløst ægteskab, der er mindre sex, end han ønsker. Hans oplevelse af ægteskabet er, at der ikke er meget sex, og at hun ikke gider ham lige så meget som sit job. Men det er også tydeligt, at han synes, mange andre kvinder er mere attraktive end hans kone, og han er mere interesseret i mange andre ting end i hende.

- Ægteskabet er løbet i en anden retning, end han ønskede, men han vil ikke gøre noget for at ændre retningen. Når en kvinde eller mand ikke er værdsat eller føler sig værdsat i ægteskabet, vil det tit resultere i mindre eller ringere sex, siger Gudbjörnsson.

- Christian er fokuseret på sex - skal det nu være et problem?

- Det er han faktisk ikke. Han er fokuseret på at give kvinder nogle gode oplevelser, være eksperimenterende eller forførende. Så jeg vil ikke sige, at han kun er fokuseret på mængden af sex.

Se også: Seks grunde til at hade dating

Ornepigen Bodil
- På et tidspunkt møder Christian ornesædtapperen Bodil, som er en reference til ornepigen Bodil, der i 1970 via filmen 'Bodil Jensen - en sommerdag i juli' blev verdenskendt for at have sex med grise. Hvad går Bodils cameo-rolle ud på?

- Christian oplever at blive ‘taget’ af Bodil - sådan som han hensynsløst ønsker at ‘tage’ kvinder. Bodils kendskab til griseanatomi kommer i brug, så Christian ikke behandles som et medmenneske, men bare et instrument til at tilfredsstille Bodil, siger Gudbjörnsson og peger dermed på endnu en fejl, som Christian og andre begår:

- At vi bruger andre mennesker som instrumenter til opfyldelse af egne behov. Uden at tænke over, hvad man selv kan tilbyde, fokuserer man på, hvad man kan få. På den måde får man som regel ikke ret meget.

 

Xinxin Gudbjörnsson forklarer, at det korte format, de 59 sider, skyldes, at hun ikke er en person af mange ord, og at alle Kierkegaards egne bøger og bøger skrevet om ham og hans værker tit er meget lange.

- Det her er muligvis den korteste Kierkegaard-bog i verden.

For saftig

‘Den knap så unge mand’ er første del af en Kierkegaard-trilogi. De handler alle om moderne menneskers udfordringer, sex, religion og lyst til livet. Og de bliver endnu saftigere end den just udkomne, lover Xinxin Gudbjörnsson.

Det lyder ret heftigt, for ‘Den knap så unge mand’ er af flere potentielle anmeldere og redaktører blevet bedømt som alt for fuld af ukvemsord. En af dem skriver følgende i en mail til forlaget Rebel With a Cause:

‘Jeg væmmes ved alle de pornografiske udtryk. Jeg får svært ved at sige noget pænt om den bog overhovedet [...] Der er for meget sex i bogen til jeg kan anmelde den [...] sproget er så fyldt af ukvemsord, så mange kvindelige kønsdele.’

I kulturprogrammet AK24syv på Radio 24svv taler Gudbjörnsson med kritikeren bag ovenstående ord. Det fremgår også, at de heller ikke er enige om tolkningen af Søren Kierkegaard.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 12. aug. 2017 - kl. 23:29 Kærligheden kan ikke streames

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere