Hvornår skal du slette din datingapp?

Videnskabeligt studie ser på, hvad der skal til, før man sletter sin datingprofil

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Se listen - hvornår er man kærester?

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Hvornår er man kærester? --

Siden online dating disruptede hele måden, hvorpå vi møder potentielle partnere, har spørgsmålet om, hvornår det er passende, at man lukker sin profil ned, huseret.

Men det er først nu, at videnskaben har set nærmere på, hvad online datere rent faktisk gør.

Det amerikanske studie angiver, at cirka hver tredje voksne bruger eller har brugt en datingplatform, og blandt unge under 30 er det hver anden.

Forskerne spurgte små 5000 repræsentativt udvalgte mænd og kvinder om deres erfaringer med online dating, og et flertal af onlinedaterne angav, at de primært har positive oplevelser med det.

7 ud ud af ti oplyser, at det er nemt at finde personer, man er fysisk tiltrukket af, mens lidt færre fortæller, at det er let at finde folk, man deler interesser med eller som man gerne vil møde i virkeligheden. Og en del af disse møder resulterer i forhold.

Juraprofessor: Det skal være forbudt at lyve på datingapps for at få sex

Sletter
Med tanke på, hvor mange potentielle sexpartner, kærester og bollevenner, som er tilstede, hvad får en dater til at slette sin profil og hengive sig til en person?

Det er der så delte meninger om og erfaringer med, konstaterer forskerne i et delstudie. Her fremgår det, at online daterne er meget tøvende med at slette profiler, selv om de higer efter forpligtende forhold.

Faktisk forholder det sig således, at jo mere er bruger har investeret i sit online datingliv - tid, følelser og penge - desto mindre motiverede er vedkommende til at slette profilen eller appen, når det bliver relevant. Og så er der spørgsmålet om timingen af denne handling.

Dating - der er bare noget, vi leger

Nogle indikerer, at de vil slette den med det samme eller efter blot et par dates.

Andre angiver, at de vil være lidt mere sikre på forholdet natur, før de tager den beslutning. Her er nogle af deltagernes skud på, hvad der vil få dem til at gå offline:

  • Hvis jeg erkender, at jeg ikke har brug for at søge efter andre.

  • Når det er officielt. Når forholdet er blevet defineret, og vi har fået prædikatet kæreste.

  • Når han beder mig om at slette den.

Sådan dater du uden at miste dig selv

Nogle deltagerne venter til endnu senere eller nøjes med at gemme profilen eller blot midlertidigt sætte den på standby.

  • Hvis forholdet kommer så langt som en forlovelse, vil jeg slette profilen totalt.

  • Jeg vil umiddelbart slette appen fra min mobil, Men jeg vil selvfølgelig downloade den igen, så snart forholdet går i kludder.

I studiet peger deltagerne desuden på, at fordelene ved online dating er, at det er nemt, at man får flere datingmuligheder, og at man kan bedømme folk lidt mere grundigt, før man møder dem i den virkelige verden.

Seks grunde til at hade dating

Datingfakta

Det videnskabelige studie har flere interessante detaljer angående online dating:

71 procent mener, at det er meget udbredt, at brugere lyver.

57 procent af mændene føler, de får for få beskeder. Det samme gælder for hver fjerde kvinde.

6 ud af 10 kvinder mellem 18 og 34 har oplevet, at mænd vedbliver at kontakte dem, selv om de er blevet afvist. Og 57 procent har fået sendt uønskede seksuelle beskeder. Det gælder kun 28 procent af de unge mænd.

Cirka halvdelen af alle amerikanere - uanset om de har prøvet online dating eller ej - mener, at et forhold begyndt digitalt kan være lige så godt som et, der begynder analogt. Kun fem procent mener, at det er bedre digitalt.