Kvinde - find din lyst

Lyst til lysten? Så gør, som sexologen Katrine Berling foreslår; slip bremsen, og sæt foden på speederen

SEXPERTTV CLASSIC: Kvinde, sådan booster du din sexfølelse. 

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Fræk venindeaften booster sexiness --

Forår er forelskelse, flirt og sprudlende livs- og sexlyst.

Bare ikke for dig og hel masse andre kvinder, som midt i en travl pligt-infuseret hverdag går rundt og savner den der kildrende og sugende fornemmelse af lyst. Sexlyst.

Sexolog og parterapeut Katrine Berling møder mange kvinder, som fortæller hende, at de har mistet 'lysten'.

- Og når jeg hører deres historie, kan jeg egentlig godt forstå, at det er endt sådan, siger Berling til Ekstra Bladet.

- Dagene er fyldt med børn, madpakker, vasketøj og arbejde, og ofte er der ikke nogen tid tilbage til kvinden selv. Det er med stor respekt, jeg lytter til deres historier. Og jeg kan virkelig godt forstå, at der helt enkelt ikke har været plads til lyst.

Men sexologen påpeger, at disse travle perioder i vores liv ofte netop er perioder.

- For pludselig får vi mere tid, og så står vi der og har lyst til at mærke lyst igen, men den er der ikke lige. og hvad gør vi så?

Ifølge Berling ligger udfordringen for mange i, at de tror, at lyst er noget, der kommer helt af sig selv.

- Men sådan er det ofte ikke. Jeg vil mene, at for to ud af tre kvinder skal lysten aktiveret. Og når den så bliver aktiveret, skal vi selvfølgelig være villige til at gå med den og ikke lukke den ned igen.

- På mit kursus 'LYST' lærer jeg kvinder, at lyst er en kilde inde i os, vi har adgang til. Men for at vi kan mærke den, er der brug for plads og tid til den. Lyst skal dyrkes, siger Katrine Berling.

- Så hvordan dyrker man så den lyst?
- Første skridt er altid, at vi skal have lyst til at have lyst. Vi skal være villige og nysgerrige på, hvad der sker, hvis vi begynder at åbne op for vores lyst og nydelse. Uden lysten, villigheden og nysgerrigheden til os selv kommer vi ingen steder.

- Lyst kræver plads til, at jeg kan mærke mig selv, min krop og det, jeg har lyst til - her taler jeg ikke kun seksuelt, siger sexologen.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 10. jun. 2018 - kl. 20:01 Hold liv i lysten: Det siger videnskaben

Mærk kroppen
Når lysten skal vækkes til live igen, påpeger Berling, er det altid godt at starte med at vække kroppen til live. Det kan gøres på mange måder, og der er ikke en måde, der virker for alle. Men det kunne være noget af det følgende:

  • Lange, varme bade, gerne i et badekar.

  • Massage - det kan være erotisk, sensuel eller almindelig massage.

  • Yoga eller anden form for træning.

  • Dans er altid godt, det skaber energi, glæde og lyst for de fleste.

  • At elske med sig selv.

- Nydelse er sansninger, der mærkes i kroppen, og hvis jeg ikke har kontakt til min krop, glemmer jeg ganske enkelt at mærke dem.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 25. maj. 2018 - kl. 22:00 Tre grunde til din mand mister lysten til sex

Speeder/bremsen
For mange kvinder er omgivelser i bred forstand utrolig vigtige, og det er ikke kun, når vi taler om sex, men i det hele taget, mener Berling.

- For at kunne have god sex skal vi kunne være til stede og nyde det, og hvis vi har alle mulige forhindringer, kan det være svært for os at være til stede og nyde. Når vi kender vores forhindringer eller bremser, har vi også mulighed for at gøre noget ved dem, inden vi går ind i det seksuelle rum.

Se også: Mill kan hypnotisere dig til mere lyst og liderlighed

Katrine Berling møder kvinder, der føler, de slapper mere af, når:

  • Børnene sover, eller endnu bedre, når der ingen børn er hjemme.

  • De har været i bad og fået barberet ben.

  • De ved, der er tid nok.

  • Klokken ikke er 22 om aftenen.

- Det lyder måske banalt, men for mange kvinder er disse faktorer virkelig vigtige for at få en god seksuel oplevelse. Jeg kalder dem for vores bremser, og først når vi er opmærksomme på vores bremser, kan vi begynde at slippe bremsen og sætte foden forsigtigt over på speederen.

- Og når vi begynder at gøre det, vil lysten langsomt vokse, siger Berling, der på sit Lyst-kursus laver en masse øvelser, guidede visualiseringer samt skrive- og oplevelsesøvelser, som er gearet til at gøre kvinderne lystbevidste.

Efter hver kursusaften er der små hjemmeopgaver, som skal give lysten mere plads i hverdagen. Kursisten skal f.eks. læse noget, skrive noget, mærke og fornemme noget.

- For når du sætter lysten mere i fokus, vokser den faktisk, siger Berling, der herunder booster fem myter om sex.

Læs mere om Katrine og lyst her

Myte #1: Lyst kommer spontant
Det er måske den største og mest forvirrende myte, der findes omkring lyst. Fordi mange af os går rundt og venter på, at vi pludselig bliver ramt af LYST.

Men sådan virker lyst desværre ikke altid. Nogle gange skal vi selv gøre noget for at starte den. 

At tænke eller sige: 'Jeg har ikke lyst' er måske den største lystdræber. Fordi den slukker den lille spire af lyst, der måske er der.

Myte #2: Jeg skal mærke en ophidselse i min krop for at have lyst
Nej, vores krop behøver ikke at mærke direkte lyst, det er nok, at jeg har lyst til at få lyst. Dette er især gældende for dem, hvis lyst skal aktiveres.

Når jeg tænder i hjertet, så kommer lysten fra et følelsesmæssigt sted. Og her kan det tage lidt tid at få kropsfornemmelserne med. Men har jeg lyst til at få lyst, så kan jeg aktivere lysten gennem berøring, kys og kærtegn.

Sexperterne - 15. feb. 2017 - kl. 23:08 Ingen lyst til sex? Det kan du gøre!

Myte #3: Kvinder bliver våde, og mænd bliver hårde
Vi siger, at kvinder bliver våde, og mænd bliver hårde, når vi er ophidsede. Men i virkeligheden kan vi ikke rigtig bruge denne målestok til noget som helst.

For både mænd og kvinder bliver våde og hårde. Og nogle mere end andre. Mænd har deres præ-sæd som deres vådhed. Og nogle mænd producerer mere præ-sæd end andre. På samme måde er der nogle kvinder, der altid er lidt våde i skeden, mens andre er lidt mere tørre. Det er ikke ensbetydende med, at de har mere eller mindre lyst, men at de producerer mere eller mindre skedesekret.

Mænd bliver hårde. Men alle mænd, der har mistet deres rejsning, ved, at de godt kan have lyst, selvom deres penis ikke er klar, og så må man lige vente lidt for at få penissen med.

På samme måde er det for kvinder. Vi har også svulmelegemer i vores skede. Og for at penetration bliver behageligt, skal de aktiveres. Derfor er forspil så vigtigt for kvinder.

Så i stedet for at se efter vådhed og hårdhed, så mærk efter i kroppen: 'Er jeg klar, hvordan har min lyst det, hvor er jeg i processen, og er der noget, jeg har brug for nu for at blive mere klar?’

Myte # 4: Jeg skal være 100 procent til stede under sex for at vise min lyst
Mange af os ser det som et tegn på, at vi ikke vil have sex, hvis vi pludselig bliver optaget af to do-lister eller noget andet under sex. Vi har meget høje forventninger om, at vi skal være 100 procent til stede under sex.

Men sandheden er, at vores tanker vandrer, og det gør de for os allesammen. Så vores tanker må gerne vandre, men vi skal lære at komme tilbage til vores krop og nydelsen, når vi har taget en lille detour.

Myte #5: Du skal tænde mig
Du skal tænde mig - det er et meget stort ansvar at lægge over på et andet menneske. Derfor er det også vigtigt, at vi lærer at tænde os selv.

Når jeg ved, hvordan jeg tænder mig selv, har jeg adgang til min lyst og min nydelse, hvilket gør, at sex bliver en meget mere behagelig oplevelse for alle. Jeg har ansvar for mig, du har ansvar for dig, og sammen kan vi mødes i det erotiske.

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere