Indrøm det bare - du er en skvatmand

Forfatter mener, at det er på høje tid, at mænd tør favne deres svage sider

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Mens kvinder de sidste 100 år har fået udvidet kvinderollen til at kunne rumme den effektive businesskvinde, den omsorgsgivende moder og den lidenskabelige elskerinde, er manderollen efter sigende stadig en firkantet kliche, der kun giver plads til 'Den stærke mand'.

Og det er et kæmpe problem, mener forfatteren Gunnar Langemark, der for nylig udgav bogen Skvatmand, som former sig som en række breve skrevet til forfatterens yngre jeg.

I bogen kommer 55-årige Langemark med gode råd og funderinger om mænd og kvinder, om kønsroller, om værdier og feminisme - kort sagt om det at være mand.

- Du kalder bogen Skvatmand, fordi du ønsker, at der var mere plads til den såkaldte svage mand, til skvattet - hvorfor er det vigtigt, at vi udvider manderollen?

- De fleste mænd vælger at gøre sig hårdere, end de er. De vælger at lægge skjul på deres egen følsomhed, og de vælger at spille rollen som ‘stor og stærk’. Det passer andre rigtig godt. Og dem, der ikke spiller den rolle - provokerer rigtig mange, både mænd og kvinder.

- Vi ved godt, at det er synd for kvinder, og at de har været undertrykt, og at de har måttet arbejde på deres større bevidsthed om deres mulige ‘roller’, og så har mænd ladet sig fange i en ‘double bind’ - en ‘Catch 22’. Man er forbandet lige meget, hvad man gør. Hvis man ellers er lidt følsom, siger Langemark til Ekstra Bladet.

Privatfoto
Privatfoto

Se også: Opråb til manden: Sæt din egen nydelse på ønskesedlen

Farligt
Han mener, at det desværre er livsfarligt at spille rollen som ‘stor og stærk’, hvis man ikke rent faktisk er så stor og stærk, som man bilder sig ind:

- Meget ofte er det et selvbedrag. Man lader sig byde ting, som man synes, man skal kunne klare, også selvom det langt fra er rimeligt. Når man endelig erkender, at man er syg, går man til læge. Men man skal gå til lægen mange gange, fordi både lægen og sygeplejersken kommer til at se på én og sige: ‘Sådan en stor stærk mand. Tag to panodil, så går det over’. Og man spiller med.

- Man underspiller, hvor slemt man har det, fordi det plejer man, og fordi man jo skal være modig, stor og stærk. For ellers er man ikke en rigtig mand. Så er man en skvatmand, siger Gunnar Langemark, som i 2015 fik en cancer-diagnose, om hvilken han tidligere har skrevet bogen 'Dead Man Talking'.

- Og hvis man lægger sig med dødelig cancer en weekend efter arbejdet, så har man ‘man-flu’ og hånes af dem, der gør den slags. Men man vil ikke sige noget, for så klynker man. Og alle ved, at klynkende mænd er det værste, der findes. Hverken mænd eller kvinder kan holde dem ud.

Følelser
Et andet problem ved det entydige og ensporede maskulinitetsideal er ifølge Langemark, at mænd mister evnen til at føle:

- Mænd føler stort set kun vrede. Fordi vrede er en maskulin følelse, og den truer ikke ens oplevelse af at være en mand. Så når man er ked af at blive hånet, så bliver man vred i stedet for. Når man er skuffet, bliver man vred. Når man er bange for at blive efterladt alene - bliver man vred. Og så videre. Og de unge mænd bliver voldsomme. Og de ved ikke hvorfor.

- Og nogle af dem bliver ‘Incels’ (en løst defineret gruppe mænd i ufrivillig cølibat, red.) og vrede på kvinder og de mænd, som scorer damer. Og så skal de også hånes og nedgøres.

Langemark mener, at dette skyldes, at mænd er så bange for at være følsomme:

- For så er de nogle skvat, og ingen elsker et skvat. Men hvis man gør sig for hård, og hvis man kun kan udtrykke vreden, så mister man sig selv. Man mister nogle af de egenskaber, som gør et menneske helt, og man mister først og fremmest evnen til at udvikle sig som menneske.

- Man afviser det. Man afviser det, fordi det truer ens spinkle og skrøbelige identitet som ‘stor og stærk’. Man kan ikke sige: ‘jeg er bange’ eller ‘jeg er ked af det’ eller ‘jeg føler mig svag’.

Se også: Er danske mænd bange for stærke kvinder?

Sygdom
Gunnar Langemark taler ikke bare om principper og holdninger - han har erfaringer med svaghed:

- Da jeg meldte ud i mit netværk, at jeg følte mig svag, efter jeg var blevet diagnosticeret med dødelig cancer, fik jeg talrige ‘trøstende’ og ‘rygklappende’ henvendelser fra velmenende, men ikke særligt tænkende mennesker, som forsikrede mig om, at jeg ikke var svag. Jeg måtte endelig blive ved med at betragte mig som stærk af utallige årsager.

- Men i virkeligheden var det bare ‘samfundet’ der meldte tilbage: ‘Vi har brug for, at du er stærk og ikke lægger dig ned og klynker, for det kan vi ikke holde ud at se på. Du skal gøre det nemt for os’.

Da forfatteren for en del år siden begyndte at sige nogle ting om, at mænd altså ikke er så privilegerede, og at kvinder også har fordele i forholdet mellem kønnene, blev han straks forsøgt udskammet, nedgjort og angrebet på sin person:

- Jeg havde sikkert en lille tissemand, boede nok hjemme hos moar, det var uforståeligt, at nogen kvinde kunne holde mig ud, og jeg var et uudholdeligt klynkende skvat.

- Det var tydeligt, at det ikke var muligt at rumme en mand, som ikke bare lod sig genne tilbage i skabet med de traditionelle manderoller. Det var svært for de feminister, som så længe havde domineret enhver dialog med deres aggressive insisteren på at sætte dagsordenen, siger Langemark og mener, at de stadig sætter dagsordenerne og bestemmer, hvad der hører under ligestilling, og hvad der ikke gør.

Se også: Sæt dig selv først, mand!

Tag ansvar
Det er Gunnar Langemarks påstand, at hvis mænd skal have en chance for at gøre sig fri af de snærende bånd, som slår dem ihjel eller sender dem ud i alkoholisme, hjemløshed og selvmord, så er mænd nødt til selv at tage skeen i den anden hånd:

- Mænd skal insistere på at træde ud af de roller, hvor de ikke kan sige, de er svage eller svækkede. De skal tage imod hjælp, før det er for sent. De skal turde være bange for at blive hånet og nedgjort af mennesker, som faktisk bare beskytter deres egen bevidsthed og bekvemmelighed. De skal insistere på, at der bliver plads til nuancerede mænd, som har styr på deres følelser, på deres situation og på at stå fast på deres meninger og holdninger, siger forfatteren, der mener, at det handler om liv og død.

- For uden en mere nuanceret bevidsthed og uden bedre forståelse af egne følelser og uden at insistere på at benytte den del af mulighederne, vil mænd også fremover være lette at manipulere til at holde kæft og være stærke. Og når de knækker, så siger man bare: Han skulle have taget sig sammen. Han skulle være gået til læge. Han skulle have sagt noget. Det er altid mandens eget ansvar - og ingen andens.

- Det skal vi lave om på. Ikke ved at tage ansvar fra manden. Men ved at tage medansvar. Ved at mænd tager medansvar. Vi skal ikke overlade det til kvinder og moderlig omsorg. For det er ikke sundt for mænd, der ligger i lort, hvis de skal overgive sig til mødrende omklamring, før de kan få hjælp. Det er den forkerte hjælp.

Sex & samliv - 21. mar. 2016 - kl. 21:54 Fire tegn på, at feminister har ret - og et på, at de ikke har

Bevidsthed
Mænds bevidsthed om sig selv er helt generelt på samme niveau, som kvinders var for 100 år siden, mener Langemark, hvor mange kvinder troede på, at kun mand, børn og husholdning var noget for kvinder.

- Og kvinders bevidsthed om mænd og mange feministers behandling af mænd svarer stort set til den nedladende facon, som de værste mandschauvinister udviste overfor kvinder for 50-100 år siden, hvor kvinder, der for eksempel gerne ville ud på arbejdsmarkedet, ikke ville tage mandens efternavn og havde politiske ambitioner, blev latterliggjort og ønsket tilbage til kødgryderne.

- De blev kaldt ‘mandhaftige’ og ‘uattraktive’ og truet med at ‘ingen mand vil have sådan en kvinde’. Det er lidt den samme fornemmelse man får i dag, hvis man tillader sig at sige noget i den debat, siger Langemark.

Redde liv
Han mener, at det netop er derfor, mænd skal tage deres skvatmand på sig:

- Så de kan lægge fortiden bag sig, udvide deres muligheder, lære sig selv bedre at kende, få et fast grundlag at ‘tage sig sammen’ på - og i sidste ende blive hele mennesker; mænd, som det er værd at tage alvorligt, holde af og føle sig tiltrukket af, fordi de er ægte og sande mennesker, der viser sig, som dem de er, og står fast på det. Man bliver stærkere af at kende sine svagheder. Og i sidste ende kan det redde ens liv.

- Hvad skal kvinder så gøre?

- De skal bakke af - og holde deres kæft. Jeg har ingen tro på, at ret mange kvinder vil kunne finde ud af at håndtere mænds bevidstgørelse og udvikling uden at blive bange for det og forsøge at blande sig. Og det er det sidste, de skal gøre. Mænd skal ikke udvikle sig under kvinders kyndige vejledning. For så forbliver de bare ‘mors dreng’.

LÆS mere om Gunnar Langemark og Skvatmand her.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere