Passer du på din partner, lader fællesskabet kommer før dine egne interesser, og går du mere op i din kærestes lyst end din egen, er der stor sandsynlighed for, at du er i et lykkeligt forhold.
Det har parterapeuter ofte fremført. Og nyt studie understøtter påstandene.
I tre forskellige undersøgelser så canadiske forskere på, hvordan par tager seksuelle beslutninger, når der er interessekonflikter: Altså hvad man gør, når den ene part ønsker sex og den anden ikke har lyst. De kalder de situationer for seksuelle gensidig afhængighedsdilemmaer.
Her er hemmeligheden bag det lykkelige forhold
Derfor skal du give en gave Valentinsdag - og alle andre dage
I det første studie med 436 deltagere undersøgte forskerne, hvor villige deltagerne var til at dyrke sex med partneren, selv om de ikke havde lyst.
352 mænd og kvinder deltog i det andet et studie. De fortalte om deres seneste oplevelse med en seksuel interessekonflikt.
I studie tre førte 101 par sexdagbog over 21 dage, ligesom de efterfølgende også beskrev deres oplevelser og tanker om forløbet.
Forskerne kunne så konstatere, at personer, som var villige til at møde deres partners seksuelle behov, også var mere villige til at dyrke sex, selv om de selv ikke havde lyst.
Resultatet var, at begge parter rapporterede et bedre forhold og større seksuel tilfredshed.
Ifølge psykologerne bunder fordelene af denne seksuelle fællesskabsfølelse i personernes lyst til at fremme partneres interesser og behov, samt de har mindre fokus på at forfølge egne.
Sådan holder vi gang i vores sexliv
Jubii - nu er den bløde mand populær