Kvinder med mindre sexlyst: Men, det er dejligt, når vi først kommer i gang

Det er ikke altid et problem, når par har forskellig libido

Kvinder med mindre sexlyst: Men, det er dejligt, når vi først kommer i gang

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Det kan du gøre, når du har mindre lyst end kæresten.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Gør dette, når din partner har mere lyst end dig --

Her på siderne har vi med udgangspunkt i videnskaben beskrevet fænomenet lyst- og orgasme-diskrepans i mange år:

Alt tyder på, at kvinder får færre orgasmer end mænd, at de onanerer mindre og ser mindre porno, at de har mindre sexlyst, og at den falder hurtigere i det langvarige forhold.

Senest blev det igen påvist i den store danske Sexus-undersøgelse, hvor 60.000 danskere deltog.

Det kan så have både biologiske og kulturelle forklaringer (som at kvinder producerer mindre testosteron, der er tæt knyttet til sexlyst, og at kvinders seksualitet undertrykkes, og at det typiske knald underprioriterer kvindens behov), og der er selvfølgelig også en masse undtagelser.

Hver anden søger ikke hjælp til deres sexproblemer

Libido
Mens en podcastserie på dr.dk, ‘Er der liv på Venus?’, undersøger nogle af disse fænomener, går et nyt videnskabeligt studie tæt på en række kvinders personlige erfaringer med faldende sexlyst i et ellers kærlighedsfyldt forhold.

Den faldende sexlyst defineres her som ‘sexlyst, der er blevet mindre end partnerens’ og ikke som en absolut størrelse.

Klit mig: Spil skal give flere kvinder orgasme

15 kvinder
I undersøgelsen dybdeinterviewes 15 kvinder. De er alle i længerevarende forhold og i alderen 25-59 år. Alle mulige forklaringer på, hvorfor de oplever mindre lyst til sex, belyses: Arbejde, børn, stress, helbred og problemer i relationen.

Alle meldte, at de elsker deres partner, og at forholdet er velfungerende - og at deres lyst er faldet dramatisk efter de første lystige år.

Unge danske kvinder: Derfor har vi ikke lyst til sex

Her er nogle af de sigende resultater:

Selv om de fleste undrede sig over den mindre sexlyst, fik det ikke kvinderne til at stille spørgsmålstegn ved hverken forholdet eller deres følelser overfor partneren.

Halvdelen følte ikke, at lystforskellen mellem dem og kæresten påvirkede forholdet negativt. De henviste til dyb følelsesmæssig intimitet med kæresten og en samhørighed, som rækker udover sex.

Ikke desto mindre følte de fleste af deltagerne et vist pres i forhold til at skulle have sex, og det kunne føre til spændinger i forholdet og konflikter om hyppigheden af hyrdetimer.

Disse par klarer coronakrisen bedst

Strategier
Mange af kvinderne melder da også, at de giver sig selv skylden for den manglende interesse i sex - de ser ikke lystdiskrepansen som et parproblem, men som et eget problem.

Undersøgelsen viser også, at lystforskellene gør, at nogle af kvinderne ’går med til’ sex, selv om de ikke er tændte, for at imødekomme partnerens behov.

Andre melder, at de forsøger undgå situationer, der kan lede til sex, for eksempel at lade som om, de sover, eller trække sig væk fra fysisk berøring for at undgå, at det leder til mere.

Dette får gang i kvinders lyst

Det fremgår også, at selvom alle kvindernes altså oplevede mindre sexlyst igennem forholdet, betød det ikke, at sexlysten var helt død.

En del af dem meldte om begær og lyst til partneren, mens nogle havde frække tanker om andre mænd - uden dog at have intentioner om at følge op på det.

Vigtigst af alt er måske, at kvinderne i studiet oplevede liderlighed, nydelse og tilfredsstillelse, når de rent faktisk dyrkede sex. Også selvom de til at begynde med ikke havde lyst.

Her er dine tre største sexproblemer