Hun havde sex hver dag i et år: Det ændrede hendes liv for altid

Brittany Gibbons fortæller, hvad det betød for hendes forhold og hendes krop at dyrke sex hver dag i 365 dage

Brittany fortæller i et nyt indlæg om, hvad det har betydet for hende og manden Andy, at de for tre år siden dyrkede sec hver dag i et år. Foto: @brittanyherself/Instagram
Brittany fortæller i et nyt indlæg om, hvad det har betydet for hende og manden Andy, at de for tre år siden dyrkede sec hver dag i et år. Foto: @brittanyherself/Instagram

For tre år siden havde Brittany Gibbons, en dengang 32-årig mor og blogger, lige født sit tredje barn. Efter fødslen døjede hun med sin selvtillid, og følte, at hun var blevet for tyk.

Usikkerheden over sin krop blev så stor for Brittany Gibbons, der bruger en størrelse 44, at hun ikke længere var tryg ved at være nøgen, når hun havde sex med sin mand.

- Min mand er lækker og meget, meget sexet, men problemerne, vi har i sengen, var på grund af mig. Jeg kunne ikke lukke af for min usikkerhed, og sex blev hurtigt til en angstprovokerende oplevelse, skrev hun dengang ifølge Daily Mail på sin blog.

Men så fik Brittany Gibbons en idé. Inspireret af et andet par, som dyrkede sex hver dag, spurgte hun sin mand Andy, om han ville være med til at gøre det samme i et år. Det ville han gerne.

- For mig handlede det ikke så meget om at få gang i mit sexliv, men mere om at få min hjerne til at holde op med at være et røvhul, når jeg tog alt mit tøj af, skrev hun.

- Det tog et stykke tid at nå dertil, men da det først skete, var det det hele værd.

Nu – tre år senere, fortæller den nu 35-årige blogger og mor til tre i et indlæg hos Goodhousekeeping.com om, hvordan hun og manden Andy har det i dag.

- Nej, jeg gjorde det ikke for at redde mit ægteskab. Jeg gjorde det for at redde mig selv, effekten det havde på mit ægteskab var blot en bonus, skriver Brittany Gibbons i det nye indlæg.

- Det startede hårdt. Jeg kunne stå ved vasken og være ved at tage mine kontaktlinser af, da det slog mig… jeg skal stadig have sex, før jeg kan sove. Som hjemmegående mor blev jeg træt ved tanken, fortsætter hun.

Men efterhånden som månederne gik, begyndte Brittany Gibbons at se frem til det daglige samleje. Hun fortæller, at parret blev mere romantiske overfor hinanden og langt oftere end tidligere kunne finde på at røre kærtegne hinandens arme og at kysse i længere tid, før Andy tog på arbejde.

- Jeg lavede madpakker i underbukser, og trak mig ikke som en refleks væk, når Andy sneg sig ind på mig bagfra og holdt armene om min talje. Mit forhold til min mand, og min krop, har ændret sig på en fantastisk måde.

Brittany Gibbons fortæller, at hun og Andy ikke længere dyrker sex hver eneste dag. Mest fordi hverdagen er for travl til at kunne nå det. Men parrets sex-eksperiment har ændret meget for dem begge.

- Jeg går ikke længere i panik, hvis der går to uger og vi glemmer at dyrke sex, for vi arbejder på at være forbundet på andre måder, skriver Brittany Gibbons.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.