#Metoo i sexforskningen: En række kendte sexforskere gør op med krænkelser i egne rækker

Angiveligt er miljøet rig på seksuelle krænkelser

#Metoo: De berømmede sexforskere Debby Herbenick, Lori Brotto og Meredith Chivers er tre af de fem kvinder, som står bag åbent brev om krænkelser i miljøet. Foto: Sheri Koop/Bernard Gordillo/Chivers
#Metoo: De berømmede sexforskere Debby Herbenick, Lori Brotto og Meredith Chivers er tre af de fem kvinder, som står bag åbent brev om krænkelser i miljøet. Foto: Sheri Koop/Bernard Gordillo/Chivers

#Metoo er kommet til sexforskningen. Magt og sex er en brandfarlig og potent blanding, så grænser bryder og krænkelser florerer.

Derfor har en række kvindelige sexforskere skrevet et opråb på lederplads i det videnskabelige tidssskrift ‘Archives of Sexual Behavior', hvor de påpeger, at der er et problem med seksuelle krænkelser i sexforksningsmiljøet.

Pinger som Debby Herbenick, Lori Brotto, Meredith Chivers og Sari van Anders, der alle har fået undersøgelser omtalt på disse sider, erklærer, at det er på tide at gå op imod krænkelserne, der langt henad vejen begås af mænd med magt og status mod kvinder længere nede i hierarkiet.

De definerer krænkelser som uønsket seksuel opmærksomhed og forslag om seksuelle ydelser. Disse krænkelser kan ske i alt fra undervisningssituationer og konferencer til mails og mere uformelle møder, hvor personer i miljøet mingler.

Skribenter, der alle personligt har oplevet krænkelserne, erkender, at flirt og seksuelle interaktioner godt kan ske mellem samtykkende sexforskere, men for dem at se opstår krænkelserne, når der er en magtubalance:

En autoritet, administrator, vejleder, underviser, redaktør etc overfor en juniormedarbejder, en studerende, en skribent etc. De krænkede tør ofte ikke at klage eller at sige fra - af frygt for, at det vil gå ud over deres akademiske karriere.

Se også: Få styr på dine pornomyter

For mange
Sexforskerne bag det åbne brev mener, at netop deres felt har et uforholdsmæssigt stort problem med seksuelle krænkelser. Det skyldes dels selve emnet, dels at nogle af de toneangivende frontløbere brugte metoder, der fordrede stor seksuel åbenhed af både forskere, assistenter og deltagere, som stadig har indflydelse.

De nævner som eksempel Alfred Kinsey (og hans team), som har lagt navn til det berømmede Kinsey Institute på University of Indiana, der brugte og delte egne seksuelle erfaringer i arbejdet.

Nøgenmassage og seksuelle handlinger var angiveligt heller ikke uset i sexforskning, undervisning og terapi for et par årtier siden, og miljøet osede af seksuelle undertoner - og det gør det så åbenbart stadig.

Her er et par eksempler, som skribenterne selv har oplevet:

  • (Mandlige) professorer, som lægger an på (kvindelige) studerende i undervisningskontekst.
  • Mandlige universitetsansattes nedgørende bemærkninger om, at specifikke kvindelige forskeres meritter skyldes deres udseende og sex appeal-
  • En fakultetsansat krævede, at de studerende afslørede deres seksuelle adfærd på et kursus.
  • Forskere som kysser på kvindelige studerende og assistenter, og forskerne som utvetydigt giver attraktive studerende og assistenter seksuel opmærksomhed såsom berøring og lange blikke.
  • Forskere som lover en juniorforsker karrierefremmende pleje mod seksuelle ydelser.
  • En forsker som spørger sin gravide assistent om hendes graviditet påvirker hendes orgasmer.
  • Studerende på workshop om seksuelle holdninger blev opfordret til fortælle om egen adfærd.
  • På nogle af disse workshops var deltagerne nøgne, og de blev opfordret til at dufte, smage og røre ved hinanden.

Åbenhed
Selvfølgelig kræver det en vist mål af seksuel åbenhed at arbejde med seksualitet, erkender sexforskerne, men de mener alligvel, at seksualitet er deres arbejdsområde, som ikke har med deres personlige seksualitet at gøre.

Som parallel anfører de, at man ikke vil forvente, at personer, som forsker i eller arbejder (fx som terapeut) med aggressiv adfærd, skal være åbne over for aggressioner. Og således burde man heller ikke tage for givet, at sexforskerne er åbne er for seksuelle fremstød, tilbud og antydninger, pointerer skribenterne, der også klager over, at medierne seksualiserer dem og framer dem som sexede sexforskere.

Bud
De har 15 bud på, hvordan man kommer krænkelserne til livs, hvorfor nogle lyder således:

  • Krænkerne skal holde med at krænke.
  • Man skal omforme risikofyldt zoner til krænkelsesfri zoner.
    # Indføre diskurs, hvor man taler om værdier og passende adfærd,
  • Gøre opmærksom på, at seksualitetsarbejde ikke har noget at gøre med folks seksualitet at gøre.
  • Sørge for klare retningslinjer og konsekvenser i diverse organisationer.
  • Sætte navn på krænkeren.
  • Lære mere om samtykke.

Danmark
Vi tog fat i læge Christian Graugaard, der er professor på Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet, for at høre, om brevet også har relevans i danske sexforskningskredse:

- Hvor der er magt og hierarkier, er der sexchikane, og forskningsverdenen er desværre ingen undtagelse. Og man kan da sagtens forestille sig, at det sexologiske miljø er særligt udsat, fordi det hele jo i forvejen handler om sex. Omvendt har sexforskere typisk et meget distanceret forhold til deres emne, og akademiske diskussioner om sexologisk videnskab kan være noget af det mest usexede i verden! Knastørt og teoretisk.

- Jeg ved fra kolleger i det store udland, at upassende ting finder sted i det sexologiske forskningsmiljø, men jeg tvivler ærlig talt på, at der sker flere overgreb end i andre grene af forskningen. Og i Danmark er sexologien jo temmelig lille, så jeg tror ret hurtigt, man ville komme galt afsted, hvis man opførte sig svinsk. Så tror jeg, hammeren ville falde hårdt og kontant, siger Christian Graugaard til Ekstra Bladet.

Magt og manglende samtykke

Der er langt fra en selvbestaltet krammeterapeut og en tantrisk guru med storhedsvanvid til en sexforsknings-professor på et universitet - men angiveligt har #metoo og #timesup-bevægelsen relevans for alle tre.

Det handler om intimitet, om sex, og især om magt. Og om samtykke og manglen på det.

Før jul florerede der i tantriske online-grupper voldsomme beskyldninger mod en navngiven tidligere tantraleder med danske forbindelseraf om overgreb og misbrug. Manden, der er gået under jorden, stod ifølge kritikerne bag gruppehetz, psykiske og fysiske overgreb og skæve sexorgier. Guruens støtter erklærede, at selvudvikling gør ondt, og at der derfor må forventes et vist mål af smerte.

For nylig blev den danske selvbestaltede krammeterapeut Per Brændgaard dømt for voldtægt, som skete i en ‘privat krammesession'.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere