Mænd, der er bange for kvinder

Men der er ingen grund til at frygte en kvindes vrede, mener psykolog

Tag pejling af hendes humør, og tag så styringen,

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Vær kaptajn i sengen og forholdet --

Går du på listefødder, når du sporer tegn på vrede hos kæresten, tager du hendes følelser på din kappe, og forsøger du at løse hendes problemer for at genskabe harmonien?

Så er du måske bange for kvinders vrede. 

Ifølge psykologen Avrum Weiss kan denne frygt tage sig ud på flere måde:

  • Manden er generelt bange for kærestens misbilligelse, så han holder frygtsomt øje med alle tegn på vrede, som kan indikere, at hun utilfreds med noget.
  • Manden er generelt utryg ved alle udtryk for stærke følelser. Når kæresten en vred, stiger den følelsesmæssige temperatur i forholdet, hvilket gør manden ubehageligt til mode.
  • Manden føler ofte ansvar for kærestens velbefindende og humør. Hvis hun er vred eller oprømt, kan han hurtigt gå i løsningsmode, hvor han føler, at det er hans opgave at trøste partneren og genskabe harmonien.
  • Manden klarer sig ofte følelsesmæssigt dårligt på egen hånd, hvilket er en af grundene til, at mange mænd hurtigt finder en ny partner efter brud. Og derfor har manden antennerne ude i forhold til tegn på mulig vrede, som kan føre til følelsesmæssig separation fra kæresten - hvilket i sin tur kan føles som at blive forladt.
  • Manden føler sig generelt følelsesmæssig utilstrækkelig sammenlignet med kærestens evner. På den ene side anerkender han, at han ikke har samme adgang til sine følelsesoplevelser som kæresten, og når forholdet bliver emotionelt opkørt, minder det ham om egen utilstrækkelighed.

Weiss mener, at løsningen er, at vi som samfund i højere grad anerkender og tillader kvinders følelser, inklusiv vrede, og så vil mænd frygte kvinders vrede mindre.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 19. feb. 2018 - kl. 21:02 Tjekliste: Er du i et forhold med psykisk vold?

Ro på
Vi tog fat i den danske psykolog Frej Prahl for at høre, hvad der er på spil:

- Mænd vil generelt have ro på bagsmækken. ‘Kan vi ikke bare slappe lidt af?!’ Mænd ligger ofte meget mere i kvinders følelser, end kvinder selv gør, tror jeg. Fordi mænd ikke er så bekendte med følelser i deres eget liv, bliver de hurtigt farlige, når kvinder viser deres. Selvom erfaringen ofte er, at hvis vi tillader dem at være der, forsvinder de ofte hurtigt igen, siger Prahl.

Historisk set har det jo været manden, som har sørget for fundamentet i familien, forklarer Prahl:

- Rollen som beskytter/forsørger ligger meget dybt i de fleste mænd. Men i dag er det ikke kvindens fysiske sult, han skal sørge for, men kvindens følelsesmæssige sult. Den sult mærker han, at han ikke tilfredsstiller, når hun bliver utilfreds/vred/bitter.

- På en måde bliver hendes humør måleenheden for i, hvor høj grad han lykkes som mand og partner. Det gør det ikke helt på samme måde for hende, tror jeg.

- Hovedparten af mænd, jeg har i parterapi, definerer deres humør igennem kvinden: ‘Hvis hun har det godt, har jeg det godt.’ Det er kun en mand, som er meget identificeret med forsøger/beskytter-rollen, som kan sige sådan! Og det tror jeg, at de fleste mænd er. Hvis hun er tilfreds, har han med andre ord udfyldt sin rolle. Gjort hvad han skulle, siger Frej Prahl.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 12. dec. 2017 - kl. 23:45 Sådan brokker du dig og får din vilje

Vreden
Psykologen Prahl tager eksempler fra sit eget liv:

- I starten af min og Vibekes relation frygtede jeg vreden. Blev Vibeke hidsig og råbte ad mig, var mit modsvar ofte: ‘Stop dig selv. Opfør dig som en voksen. Roooooolig nu. Styr dig’ - og andre lignede ting. Alt sammen noget, som indikerede, at hun burde skamme sig over vreden.

- En udskamning i et moderne parforholdshjem, som i virkeligheden var et svagt ekko fra en fortid hundrede år tilbage, hvor kvinders såvel som mænds følelser ikke var tilladte. Slet ikke kvinders vrede

Kontrol
Prahl mener, han har tidsånden på sin side:

- For et af tidens store idealer er kontrol. Jeg skal have kontrol over mig selv og mit liv, og hvis der er noget, som kan vidne om et kontroltab, er det vreden. Men for overhovedet at få kontrol over vreden, bliver jeg i første omgang nødt til at udtrykke den. Det får jeg bare ikke rigtig lov til, hvis min partner, i nærværende tilfælde mig, forsøger at undertrykke den.

- Men udskammede jeg Vibeke, fordi jeg var en ond patriark? Nej. Jeg gjorde det fordi jeg, ligesom tidligere tiders ”patriarker”, frygtede vreden. Jeg kendte den dårligt, så den gjorde mig forfærdeligt utryg. At gøre Vibeke til den forkerte, var et afmægtigt forsøg på at få vreden til at stoppe.

Siden er Frej blevet mere bekendt med vreden:

- Både Vibekes og min egen. Jeg ved nu, at den ofte forsøger at kommunikere vigtige budskaber ud. Og at vi overlever dens vilde vinde. Men det kræver jo noget erfaring. Altså, at man ikke går i stykker af vreden. At den går over igen.

Måske kan kvinden sige: ‘Hey, det går nok, jeg bliver bare vred!’ som en måde at tackle dramaet omkring vreden, mener Prahl.

Ikke Ignorere
Prahl mener, det er langt farligere, at vreden stivner i offeret eller i bitterheden. Man skal ikke lade hende sejle i sin egen sø. Man skal forsøge at være nærværende hos hende, så godt man kan:

- Men hvis kvinden eksempelvis er ked af det, opstår der hurtigt en dum rollefordeling i hjem: Manden forsøger at trøste, bliver ‘helten’, som er ovenpå, og hun forbliver i den ulykkelige tilstand.

- Nogle gange har jeg erfaret, at hvis Vibeke er ked af det, og jeg faktisk står ved den desperation, hendes tårer kan sætte mig i, skifter rollerne. Mit beskytter-gen kan gøre mig vældigt afmægtig, og hvis jeg der tør at kalde på hendes omsorg, vækkes beskytteren i hende. Det er interessant!

- Det kan vel også virke modsat i den situation - hun er vred, fordi hun i virkeligheden er ked af det og har brug for omsorg, og så kommer du og viser 'svaghed' og kræver omsorg... Og så bliver hun først rigtig vred..?
- Det kan aldrig være op til hverken den ene eller den anden at ‘gætte’ hvad der ligger bag vreden. Hvis hun har brug for omsorg, må hun sige det! Jeg havde engang en mand i terapi, hvis kone sagde: ‘Ja, når jeg bliver vred, er det ofte bare, fordi jeg er ked af det. Så det jeg i virkeligheden har brug for, er et knus!’ Hvortil manden svarede: ‘Det kan du sagtens sige. Hvem har lyst til at kramme en kaktus?’

- Måske kan man som mand spørge: ‘Jeg fornemmer, at der også er noget andet i det her, men jeg kan ikke lige gætte hvad. Tager jeg fejl?’

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen