Lun på en anden end kæresten? Så gør dette

Det er ikke noget galt med en lille flirt - det er, hvad du gør bagefter, som betyder noget for dit forhold

RELATERET SEXPERT-TV CLASSIC: Flirt med fremmede.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Find din grænse for monogami --

Det kan ske i selv det bedste parforhold, og det vil derfor sikkert også ske for dig: Du bliver lidt lun på en anden end kæresten.

Men gå ikke i panik. At du er fascineret af og tændt på den gamle flamme, der dukker op på facebook, den nye kollega, eller en frækkert i byen, er ganske naturligt - det kan endda sætte fut i dit forhold - men det er ikke ensbetydende med, at du skal skride fra kæresten.

Vi hjælper dig med denne lille guide.

Fantasi
En af grundene til, at det kilder i dig, når tanken falder på ham, du lun på, er, at han pirrer din fantasi.

Faktisk er han lidt af et fantasifoster. Du tillægger ham alle mulige egenskaber, som du søger efter og elsker - og som han ikke nødvendigvis har.

Du idealiserer ham og sætter ham op på en piedestal, hvor du ikke kan se alle de små fejl og mangler.

Små ting får gigantisk betydning:

Han holder døren for dig: En super gentleman, opmærksom, omsorgsfuld, mandig.

Han får dig til at grine: Han er begavet, sjov, charmerende, underholdende, livlig og eventyrlysten.

Og så videre.

Altså er første skridt på vejen mod at få ham ud af hovedet at flå ham ned af piedestalen.

Se også: Undgå utroskab med disse ti spørgsmål

Kick
Et godt stykke af vejen bestemmer vi selv, hvilken græsplæne vi vil vande. Den, du vander, vokser. Jo mere du fokuserer på dit chrush, desto større bliver det.

Ja, du nyder de der små dopamin-boosts, du får af at flirte med ham, men her er det vigtigt, at du søger dine kicks andre steder, så han ikke udgør dine primære glædesopture.

Så løb en tur, gør noget sjovt og farligt med kæresten, hvad som helst, som får det til at sitre i dig - som vel at mærke IKKE relaterer til ham, du er lun på.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 28. aug. 2017 - kl. 21:33 Vil du være utro? Så undgå at gøre dette

Lette samvittigheden
Du får nok dårlig samvittighed. Du fantaserer jo romantisk og/eller seksuelt om en anden end kæresten, så du føler, at du er lidt utro. Derfor kan du også bilde dig selv ind, at du skal lette dit hjerte og fortælle det til kæresten.

Lad være.

Det fører kun til unødig smerte og jalousi. Din partner vil automatisk føle sig mindre begæret og kørt ud på et sidespor. Fortæl intet, medmindre du har tænkt dig at skride.

Og du skal heller ikke konstant tale om ham, du er fascineret af. Din kæreste vil med rette blive mistænksom. Med mindre I har et åbent forhold, hvor der er plads til andre partnere, er det ubetænksomt af dig.

Nogle par er vant til at dele fantasier om fremmede - men når du afslører din mere følelsesbetingede fascination af anden mand, er det absolut ikke sikkert, at kæresten lige kan rumme det.

Se også: Utroskab: Sådan undgår I det

Hold afstand
For at undgå at hvirvle dig selv og dit chrush yderligere ind i din fantasi-forelskelse, skal du absolut heller ikke fortælle ham om dine følelser.

Som vi skrev tidligere: Det, du fokuserer på, har tendens til at fylde mere. Så hold afstand. Det betyder, at du må lade være med at skrive beskeder, hver gang du får lyst, eller at dukke op, hvor han er. Faktisk er det en god ide at undgå steder og situationer, hvor I er i nærkontakt.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 10. jul. 2019 - kl. 21:56 Videnskaben har svaret: Derfor er din kæreste IKKE utro

Brug lysten hjemme
En fordel ved at mærke blodet boble ved din fascination er, at du får mere sexlyst. Diriger den lyst mod din kæreste. Følg det gamle mundheld: Saml appetit ude, spis hjemme. Det kan gøre jeres sexliv endnu bedre og dermed også forbedre dit forhold og mindske interessen i den fremmede.

Foto: Shutterstock Sexperterne - 28. jan. 2018 - kl. 23:55 Nej - dette er IKKE utroskab

Boost dit forhold
En af grundene til, at du overhovedet er blevet tiltrukket af en anden, kan være, at du savner noget i dit liv eller i primære forhold. Du keder dig, dit sexliv er gået i stå. I skændes. Afstanden øges.

Måske skal du skifte job, finde nye veninder og hobbies, måske trænger du og din kæreste til seriøse samtaler, der kan booste samhørigheden og bringe nærværet tilbage.

Husk, at det er dit ansvar at tage affære, hvis du er utilfreds med noget, ikke hverken din kærestes eller dit jobs eller din flirts.

Se også: Derfor er vi ikke utro hele tiden

Find fejl
Først og sidst gælder denne regel for at for at undgå potentiel utroskab:

Tving dig selv til at se flirtens fejl.

Ja, med hverdag og kendskab viser virkeligheden sig i et ulideligt klart lys - det ved du fra dit forhold. Så hvis du følger ovenstående, burde du ikke komme så tæt på din flamme, at du automatisk opdager alle de irriterende ting.

Derfor må du aktivt lede efter dem. De er der. Er han faktisk tyndfed, er hans latter lidt brovtende, hans deo lidt vammel og hans sko udtrådte, er han genert eller selvhævdende? Fokuser på det.

Selvfølgelig er der også den mulighed, at du bare lige knalder ham - for at få det ud af verden. Det kan fungere, men det kan også ødelægge dit forhold.

Alternativt kan du overveje, om et åbent forhold er en farbar vej for dig, din kæreste - og din flamme. Igen en mulighed - men det kan også være dét, der smadrer dit forhold.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 3. jul. 2018 - kl. 21:43 Derfor er han utro, selv om om han elsker dig

19 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere