Hver anden kvinde er glat

Sommerens valg: Indgroede hår og skægpest, urskov og glatte hardbodies

Tidens herskende skønhedsideal dikterer glatte og strømlinende hardbodies, og derfor er resultaterne af en lille undersøgelse om mænd og kvinders kønsbehåringspræferencer næppe helt i skoven - også selv om afsenderen er et firma, der leverer intimplejeprodukter.

ShaveSafe har spurgt en række kvindelige og mandlige kunder, hvilken kønsbehåring de synes bedst om – både på dem selv og på en sexpartner.

50 procent af kvinderne foretrækker at være glatbarberede, mens den anden halvdel procent foretrækker trimning. Med andre ord er der ingen af de adspurgte, der holder af intim urskov.

Foto: Shutterstock Sex og samliv Sexolog: Det kan du gøre, hvis hun har mistet gnisten i sengen

Og hvad vil de så helst have, at en mandlig sexpartner gør? 57 procent af kvinderne foretrækker, at manden trimmer, mens 17 procent bedst kan lide en glatbarberet mand. Og 20 procent synes ikke, at han skal gøre noget som helst ved sin kønsbehåring.

Nana Rytter Nielsen, direktør i ShaveSafe, udlægger deres lille undersøgelse således:

- Undersøgelsens resultater viser, at der er stor forskel på forventningerne til kvinder og mænd, hvad angår intimbarbering – og at mange kvinder sætter sig selv under pres for at leve op til et bestemt ideal. Vi ved fra andre undersøgelser, at det for mange kvinder kan være enormt grænseoverskridende at vise sig frem på stranden eller endda over for partneren, hvis barberingen af ben eller bikinilinje ikke sidder lige i skabet. Deri ligger et tabu, som er vigtigt at få nedbrudt.

Sex og samliv Presset mand trygler om hjælp: Jeg er afhængig af ekstrem porno

Da vi for et lille års tid siden spurgte mere end 16.000 kvindelige læsere om deres foretrukne intimmode, viste det sig, at hver 5. faktisk ikke fjerner hår i området - og at næsten halvdelen er helt glatte:

ShaveSafes produkter er rettet mod nogle af de problemer og usikkerheder, der kan opstå som følge af barbering. Den danske virksomhed har således udviklet en barberskum, som angiveligt forebygger og modvirker barberingsknopper, indgroede hår og skægpest i forbindelse med barbering.

For nylig vakte det en del medieopmærksomhed, at en intimplejeserie kaldet The Perfect V blev lanceret til netop at pleje den følsomme hud omkring vagina - deraf navnet. Med ingredienser, der er som taget ud af menuen på ny-nordisk restaurant - havtorn, hyldeblomst, multebær etc - lykkedes det bagdamerne at skabe debat i Politiken-segmentet - også selvom hudplejeprodukter ikke just er en nyhed.

Foto: Colourbox Sex og samliv Knuser myterne: Her er den store vagina-guide

Vi har tidligere spurgt seks danske kvinder om deres præferencer med hensyn til intimbarbering:

Katrine 50:
Jeg er helt glat. Jeg begyndte, da jeg var 17. Min veninde og jeg gjorde det for sjov første gang. Jeg barberer mig, fordi jeg har fint lyst hår, og det synes jeg ikke er pænt dernede. Kunne jeg derimod få en flot mørk dusk, ville jeg måske nok vælge det.

Der er en modeting, som er flot og giver en behagelig følelse. Mænd kan bedst lide det sådan. Mænds behåring skal være trimmet - kort nogle steder og helt væk andre steder.

Henriette: 29:
Jeg er glat. Jeg har nok 30, da jeg begyndte. Nu gør jeg det, fordi jeg føler mig lækker, når jeg er det. Og bliver det for langt, bliver jeg irriteret. For mig er det ikke en modeting, jeg vil også have, min partner er glatbarberet (ønsker ikke hår i maden). De fleste mænd ønsker, at man er glatbarberet. Jeg fornemmer, at der er en stigende tendens, at flere mænd ønsker kvinder med hår, dog ikke i de kredse, jeg befinder mig i.

Sofia-Silje; 39:
Jeg er glatbarberet, og det har jeg været, siden jeg var 14 år. Jeg synes, det er meget mere smukt og hygiejnisk. Selv om jeg er voksen nu, så synes jeg stadig, det er meget mere smukt og indbydende at være helt glat. Jeg barberer mig hver anden dag, med mindre jeg skal på en sexdate. Nogle mænd kan lide den helt glat, andre med en lille hårstribe.

Jo, 40:
Jeg barberer mig, og hvis ikke helt glat, så trimmet helt helt ned, og altid helt glat helt nederst og bagerst. Jeg har altid barberet mig og synes, det er mest hygiejnisk og bestemt også finere at præsentere. Min veninder og jeg taler om alt, og jeg ved, de allesammen barberer sig, nogle mere end andre, men ingen kører helt naturlige. Jeg tror, de fleste mænd gerne vil have et trimmet og måske endda helt glat køn hos deres partner, og jeg foretrækker bestemt også, der ikke er alt for meget hår på manden - der må gerne være lidt, men det skal holdes nede.

Inge, 30:
Det er forskelligt, om jeg barberer mig helt glat eller lader lidt være. Gør det gerne, når jeg er i bad og et par gange om ugen. Jeg gør det, fordi jeg bedst kan lide det sådan, og fordi min mand sætter pris på det samtidig. Jeg tror, det startede som en modeting, men efterhånden tror jeg, mange kvinder gør det, fordi de selv synes, det er bedst sådan.

Det er pænest i mine øjne, når der er trimmet og det ikke vokser vildt. Om det så er helt glat eller ej, er knap så vigtigt. Det har både noget med almindelig velvære og sex at gøre. Det er jo klart sjovest at slikke på glat hud - men det er også en rar fornemmelse, når undertøjet rammer huden.

Jeg oplever, at mænd er ret forskellige. Nogle vil gerne have, man er glat, andre er ligeglade, og nogle synes, det er fedt, når de får lov at barbere en. De fleste mænd, oplever jeg, går mere op i, om kvinden selv kan lide det, hun nu har eller ikke har. Dog er der nogen, især unge mænd, der ikke kan snuppe, hvis man ikke er glat, men de er ærlig talt ikke rigtige mænd i min verden! Mænds behåring - det må de selv styre. Men holde det, trimme kanter og ikke lade det vokse vildt er i mine øjne det pæneste.

Louise, 29:
Da jeg begyndte at få en kæreste, som jeg var seksuelt sammen med, begyndte jeg at barbere hårene mellem min ben, for hans skyld, men jeg fandt også ud af, at det giver nogle fordele i forhold til oralsex - man bliver ekstra følsom over for berøring. Synes egentlig ikke om en hel glatbarbering, da jeg kommer til at se mig selv som meget yngre, end jeg jer.

Jeg har ikke noget imod hår på brystet på en mand, men jeg synes også, det er rigtig dejligt at lægge sig på helt bar brystkasse. Min kæreste har i perioder (også gerne sæsonpræget) barberet hårene på brystkasse af, hvilket jeg ikke siger noget til. Han trimmer hårene under armene, og jeg tror også, han holder til sig kort mellem benene. Jeg har ingen erfaring med anden form for intimbarbering hos mænd. Og tror heller ikke, jeg ville bryde mig om det.

Se også: Mændene har talt: Sådan skal kvinden se ud for neden

Se også: Så glat skal han være

Se også: Intimbarbering: Hver femte kvinde er altid glat

30 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere