Mandeterapeut om tabermanden: Ingen grund til panik – det går sgu meget godt

Men der kan da godt være grund til, at manden lærer at komme i kontakt med de der følelser, mener Jakob Kærgaard

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv: Sådan bliver du en rigtig mand --

Tabermanden.

Ja, du ved, ham der sumper på værtshuset, i sofaen, i Udkantsdanmark, ham der ikke magter den moderne verdens krav om omstillingsparathed og kvindernes krav om udvikling og uddannelse.

Hvad gør vi med ham? Og står det i virkeligheden så slemt til?

Vi tog fat i mandeterapeut Jakob Kærgaard for at høre, hvordan han ser på tabermanden og den stærke kvinde.

- For nylig stødte jeg på én af den slags artikler, som igen beskriver, hvor galt det står til med manden. Hvordan han sakker totalt bagud på uddannelsesområdet, hvordan han lever usundere og dør tidligere end kvinder, og hvordan han stagnerer ude i Udkantsdanmark, og hverken flytter sig geografisk eller mentalt.

- Kvinderne giver den til gengæld gas. 312.000 kvinder imellem 25-45 har en lang videregående uddannelse, imens det kun er tilfældet for 220.000 mænd. Kvinderne får højere karakterer, de er mere socialt og geografisk mobile, de har bedre netværk, er sundere, lever længere, etc. etc.

- Man fristes til at tænke ’shit, det står sgu galt til med manden. Engang sad han på flæsket, og nu går det bare ned ad bakke,’ lyder det fra Kærgaard, som hjælper mænd med at styrke livsenergien i vitalunit.com.

Men står det nu også så galt til i dag? spørger han retorisk.

- Ja, dem, der styrede samfundet overordnet set, var mænd. Men det var jo ikke alle mænd, der styrede samfundet. Faktisk var det kun en meget lille privilegeret minoritet. Som i øvrigt trynede de mænd, der var lavere i hierarkiet ganske eftertrykkeligt. De blev sendt i krig og døde og blev lemlæstet dér. De var beskæftiget med alskens hårdt og farligt erhverv, hvad de i øvrigt stadig er, hvilket tog og stadig tager nogle af os i ny og næ. Det var manden, der måtte ud og skyde noget af kongens vildt til familien om vinteren, hvis høsten slog fejl, og dermed ham der løb risikoen for at blive gjort fredløs eller stillet i gabestok, siger Jakob Kørgaard, der påpeger, naturen også altid været hård ved manden, spædbørnsdødeligheden har altid været langt højere for drenge end for piger.

-  Og selv hvis vi overlever den, dør vi stadig også væsentlig tidligere end kvinder. Så nok sad der en lille privilegeret gruppe mænd på samfundets magt, men resten af mandeskaren var på mange måder lige så undertrykte og begrænsede som kvinderne.

- Var en kvinde begrænset fra at deltage i det offentlige og politiske liv? Ja, det var hun. Men var en mand også begrænset, hvis han egentlig bare havde mest lyst til at gå hjemme sammen med børnene og passe huset? Ja, det var han bestemt også. Han måtte ud at arbejde i marken, gå i krig, etc.

Derfor mener, Kærgaard, at det er godt og fint, at vi har fået løsnet op for rollerne, så både mænd og kvinder kan følge det, som måtte være deres naturlige impuls. Og som jo kan skifte undervejs i løbet af et liv.

6 tegn på du er en mand - måske

Ikke alle kan være humanister
Men står det så grelt til med manden og hans rolle i dag?

- Lad os kigge en gang på den famøse uddannelsesstatistik. Er det skidt, at kun 220.000 mænd imellem 25-45 har en lang videregående uddannelse imod 312.000 kvinder? Det synes jeg ikke. Vi kan jo for pokker ikke skrive humanistiske artikler alle sammen, og der er altså stadig nogen, som skal udføre alle de der farlige og hårde erhverv, og det bliver nok i mindre grad kvinderne. Hvis udkantsdanmark ikke skal blive fuldstændig affolket, så er det også nødvendigt, at der er nogen, som holder skansen dér, selv om der ikke er nogen uddannelser. Og det bliver nok også mændene.

Dernæst og ganske interessant så er mænd mere risikovillige, påpeger Kærgaard:

- En nylig statistik viser, at af alle nystartede virksomheder i 2015 blev kun 29,2 procent oprettet af kvinder. Kvinderne sværger mere til de faste, sikre jobs, mens flere mænd har lyst til at prøve kræfter med at være selvstændige – med den selvfølgelige risiko der er dér.

Så når de figurerer mindre i uddannelsesstatistikker, er en del af svaret, at mange af dem er ude og starte virksomheder op.

Men hvad med de mænd, der rent faktisk går til bunds?

- Det er trist, men sådan har det desværre alle dage været. Det er stadigvæk fortrinsvis mænd, der bliver alkoholikere, hjemløse, kriminelle, narkomaner og bumser. Eller som slet og ret bare går i stå. Ligesom det stadig fortrinsvis er mænd, der bestrider de mest magtfulde positioner og embeder i samfundet.

- Den armenske forsker Vigen Geodakjan forklarer denne sociale spredning hos manden med, at ’manden er udviklingens spydspids’. Det er bevist, at genetiske mutationer sker primært i Y-kromosomet, det mandlige kønskromosom. Naturen eksperimenterer så at sige med drengene. Nogle af de eksperimenter går godt, og de heldige mænd skyder til tops; nogle går mindre godt, og den pågældende mand går til grunde.

Vi kunne sikkert ønske os det anderledes, men det lader til at være sådan naturen har strikket det sammen, og trods de sidste 50 års ligestillingspolitik og kønskamp, er der tilsyneladende ikke blevet ændret synderligt ved denne grundlæggende dynamik: Kvinderne vælger det sikre, imens mændene eksperimenterer, generelt set. Og det lader sig aflæse direkte i de nævnte statistikker, siger Kærgaard konkluderer dermed:

- Manden har det lige så fint, som han altid har haft det. Eller, måske mere præcist, er lige udfordret, som han altid har været. Nogle mænd stortrives med det, de fleste lever bare deres liv nogenlunde almindeligt, og nogle går til bunds.

Hvad kan der gøres
Jakob Kærgaard vil gerne fremhæve et sted, hvor han mener der er rum for forbedringer hos en del mænd:

- Det handler om evnen til at forholde sig lidt mere indgående til sig selv og sine følelser. Det kan lyde lidt hippie-agtigt, men en hel del mænd er faktisk stadig ret dårlige til det. Det skyldes helt klart stadig noget kulturelt vraggods fra tidligere tider, en idé om at man er svag, hvis man viser følelser, men der også nogle decideret biologiske faktorer på spil.

- Denne hos manden ofte mindre udviklede evne bliver en forhindring for ham i et moderne samfund. For vi interagerer mere med andre mennesker end nogensinde før, og der hjælper det at have en veludviklet følelsesmæssig intelligens, så man kan mærke, hvad der rører sig i én selv og i andre mennesker. Dette er brugbart i mange sammenhænge, f.eks. arbejde, men også og især i parforhold, siger mandeterapeuten, der peger på, at kvinder tager initiativet til langt de fleste skilsmisser:

Hun vil videre, og han… var måske meget godt tilfreds, eller også fattede han bare ikke rigtigt, hvad der foregik…

Mandeterapeut til den danske mand: Ta' dig nu sammen!

Testosteron
Og det skyldes vores hjerner?

- Hvis vi kigger på mænd og kvinders hjerner, så er der allokeret cirka dobbelt så meget processor-plads i kvindens hjerne til at håndtere og bearbejde følelser, og til at aflæse andre menneskers følelser via mimik og kropssprog, end der er i mandens hjerne. Allerede når et drengefoster er otte uger gammelt, begynder de større mængder af testosteron at dræbe nogle af cellerne i disse hjernecentre og i stedet udvikle nogle flere i de centre, som tager sig af sex, aggression og rumlig forståelse.

Dette er nogle af de biologiske faktorer, som gør, at mænd og kvinder er forskellige, og at kønnet ikke blot kan reduceres til en social konstruktion, mener Jakob Kærgaaard:

- Det er i hvert fald udgangspunktet, men heldigvis har naturen gjort os mere fleksible, end vi tidligere har troet. Hjernen kan ændre sig temmelig meget afhængig af, hvad vi bruger den til. Kvinder kan styrke de egenskaber, som man traditionelt ville kalde for maskuline, og gøre brug af dem i erhvervslivet. Det gør de. Og mænd kan lære at mærke og udtrykke deres følelser, og mærke andres følelser, selv om vi i udgangspunktet er dårligere disponeret til det end kvinder.

- Og her er vi nået ind til et punkt, hvor jeg mener, at den moderne mand kunne udvikle sig lidt. For ret mange mænd taler faktisk ikke ret meget om følelser. Og om hvordan de lige går og har det. Stadigvæk her i år 2017. Og det, at de ikke gør det, betyder, at de ikke øver sig på det, og så bliver de heller ikke bedre til det.

- Og når vi ikke er særlig gode til at mærke vores egne følelser, så er vi typisk endnu dårligere til at mærke den andens, og det gør, at der f.eks. kan have været dårlig stemning i lang tid i et ægteskab, hvor manden knap nok har ænset det, mens kvinden er lige ved at gå ud af sit gode skind.

- Så at mænd blev bedre til at mærke sig selv og deres følelser og udtrykke deres behov, kunne godt være en hjælp for alle.

- Samlet set kunne vi måske sige, at det ville hjælpe manden at udvikle nogle lidt mere feminine kompetencer – men uden at glemme at være mand. For hvis han bliver alt for blød og rar, så har det også en tendens til at gå ud over sexlivet. Så tænder hun ikke rigtig på ham længere. Det er den svære balance, og mit bedste bud på mandens udfordring i 2017.

Læs mere om Jakob Kærgaard og hans mandekurser her

Coach: Den danske mand er en blød vatpik, som kvinder ikke tænder på

Fire tegn på, at feminister har ret - og et på, at de ikke har

Vil du holde længere i sengen? Der er ingen hurtige løsninger

På orgasmekursus: Nu har jeg fuld kontrol i sengen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?