Knas i kærligheden? Vælg dine kampe

Psykologen Frej Prahl guider dig til, hvordan du undgår Skumleren og Isdronningen i dit forhold

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Guide til kvinder - sådan skal du skændes med din mand --

Et klassisk dilemma i parforholdet: På den ene side skal man tage problemerne i opløbet, så man ikke løber sur i det, og de ikke vokser sig for store - på den anden side skal man vælge sine kampe med omhu, så man ikke skaber konflikter ud af ting, der enten ikke betyder så meget, eller som man alligevel ikke kan gøre noget ved.

Vi har spurgt den danske psykolog Frej Prahl, hvad man kan gøre for at tackle det dilemma.

Prahl har netop udgivet bogen 'Tændt,' som handler om, hvordan man navigerer sex i det langvarige parforhold mellem pligt og lyst:

Kys & kærlighed - 30. nov. 2017 - kl. 20:43 Lær at sige nej til sex - og få et bedre sexliv

Psykologen fortæller Ekstra Bladet, at man skal finde ud af, hvordan man giver sin partner kritik eller opfordrer til ændringer af tingenes tilstand - uden at gå i magtkamp, vel at mærke:

- Led efter den positive intention eller det stærkeste argument hos din partner. Når jeg kritiserer min partner, vil min partner ofte føle sig angrebet og have lyst til at forsvare sig, hvis han eller hun ikke først føler sig forstået.

- Derfor kan det give god mening - inden jeg giver kritikken - at lede efter min partners stærkeste argument eller bedste intention med at gøre det, som nu engang frustrerer eller bekymrer mig.

- Når jeg har fundet og givet udtryk for dette, vil min partner ikke længere bruge energi på finde på argumenter mod min kritik, men rent faktisk være i stand til at lytte, fordi han eller hun føler sig forstået.

Banehalvdel
Ifølge Prahl er et andet vigtigt holdepunkt, når der er lagt i ovnen til skænderi eller konflikt, at man husker at blive på sin egen banehalvdel:

- Tag ansvar for, at det er dit perspektiv og ikke sandheden. Bliv ved dine følelser. Følelserne kan og skal ikke diskuteres. De er, som de er. Det er, når vi går ind i magtkampen, hvor vi begynder at kæmpe om, hvem der har ret, problemerne begynder at opstå.

Her skal du, mener Prahl, ikke sige: 'Den måde, du snakker på er grim/uhøflig/uforskammet'. Sig i stedet: 'Det rammer mig, når du snakker til mig på den måde.'

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 2. nov. 2017 - kl. 22:46 Derfor skændes I altid om det samme

Drop anklager
Det er blevet sagt, at der bagved ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm, forklarer Prahl:

- Ofte er det meget lettere at høre på drømmen eller ønsket, end det er at høre på kritikken. Under udtrykket, 'du arbejder hele tiden, du er totalt ligeglad med os,' gemmer sig drømmen: 'Jeg længes efter at være mere sammen med dig,' eller 'jeg længes efter, at du kan tage børnene noget mere, så jeg kan få noget mere tid.'

En klassisk anklage lyder 'du laver fandme heller ikke andet end at brokke dig over mit arbejde,' men under den gemmer sig 'det ville betyde meget for mig, at du også kunne glæde dig over mit job, som jeg virkelig elsker.'

Frej Prahl mener således, at det er meget mere motiverende at få en personlig invitation end at blive upersonligt anklaget:

- En af mine kvindelige klienter sagde engang til sin partner: ‘Du skal bare give mig et knus og sige, at du elsker mig, når jeg råber ad dig. Manden svarede: ‘Det kan du sagtens sige. Jeg har altså ikke lyst til at kramme en kaktus!’

Så ofte er det vanskeligt at gennemskue vores sårbarhed, når den bliver viklet ind i kritik.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 1. okt. 2017 - kl. 21:52 Tre ting du ALDRIG må gøre i dit forhold

Isdronning og Skumler
På trods af ovennævnte råder den danske psykolog råder dig til at sige til, når noget plager dig - også selv om du ikke har den perfekte sætning klar:

- Hvis din partner er med på den, kan han eller hun hjælpe dig med at finde ud af, hvad der rammer dig. For uudtrykte behov påvirker ofte vores adfærd, så man bliver kold, utilnærmelig, kort for hovedet og afvisende i sin adfærd, siger Prahl.

Hos kvinder giver det sig til kende som 'isdronningen' og hos manden 'skumleren:'

- Isdronningen eller skumleren er de mest udbredte reaktionsmåder hos de par, jeg har mødt i gennem tiden. Nogle gange kan det være sådan, at vi vitterligt ikke kender vores behov overhovedet. Men andre gange kender vi godt vores behov og følelser, men siger dem ikke højt. Dette er et af de mest udbredte, forståelige og destruktive mønstre, jeg har set.

At vi ikke er tydelige om vores følelser og behov, kan fra den, der har behovets perspektiv, skyldes flere ting:

- Vi har måske erfaringer med at blive afvist, negligerede eller manipulerede med, hvis vi udtrykker vores behov. Vi kan frygte at blive 'dobbelt afvist': Først lagde han ikke mærke til, at jeg havde brug for et knus, og når jeg først står frem med mine følelser, kan jeg frygte at blive afvist igen! Nogle kan tænke, at han burde da regne ud, at jeg har brug for et kram eller et knus. Kan det virkelig passe, at jeg skal bede om det?

En anden bekymring kan være, om det er tilstrækkeligt, forklarer Prahl: 'Vil han forstå, hvor ramt jeg er, hvis jeg siger det til ham?' Man kan tænke, at det ikke tæller, hvis man selv skal bede om det.

Kys & kærlighed - 25. aug. 2017 - kl. 17:11 Fire ting der smadrer dit forhold

Det skal du være obs på
For lytteren bliver det særlig vigtigt at være opmærksom på, at anerkendelse af den andens behov og følelser er ikke det samme som efterlevelse:

- Det kan være vanskeligt at lytte til behov, fordi man frygter at blive set som ond og egoistisk, hvis man ikke efterlever den andens behov. At anerkende den andens behov betyder, at man virkelig forsøger at forstå den andens behov. Forsøger at forstå, hvorfor det her behov er vigtigt for den anden. Ikke at efterleve det.

- De fleste, jeg snakker med, når aldrig så langt. Fordi de føler, at hvis de virkelig forstår den anden, svarer det til at indordne sig under den andens behov. For hvis man virkelig forstår, hvorfor noget er vigtigt for den anden, må man da virkelig være kynisk, hvis man ikke også efterlever det? Nej. Man er bare forskellig. Jeg er ikke mindre værd end dig og elsker dig ikke mindre, fordi jeg ikke føler, at jeg vil eller kan efterleve dine behov og følelser.

På samme måde kan afsenderen af behovet frygte, at den anden virkelig vil være der, hvis han eller hun virkelig står ved sit behov, fortæller Frej Prahl:

- Her er tydelighed vigtig: 'Jeg kan være bange for at sige det her til dig, fordi jeg frygter, at du afviser mig. Ikke lader mig have min følelse. Vil du ikke bare lytte til mig lige nu? Uden at gøre noget som helst.'

- Og hvis partneren går i løsningsmodus er svaret: 'Jeg sætter virkelig pris på, at du forsøger at løse det, men lige nu vil jeg bare gerne have lov til at have det, som jeg har det. Vil du være sammen med mig om det?'

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 12. dec. 2017 - kl. 23:45 Sådan brokker du dig og får din vilje

Værdsætte
Psykologen påpeger, at Isdronningen og Skumleren handler dels om, at vi har nogle særlige forestillinger om 'ægte kærlighed', at den anden skal kunne aflæse os, som spænder ben for, at vi virkelig kan få kærlighed fra vores partner. Dem skal vi af med. Men isdronningen og skumleren dækker også over, at vi frygter den andens afvisning, når vi virkelig giver os hen til vores partner.

- Derfor skal vi træne at give os hen og gribe den anden, siger Prahl, der har denne generelle tommelfingerregel i forhold til at lufte de problemer, man oplever:

- Hvis man problematiserer meget mere, end man værdsætter, er det ofte vanskeligt at lytte til. Generelt skal man fokusere på den drøm, der ligger bag problemet. Gerne lægge et fokus der, hvor det rent faktisk lykkes: 'Fedt, at du har ryddet op skat, det betyder SÅ meget for mig.'

- Eller som en kvinde for nylig sagde til mig: 'Frej, forleden sad jeg ude i køkkenet og ordnede kalenderpakker til ungerne. Min mand kom ud til mig med en kop kaffe. Satte sig hos mig. Jeg blev helt overrasket. Da jeg fortalte ham, hvor stort et indtryk, det havde gjort på mig, at han bare var kommet derud af sig selv, blev han også berørt. Han anede det ikke!'

Så vi skal huske at forstærke den positive adfærd i stedet for blot at problematisere problemadfærden, mener Prahl,

- En generel overbærenhed er også nødvendig i forholdet. Det er nu engang en kendsgerning, at mange mønstre er vanskelige at aflære. Det betyder ikke, at vi ikke kan påpege det hos hinanden, men vi kan godt gøre det på en overbærende måde.

4 kommentarer
Vis kommentarer