Kys og kram: Så vigtigt er det under sex

Så mange kysser, når de knalder

Relateret SEXPERT-TV Classic fra arkivet: Sæt sextempoet helt ned.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Derfor er det langsomme kærtegn frækkere --

Tænk tilbage på din seneste seksuelle oplevelse: Kyssede I? Var der kram og kærtegn på menuen - og hvad med massage?

Det er meget muligt, at man tror, at sex primært handler om kønsdele i friktion, men et nyt studie viser, at kys, kram, kærtegn og massage kan være afgørende for, om sex betegnes som godt.

Studiet tager udgangpunkt i 1493 amerikanske mænd og kvinder, der skulle svare på, hvad der skete under deres seneste sexoplevelse. Herunder manuel stimulation af kønsdele, oralsex, penis-i-skede-penetration, analsex og altså også kys, kram og massage. De skulle endvidere også bedømme kvaliteten, graden af intimitet og nydelsen.

Se også: Guide til efterspil: Forspillet begynder ved seneste orgasme

Ydermere angav deltagerne, hvilken type relation de havde med sexpartneren, samt om de elskede vedkommende.

Især var forskerne interesserede i, om der var sammenhæng mellem de mere følelsesbetonede handlinger i kys, kram og kærtegn og massage på den ene side og seksuel nydelse og følelsesmæssig intimitet på den anden side.

Eller med andre ord: Indeholder god sex kys, kram, kærtegn og massage?

I det følgende bruger vi det engelske ord for samlebetegnelsen for kram og kærtegn, nemlig cuddling.

Se også: Cuddle-dronning med en mission: Vi skal være mere sanselige i Danmark

Resulater
Her er nogle af resultaterne:

Næsten alle kyssede: 86,7 procent.

Et stor majoritet cuddlede: 69,7 procent.

En lille minoritet meldte om massage: 23,2 procent.

Hver femte havde alle tre ting på programmet ved seneste sexmøde.

Der var visse forskelle med hensyn til alder og seksuel identitet, idet flere heteroseksuelle kyssede (88,2 procent) end biseksuelle (84,4 procet) og homoseksuelle (69 procent). Cuddling var mest udbredt blandt de unge mellem 18 og 24 og de ældre over 60.

Relativt flere blandt ikke-kysserne var unge under 30, og her var også flere, som meldte årsagen ‘kys ville være for intimt med denne partner.’

Andre motiver til ikke at kysse under sex var: Jeg kan ikke lide at kysse, min partner kan ikke lide at kysse, jeg ville ikke kysse denne partner, jeg var bekymret over min ånde/min partners ånde, min partner kyssede mig, men jeg kyssede ikke tilbage.

Se også: Sådan er det gode kys

Sex
Men hang god sex så sammen med kys?

Ja, delvist.

Personer, der meldte om kys, cuddling og massage ved seneste knald, rapporterede også om flere forskellige sexhandlinger såsom bryst- og brystvorte-stimulation, stimulation af kønsdele med fingrene, ligesom de angav både mere ophidselse og mere intimitet.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 7. nov. 2017 - kl. 01:20 Her er det bedste sextip du nogensinde vil få

Men når forskerne differentierede de tre ting, så resultatet lidt anderledes ud.

Personer, der meldte om kys og cuddling, fik også mere seksuel nydelse og følelsesmæssig intimitet. Det samme gjaldt ikke, når der blev rapporteret om massage.

Ydermere viste der sig en overraskende tendens: Når forskerne kontrollerede for alder, køn, forholdets karakter samt følelsesmæssige tilknytning til partneren med mere, var de fleste af de ovennævnte fund ikke statistisk markante.

Bortset fra en enkelt detalje: Personer, som kyssede, cuddlede og masserede, har tre gange større sandsynlighed for at melde om større emotionel intimitet.

Se også: Vil du være en bedre elsker - allerede i aften?

Bløde værdier
Med andre ord kan de bløde erotiske værdier som kys, kram, kærtegn og massage have positiv indflydelse på sexlivet. Men samtidig viser studiet også, at de ting faktisk ikke er lige så afgørende for seksuel nydelse, som ellers antaget.

Og før du så tænker ’Fint, det er nok, jeg bare maser dilleren ind og og glemmer det pjank med kys og så videre’, så husk lige på, at studiet IKKE fandt frem til, at kys, cuddling og massage var forbundet med MINDRE nydelse og seksuel tilfredshed.

Desuden giver kys og kram, kærtegn og massage også mening i ikke-seksuelle sammenhænge, hvor det fremmer samhørigheden.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 16. aug. 2017 - kl. 21:16 Sådan kan kærtegn fucke sexlivet op

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere