Annonce:
Annonce:

Mill kan hypnotisere dig til mere lyst og liderlighed

43-årige Mill hævder, at hendes hypnose-teknik er godt for sexlivet

- Jeg får min klient til at slappe helt af og lægger så ham eller hende i hypnose. Og når vi så, normalt efter 30-40 minutter, er kommet på den anden side af Ero-Boost seancen, er langt de fleste klienter glade og lettede og sprængfyldt med ny energi. Privatfoto.
- Jeg får min klient til at slappe helt af og lægger så ham eller hende i hypnose. Og når vi så, normalt efter 30-40 minutter, er kommet på den anden side af Ero-Boost seancen, er langt de fleste klienter glade og lettede og sprængfyldt med ny energi. Privatfoto.
Annonce:
Følg Sex & Samliv

Har du uden held forsøgt dig med sexolog og psykolog for at få styr på sit sexliv, kan hypnotisør måske være næste skridt:

Danske Mill, der er uddannet hypnotisør, har udviklet hypnose-formen Hypnotisk Ero-Boost, som hun kalder et nyt alternativ til besøget hos sexologen og parterapeuten.

- Jeg har oplevet, at der er et stigende behov blandt danskerne for at få arbejdet med de her ting, der hører sex- og kærlighedslivet til. Rigtig mange af os bruger en masse tid og kræfter på alle typer af kurser, uddannelser og efteruddannelser, der skal gøre os bedre stillet i forhold til arbejdslivet.

Annonce:

- Men vi har også brug for at få hænderne op af lommerne i forholdet til kærlighedslivet og vores seksualitet. Min helt personlige oplevelse er da også, at vi er super tørstige efter at få tilført sexlivet noget juice. Og har man først prøvet parterapi og har købt alt muligt sexlegetøj, men stadig ikke er kommet så meget videre, så er det kun helt naturligt, at man søger nye veje til at gøre sit sexliv mere spændende og tilfredsstillende.

- Og får ryddet op i nogle ting og sager, der har kastet grus i det seksuelle maskineri, fortæller 43-årige Mill, der fik ideen til det nye hypnose-koncept på baggrund af hypnotisørers generelle berøringsangst over for problematikker, der befinder sig under bæltestedet.

Et issue, Mill aldrig selv har haft. Sideløbende med at hypnotisere danskere til mere lyst og liderlighed, blogger Mill (http://www.joanb.dk/) også om sex og sexlegetøj.

TV: Se den vildeste tantra-orgasme

Annonce:

Sådan foregår en Ero-Boost seance
Mill, som har været massør i 20 år og udviklede Stripfitness for 10 år siden, fortæller, hvordan hun arbejder med hypnosen: En første hypnose-seance hos Mill med fokus på det seksuelle foregår helt praktisk på den måde, at hun i første omgang laver en screening af den nye klient. Behandler/terapeut og klient taler lidt sammen, så Mill opnår vedkommendes tillid.

Så man har nemmere ved at åbne sig op over for hende. På den måde kan Mill hurtigere komme frem til den eller de problematikker indenfor sex- og/eller kærlighedslivet, vedkommende nu engang dealer med.

Under hypnose-seancen har Mill desuden mulighed for at spore sig endnu mere ind til sagens kerne. Indimellem ser det også lidt anderledes ud, når klienten først er i hypnosen, end da hun talte med vedkommende i løbet af den indledende screening.

- Helt praktisk så får jeg vedkommende til at slappe helt af, og lægger så ham eller hende i hypnose. Og når vi så, normalt efter 30-40 minutter, er kommet på den anden side af Ero-Boost seancen, er langt de fleste klienter glade og lettede og sprængfyldt med ny energi.

En session kan vare fra 40 minutter op til to timer.

Annonce:

Almindeligt at forelske sig i behandleren
Mill forklarer, at der ikke er forskel på den måde, hun hypnose-behandler kvinder og mænd.

- Medmindre jeg fx kan mærke, at vedkommende begynder at blive en smule lun på mig, hvilket med jævne mellemrum forekommer. At en klient bliver forelsket i sin behandler, i sin terapeut, er dog ret almindeligt - og sker det for mig, er det fint nok. I mine øjne er det en helt naturlig proces, der egentlig også er lidt sødt.

- Men som klient skal man naturligvis vide, at det udelukkende er et behandler/klient-forhold - hverken mere eller mindre, fortsætter Mill.

Hun er ikke bange for, at mandlige klienter besøger hende for andet og mere end hypnosen. Skulle det dog forekomme, så vil hun som den professionelle selvfølgelig sørge for, at det ikke bliver til mere.  

Annonce:

- Det er kun helt naturligt, at man får et endda meget tæt tilhørsforhold til sin behandler - ellers ville man som terapeut og behandler nok hurtigt blive valgt fra igen. Desuden er denne type af tæt connection kun menneskeligt og helt ufarligt – i hvert fald i mit univers.

Tre overraskende sextrends for de særligt sensitive

Naturligt at blive erotisk opstemt
Folks reaktioner på Hypnotisk Ero-Boost er meget forskellige .det kommer fuldstændig an på, hvad de kommer efter, og hvad de kommer til Mill med af problemer:

- Om man fx har et decideret traume, eller måske blot kommer for at få sugarcoated sit sex- og/eller kærlighedsliv, som også er muligt. Under seancen er det desuden helt naturligt fx at græde og få forløst både det ene og andet. Det fører til en meget stor lettelse. Undervejs er det også helt naturligt at blive erotisk opstemt, når fokus nu engang er på det seksuelle. Det plejer som regel at ske på et eller andet tidspunkt under hypnosen.

Annonce:

- Det handler ikke om mig, vil jeg gerne lige slå fast, men derimod udelukkende om vedkommendes egen seksualitet. Det en følelse og oplevelse, har jeg igen og igen fået fortalt. At man på den måde kan blive forelsket i sig selv og sin egen seksualitet igen. 

Danske Ejnar giver kvinder hypnoseorgasmer

Kan også hjælpe på fysiske præstationer
Ifølge Mill kan hendes hypnose hjælpe på mere eller mindre alt, man igennem årene har fået aflært eller tillært – og i nogen grad hjælper hypnosen også på deciderede fysiske præstationer. Hævder Hun:

- Fx har jeg haft en del mandlige klienter med impotens, som dog ikke er blevet fuldstændig kureret. Men når de går herfra, så har de atter fået sparket gang i deres sexliv. Og har fået noget positivt at arbejde videre med.

- Kan en kvinde fx ikke opnå orgasme eller multiorgasme, hvis ikke hun har fysikken til det, kan min hypnose heller ikke få hende til det. Derimod kan jeg hjælpe hende til at få det bedste ud af den pakke, hun nu kommer med.

Annonce:

- Lav selvtillid i forhold til sex er også et ret så udbredt issue. Her handler det at få boostet vedkommendes selvtillid og troen på, at man er god nok, og at man er elsket. Samt at man har fortjent alle de orgasmer, man nu engang har lyst til at få.

Par
Mill behandler også par, hvis sexliv er gået i hårdknude:

- Så fremfor måske at opsøge en traditionel parterapeut, der kan give en masse gode ideer til, hvordan det fælles sexliv kan fikses, så kan man som par nu altså også gå til hypnotisør med sine seksuelle problemer. Hvor jeg under seancen går ind og bearbejder det underbevidste sind - helt derinde, hvor alle svarene ligger. Altså går direkte til kernen, fremfor en mere overfladisk og generel snak om, hvad man eventuelt kunne eller måske burde gøre.

Annonce:

- Angriber man problemerne mere direkte, som jeg forsøger, så er det også nemmere at få løst op for alle de dårligdomme, man nu engang render rundt med. Og når man først ligger der i hypnosen, med bevidstheden helt åben, så er det heller intet problem at tage imod alle de gode og positive ting. Og få tømt skraldespanden med alle de negative ting og sager, der nu engang fylder og tynger i underbevidstheden, siger Mill.

43-årige Mill har i de seneste 10 år har arbejdet koncentreret med sin egen seksualitet, hvor nye ting med jævne mellemrum testes. I denne måned deltager hun fx i det danske orgasme-eksperiment ‘30 dage med orgasmer’ for kvinder'.

Ønsker du at vide mere om Hypnotisk Ero-Boost, så kan du kontakte hypnotisøren Mill via gruppen 'Dybdegående massage og hypnose' på Facebook.

Her kan du få sexhypnose

Ejnar fra Nørrebro sexhypnotiserer både mænd og kvinder

‘Lette kraftige orgasmer for livet. Bliv fri af skam, hæmninger og traumer. 365 dages resultatgaranti. Forløbet foregår fuldt påklædt og uden intimberøring. Virker også for kvinder der aldrig har oplevet en orgasme. Lær at føle dig sexet og nyde dine lyster uden skam. Bliv multi-orgasmisk og lær at komme under samleje.'

Sådan skriver ekspert i erotisk hypnose Ejnar Håkonsen på sin hjemmeside.

Her fortæller Håkonsen, hvordan en hypnose foregår: Med en ny klient går den første time med at snakke om, hvem vedkommende er, og hvad han/hun gerne vil have ud af det.

- De fleste har kun en grov ide, når de kommer ind, og det at vi snakker deres overvejelser og udfordringer igennem, giver dem en meget klarere retning med, hvad de gerne vil opnå, plus at det skaber en tillid, der får alt efterfølgende til at gå hurtigere og lettere.

- Og fordi man lige så godt kan være effektiv, bruger jeg samtidig samtalehypnose - det virker meget som ovennævnte eksempel: Når jeg snakker om dine styrker og muligheder, kan jeg lige så godt gøre det så autentisk, at det er naturligt for dig at tage det ind.

Derefter kommer den rigtige hypnose:

- Jeg fortæller dig, hvordan den virker, sørger for, at du er tryg i processen, og lærer dig at gå i trance, hvor den analyserende del slår fra, og du bare kan tage imod. Du er fuldt opmærksom og tilstedeværende, du er bare rent fokuseret på min stemme, og jeg kan tale direkte til den del af dig, der styrer dine følelser, vaner og identitet.

- Herfra giver jeg dig nogle behagelige oplevelser med trance, der lader dig blive tryg ved trance og gør dig dygtigere til at tage imod udbyttet.

- Nu har du lært for alvor at gå i trance, og vi kan arbejde med hurtige udbytter: Hvis jeg beder dig forestille dig alle de følelser, der ligger til grund for en fobi, er det nemt at visualisere og rydde op i dem. Hvis jeg beder dig tænke på en følelse, du kender, kan du let opleve den, og jeg kan guide dig i at gøre den stærkere og lade den starte og stoppe, som vi ønsker.

- Forestil dig en dejlig intens form for nydelse, du har oplevet, og at jeg lader dig gøre den 10 gange stærkere. Forestil dig nu, at jeg lader dig mærke den skylle gennem dig, hver eneste gang du føler dig stærk og succesfuld, hver eneste gang du føler dig sexet, hver eneste gang du lader dig selv blive endnu mere den person, du har lyst til at være.

- Hvordan forestiller du dig, at det ville ændre dine vaner, din selvopfattelse, dine handlemønstre? Der er et væld af effektive teknikker - fælles for dem alle er, at jeg lader det blive en virkelig positiv oplevelse at ændre dig i den retning, du har lyst til.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

... Se billederne

Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: