Juraprofessor: Det skal være forbudt at lyve på datingapps for at få sex

Hvad tænker du om 65.000 kroner i bøde for at lyve dig til sex..?

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Alle ved det. De fleste gør: Lyver på alle mulige måder på alle tænkelige datingplatforme. De pynter på sandheden for at fremstå mere attraktive for potentielle partnere.

Det skal kunne straffes med bøder på op til 10.000 dollars, cirka 65.000 kroner.

Dette er ikke Rokokoposten.

Det er derimod en vaskeægte amerikansk juraprofessor, Irina Manta, som i fuld alvor advokerer for sin ide i den ansete avis washingtonpost.com og i et juridisk tidsskrift.

Manta erkender, at nogle løgne er hvide og relativt harmløse, men andre danner grundlag for, hvad hun kalder seksuel svindel. Juraprofessoren nævner en sag om en 44-årig britisk kvinde, som i et år dater en forretningsmand, der er single - indtil det går op for hende, at han er en gift advokat, som åbenbart kører samme modus med flere andre kvinder.

Måske var eks'en både større og bedre - men det har ingen godt af at få at vide. (Foto: Coloubox.com) Sex & samliv Her er vores sexløgne

Apps
Ifølge Irina Manta gør datingapps og datingsider det meget lettere at lyve for at få sex på et hidset uset niveau og på en relativt sikker måde for skurken. Og på trods af man straffer butikstyveri og reklamer, som beviseligt lyver, falder der ingen hammer ned på seksuel snyd, selvom det medfører lidelse og tab af værdighed.

Foto: PR
Foto: PR

Manta, der kun nævner kun kvinder som ofre, peger på det voldsomme tab, som en kvinde i 30’erne kan lide: Hun møder en mand, der hævder, at han vil giftes og have børn - og når det så viser sig at være løgn, har hun måske mistet sin chance for at blive gravid.

Og således mener Manta, at strafferammen for denne slags civilretslige twister skal være en bøde til 10.000 dollars, 65.000 kroner.

Se også: Utroskabssites sælger drømme - ikke sex

Datingfusk
For at undersøge og bevise datingfusk skal man ifølge Manta finde information, som er misledende på et eller flere afgørende områder om personen, som ellers danner grundlag for, at man beslutter for at indlede et seksuelt forhold med vedkommende.

Der skal derfor skelnes mellem løgne omkring fx højde, som ikke skal straffes, og mere graverende om civilstatus, job, børn, evnen og viljen til få børn, som burde straffes.

Men så vil den svigagtige Tinder-bruger måske sige: ‘Jamen, hvis jeg ikke pynter på sandheden, får jeg mindre sex.’ Det er ifølge Manta et dårligt argument for at lyve i en seksuel sammenhæng:

‘Den tankegang afspejler en kvindefjendsk holdning omkring en følelse af at have krav på sex, som i sin ekstreme retfærdiggør voldtægt.’

Mener altså juraprofessor Irna Manta.

Se også: Så meget lyver datingmænd

Tosser
Ikke alle amerikanere er så tossede. Parterapuet, forfatter, sociolog og seksualpolitiker Mary Klein skyder Irina Mantas forslag ned.

Klein mener, at det redefinerer sex, voksenlivet, dating, seksualitet og kommunikation - og det er ikke til det bedre.

Han anfører, at alle ved, at der pyntes på sandheden på en datingprofil. Fra et lidt for gammelt billede til ‘jeg er en charmerende humørbombe.’ Og mange angiver endda, at de søger kærligheden og alligevel er de åbne for sex på mindre forpligtende præmisser.

Derfor kan det kun undre, at folk ikke justerer deres forventninger og beslutninger med det i mente.

Se også: Det lyver vi om på 1. date

Problemer
Men ifølge Klein er der dog større problemer ved Mantas forslag: Det er en del af en ekstrem trend, og forslaget fratager folk ansvaret for deres egne seksuelle handlinger. Det vil simpelthen gå ind og beskytte folk mod parringsdansens rytmer - istedet for at opfordre folk at tænke selv. Det infantiliserer hele datingfolket.

Og ved at kriminalisere det lyve for at få sex dæmoniserer Manta også sex, ifølge Klein: Det forstærker ideen om, at hvis du har dyrket sex, som du efterfølgende fortryder, er meget værre end at købe noget, du ikke ville, dyrke sport, du ikke ønskede, eller sladre om noget, du ikke burde.

Så Klein mener, at hvis sex er så stort og følsomt for dig, så er det mindste, du kan gøre, at holde mere øje med, hvem du går i seng med. Og hvis du er typen der fortryder, så kunne du måske prøve at tænke dig mere om fremadrettet.

Ultimativt frygter Klein en sneboldeffekt: Hvis Mantras forslag blev vedtaget, hvilket teoretisk set kunne ske på delstatsniveau i USA, ville det med tiden måske medføre endnu hårdere straffe. Og derfra kunne næste skridt være at sexløgnerne blev optaget i registreret for sexforbrydere sammen med voldtægtsmænd og pædofile. Han nævner som eksempel på denne glidebane, at dette register allerede fyldt med folk, der har urineret på gaden, og unge under 18, som har haft sex hinanden.

Klein afslutter sin svada:

‘En datingprofil er en reklame, og alle, der ikke fatter det, burde slet ikke bruge en datingtjeneste.’

Amerikansk pjat, der ikke har med mig at gøre! tænker du måske. Men husk så på, hvor rabiat identitetspolitik, sexforskrækkede facebookforbud og pornofrygt, stammer fra...

Og så ikke et ord om samtykke. Eller Nigeriabreve. Eller lidt for gode tilbud på datingsites.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen