Michala og Rasmus: Derfor bruger vi kassevis af sexlegetøj

Danske par er hoppet med på fræk boks-trend

De her bokse med sexlegetøj har bidraget til at booste vores fælles sexliv, siger Michala. Privatfoto
De her bokse med sexlegetøj har bidraget til at booste vores fælles sexliv, siger Michala. Privatfoto

Det unge kærestepar Michala og Rasmus krydrer sexlivet med erotiske bokse, der åbner døre til nye typer af sexlege for parret.   

I snart to år har den danske sexlegetøjsbranches svar på skønhedsbranchens månedlige beautybokse, L’Amourbox, hver anden måned spyttet nye erotiske bokse med sexlegetøj ud til par i alle aldre.

Læs mere om L’Amourbox her.

Michala og Rasmus havde ingen erfaring med sexlegetøj, før de meldte sig til, men efter to år ser de frem til at få disse bokse.

- Spændingen og overraskelsen ved at åbne en ny kasse, ofte med produkter over et nyt tema, giver et kick i sig selv, siger Michala, der føler, at sexlegetøjet åbner døre til helt nye former for lege.

- Vi har været kærester i nu fire år, og selv om vi ikke nødvendigvis skal have sexlegetøj med i sengen hver gang, vi er sammen, så gør det helt klart noget positivt for vores sexliv, at vi med jævne mellemrum får de her nye, spændende og ikke mindst overraskende erotiske input.

Se også: Danske ægtepar bag nyt sexspil

Indimellem modtager parret legetøj, de har fået tidligere, eller måske indeholder den nye boks et produkt, de ikke er til. Men så er det jo godt, at man kan give det videre til andre.

- Veninderne vidste godt, at vi modtager de her erotiske bokse, og at jeg havde taget ‘frække’ spillegaver med til julefrokosten, og dem var der altså pænt stor rift om, siger Michala.

Se også: Test af interaktivt sexlegetøj til par

Billig måde at booste sexlivet på
Ifølge sexlegetøjstester JoanB, som har abejdet med sexlegetøj i 20 år og skrevet om det på egen blog i seks år, er pakker med sexlegetøj ikke noget nyt:

- Det kunne man også få for 20-25 år siden. Forholdsvis nyt er det derimod, at producenterne i højere grad vælger at komme kvalitetsprodukter i deres bokse. Det skyldes nok, vi forbrugere generelt ikke lader os spise af med hvad som helst, siger Joan B.

Kys & kærlighed - 31. dec. 2018 - kl. 22:51 20.000 kvinder har sikret sig orgasme med årets sexlegetøj  

En anden årsag til at boks-konceptet er så populært i dag, er ifølge bloggeren uden tvivl prisen.

- Kvalitet koster, også når man handler dildoer, vibratorer og så videre. Men køber man en håndfuld produkter på samme tid, samlet i en temaboks for eksempel henvendt parret, der ønsker at gøre sig erfaringer med s/m og bondage, så får man som regel produkterne til en helt anden og meget, meget billigere pris, end hvis man nu skulle købe sexlegetøjet enkeltvis.

JoanB mener, at det giver god mening at investere i en tema-boks, hvor sexlegetøjet kan benyttes på kryds og tværs af hinanden.

- Så har man som par nemlig rigtig meget at gå i krig med fra første sekund - og skulle man være så uheldig, at et af produkterne i pakkeløsningen rammer helt ved siden af skiven, så er udgiften under alle omstændigheder økonomisk til at overkomme, siger den danske sexlegetøjsekspert, hvis anmeldelse af sommerens juni/juli udgave af L’Amourbox, du kan læse her.

Skaberen af konceptet L’Amourbox, Kristoffer Hjerrild, der fik 1,2 millioner i støtte i programmet Løvens Hule på DR, fortæller, at brugerne er rigtigt glade for produktet.

I gennemsnit vurderede medlemmerne, at kvaliteten på deres sexliv var 7 ud af 10, før de blev medlemmer, og efterfølgende 8 ud af 10. Samtidig medførte det, at parrene gik fra at have sex 7,5 gange om måneden til efterfølgende at være oppe på 8,6.

Hvem køber de frække bokse?

En af de danske sexhops, som har succes med temabokse af legetøj, er sinful.dk, hvor medejer Mathilde Mackowski fortæller:

- Danskere drømmer om at få en specifik oplevelse, og de ønsker at blive taget i hånden og guidet til en god og tryg oplevelse. Vi kan se, at de to æsker, vi sælger absolut flest af, er et Sexlegetøj Starter Boks og Anal begynder boks. Begge indeholder produkter, guides, tips og tricks.

- Før i tiden har vi set et udbud af bokse med et meget blandet indhold, og det er først efter, at boksene er blevet mere konkrete på selve 'oplevelsen', at salget steget markant.

Datafolkene på sinful.dk har set på, hvem der har købt legetøjsbokse de seneste tre måneder og sat det op imod alle andre transaktioner.

- Det er primært er 25+, som køber æskerne, og der er en stor procentuel overrepræsentation mellem 35-54. Og intet salg til kunderne over 65 år, som ellers står for ni procent  af vores salg i den periode.

- Der er også relativt flere kvinder, der køber temabokse, ligesom især midtjyderne har taget dem til sig, mens københavnerne er mere ligeglade.

Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere