Kat skal snart 'giftes' med Justin og Nikki: Måske skal brylluppet have 'GOT'-tema

Også polygame par går op i ceremonier, hvor man erklærer hinanden sin kærlighed

Justin skal giftes med Kat og Nikki. Privatfoto
Justin skal giftes med Kat og Nikki. Privatfoto

I nogle åbne forhold har man sex med fremmede i for eksempel swingerklubber. Andre kalder sig polygame og har flere kærester - og så er der polyforhold, hvor alle gifter sig med hinanden.

Nu er det så ikke et officielt bryllup på rådhuset eller i kirken, her er tale om, men snarere selvudviklede ceremonier, som tjener det samme rituelle formål: Man viser og bekræfter sin kærlighed over for sin(e) partner(e) og omverdenen.

Ægteparret Kat og Justin fra Ohio, USA, skal nu 'giftes’ med deres nye kæreste Nikki, som er biseksuel og Kats kollega.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 29. apr. 2018 - kl. 00:23 Danske eksperter: Derfor har non-monogame bedre sex

I et års tid har de alle boet sammen med Kat og Justins fire unger. Og nu planlægger de tre voksne en forpligtelses-ceremoni i anledning af Justin og Kats tiårsdag.

- Vi gør det på denne dag, fordi den i forvejen allerede betyder meget for Justin og mig, og nu vil den så gælde os alle tre, siger Kat, der er hjemmegående husmor.

- Det er måske ikke en livsstil, der passer alle og enhver, men det virker for os, og jeg kan ikke vente, til jeg både får en ægtemænd og en kone.

Kat er ikke overraskende biseksuel.

- Jeg kan lide piger, og jeg synes, jeg burde have mulighed for at få begge dele. Hvorfor skal jeg indordne mig under samfundets idéer om den eneste ene? Vi vil gerne have, at folk forstår, at det ikke handler om sex, for det bliver vi hele tiden spurgt om. Det er ikke en sexting, det er en kærlighedsting.

De sover alle tre sammen i en stor seng, men de har også et separat soveværelse, hvis en af dem har brug for lidt egentid.

Nikki glæder sig til ceremonien.

- Det har virkelig været en særlig oplevelse at planlægge et bryllup for tre mennesker. Vi har fundet de brudekjoler, vi elsker. Vi prøvede cirka 30 stykker sammen. Kat er langt ude, og jeg er mere traditionel. Hun har talt om at lave et 'Game of Thrones'-tema, og jeg er mere ovre i et country-tema. I sidste ende lader hun mig bestemme, fordi det er mit første bryllup.

Det fremgår ikke, hvilket bryllupstema manden i forholdet helst vil have.

Se også: 29-årige Laura er cuckquean: Drømmer om at se kæresten dyrke sex med fremmed kvinde

Triade
En anden triade, Alexia, Doug og Jacob, USA, fortæller også på dailymail.co.uk om deres bryllup. En triade er i poly-lingo ofte en trio, hvor alle er kæreste med alle, men det kan også være som i dette forhold, hvor Jacob og Doug ikke er kærester, men Alexia er kæreste med begge.

I mange år var Doug og Alexia i et åbent forhold, hvor flere kvinder var ind over. Men så kom Jacob ind i billedet. Da Alexia, der er tatovør, fortalte Doug, at hun var blevet forelsket i Jacob, var han meget åben.

- Doug sagde: 'Så længe du stadig elsker mig helt, så lad os se, hvordan dette spiller af,’ forklarer 31-årige Alexia.

Doug og Jacob er heteroer og ikke sammen seksuelt.

- Jeg elsker ham meget, men jeg har ikke brug for at have sex med ham for at vise min kærlighed, siger Jakob på 30.

I 2016 lavede de en bryllupsceremoni:

- 100 venner og familiemedlemmer kom og støttede os. Det var et bryllup bare uden vielsesattest, siger Alexia.

At de er en kærlighedstrio, fremgår også af, at deres etårige datter skal kalde både Doug og Jacob for 'far.’

- Vi vil ikke sige, hvem der er faderen. Der skal ikke være forskelsbehandling. Vi vil have, at alle vores børn og begge fædre er lige. De var begge med, da jeg fødte, siger Alexia, hvis to børn med Doug dog kalder Jacob for Jacob.

Se også: Derfor er et åbent forhold det mest romantiske af alle

Sjældent
Danske Ejnar Håkonsen er aktiv i det polygame miljø herhjemme og kendt fra en TV2-serie om åbne forhold og hypnoterapeut med speciale i seksuelle problemer. Han har ikke hørt om lignende ting herhjemme.

- Generelt set er min oplevelse, at polyer er meget mere casual omkring indgåelse af forhold, fordi grænsen mellem ven og partner er meget mere flydende. Jeg har adskillige venner, jeg bare også deler gode oplevelser med i sengen, og nogle af dem bliver så en form for kærester, snarere end venner med fordele.

- De fleste polyer, jeg kender, har stadig en primær partner. Eller i hvert fald hvad man kalder en nesting partner, som er den, man bygger rede med eller får børn med. Så alle 'ægteskaber', jeg selv kender til i den verden, har været mellem to personer, siger Ejnar Håkonsen.

Sex & samliv - 23. jun. 2017 - kl. 20:49 Sådan er de åbne forhold: Det ene styrker det andet

Firkant

De går all in på polytemaet i britiske dailymail.co.uk, for i denne uge fortæller Amelia fra Oregon, USA, om at dele seng og kærlighed med to mænd og en anden kvinde.

Amelia og hendes daværende mand åbnede for et par år siden deres ægteskab, hvorpå hun mødte Billy og blev forelsket. Det magtede Amelias mand ikke, så de skiltes, og hun blev kæreste med Billy.

Årets efter mødte Amelia så tandteknikkeren Laurel.

- Lauren var så skøn og køn. Jeg spurgte, om hun var biseksuel, for jeg tændte på hende med det samme.

Det var hun, og snart var Laurel en del af Amelia og Billys forhold.

- Vi blev alle tre intime og delte seng. Det var en fantastisk oplevelse.

Og i 2018 traf Laurel så Jeremy til en grillfest for polyfolk, og det gjorde faktisk Amelia jaloux.

- Men så mødte jeg ham, og jeg indså, hvor dejlig han er. Jeg er vild med mænd med skæg. Han er flot, så det var svært ikke at synes om ham.

Og nu deler de alle fire seng. Amelia siger:

- Jeg elsker dem allesammen. Det er en skøn følelse. Vores sexliv er afslappet, idet vi kan vælge, hvem vi vil have sex med. Selvfølgelig gør vi vores bedste for, at alle er tilfredse - jeg ved, at nogle polypar har sexskemaer, men det bruger vi ikke.

Hun nævner en af de helt store fordele ved denne firkant: Der er altid en babysitter til firkantens mange børn.

Er du klar til et åbent forhold? Her er tjeklisten 

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere